Natrenovationen foregik ved, at en vognmand kørte rundt og hentede de spande som folk havde under deres toilet. Spandene blev før 1951 kørt til renovationsanstalten på Kejlstrupvej. Her blandede man toiletindholdet med husholdningsaffald og lod det kompostere på området omkring anstalten. Dengang var langt det meste af husholdningsaffaldet organisk og kunne komposteres. Meget malende fik renovationsanstalten tilnavnet Chokoladefabrikken og området omkring hvor affaldet blev lagt hed gummiengen.
Efter ordningen officielt ophørte i 1951 kørte vognmanden latrinspandene ud til Pøtsø renseanlæg hvor spandene også blev skyllet.Dette var et tilbage skridt i forhold til tidligere hvor spandene blev kørt til renovationsanstalten, hvor spandene blev desinficeret med damp. Men løsningen med at kompostere latrin og husholdningsaffald i område af byen som blev mere og mere bebygget var naturligvis ikke holdbar. Så kommunens plan var at få alle husstande skulle have adgang til et rigtigt wc. I kommunens dokumenter kan man se hvordan embedsmændene har presset på for at få gjort det obligatorisk at indrette et wc hvis der var kloakeret i området. Embedsmændene foreslår dagbøder til dem der ikke tilslutter sig enden en særlig frist og har ingen forståelse for borgernes problemer med at få afsluttet arbejdet. Men man kan se at noget af det der volder problemer er overhovedet at få indlagt vand i ejendommene. Så det har været en bekostelig affære. Kommunen ydede særlige 4-årige lån så borgerne kunne få det pligtige toilet.Det fremgår endvidere af natrenovations-vognmandens kontrakt, at han ikke måtte "animere grundejerne til at være tilbageholdende med installation af w.c." I 1951 skulle vognmanden tømme 124 spande i 1960 var det 39, 1964 var det 23, i 1966 12 og sidst i 1972 var det altså 3. [[Kategori:Kommunal virksomhed]][[Kategori:Miljø]][[Kategori:Sundhed &]][[Kategori:sygdom]]