Ændringer

Hovedgårdsvej er udstykket, i første omgang med nogle store villaer, på det areal, hvor [[Silkeborg HovedgårdBillede:Lok718.jpg|thumb|400px|Hovedgårdens gårdsplads før udstykning til villakvarter.]]s østre længe lå. Silkeborg gods, der er Silkeborg slots efterfølger, blev  Hovedgårdsvej figurerer i 1767 købt skattemandtalslisterne de første år af 1920'erne under navnet "Hoffsvej" - efter ritmester [[Hans Nikolai Nicolai Hoff]], der snart derefter som i 1767 opførte Hovedgårdenhovedgårdsbygningen. gaden får dog meget hurtigt herefter navnet "Hovedgårdvej". Hovedgården (Hovedgårdsvej 7) har gennem tiden haft mange funktioner. Her har været indkvartering under kongebesøg. Efter byens opkomst var her, inden byen fik kirke, et kapel, og indtil 1905 postkontor. I 1906 kom bygningen i privat eje, men købtes af kommunen i 1939. En årrække var her både Dronning Louises Asyl ([[Dronning Louises Børnehave]]) og kulturhistorisk museum, nu disponerer . Siden kom [[Silkeborg Museum]] til at disponere over hele Hovedgården. ==Villakvarter på den gamle gårdsplads==Fra omkring 1920 påbegyndtes udstykningen af den store gårdsplads som hørte til [[Silkeborg Hovedgård]]. Herved opstod et af byens første villakvarterer med en række markantee villaer på arealet ud mod Havnen, hvor den østre længe havde ligget.  [[Billede:Lok6144.jpg|thumb|400px|Det nye villakvarter på Hovedgårdsvej set fra [[Langebro]]- Knaps Villa ses til venstre og Buchhaves til højre.]] På strækningen ud mod Havnen opførtes følgende villaer: * Hovedgårdsvej 1: [[Buchhaves Villa]], opført 1920/21, nedrevet 1938, erstattet af [[Kildegården]] i 1938. * Hovedgårdsvej 3: Arkitekt [[Hans Chr. Rasmussens Villa]], opført 1925/26 til privatbolig. * Hovedgårdsvej 5: [[Knaps Villa]], opført 1920/21. (Fra 1996 med adressen Åhavevej 2A) <br><br><br><br><br><br>