Ændringer

Arbejderkooperationen i Silkeborg

44 bytes tilføjet, 17. aug 2012, 14:06
====Perioden 1942-1972====
Denne periode står i bygningskooperationens tegn. Udgangspunktet var i høj grad to lokale boligforeninger: [[Arbejdernes Andels Boligforening]], AAB (oprettet 1940) og [[Arbejdernes Boligforening]] i Alderslyst, AB (oprettet 1941). Boligforeningerne gav naturlig baggrund for en række kooperative håndværksvirksomheder: [[Gartnernes Anlægsforretning ]] (1942-1957), [[Malernes Andelsforretning]] (oprettet 1943), [[Tømrernes kooperative Forretning ]] (oprettet 1945), Murernes Andelsforretning (senere [[JME-Silkeborg]], 1945-1972), [[Arbejdernes cooperative Entreprenørforretning ]] (oprettet 1946), [[Blikas ]] (1946-1969) og [[Elco ]] (1948-1972). I forlængelse af byggekooperationen blev der også etableret et kooperativt arkitektkontor, [[Dansk Arkitekt og Ingeniørkontor af 1945]] (DAI).
Det kooperative Fællesråd i Silkeborg blev etableret i 1942 og var i mange år et dynamisk koordinerende organ for Silkeborgs arbejderkooperation.
JME-Silkeborg gik konkurs i 1972, og det fik katastrofale følger for Silkeborg-kooperationen, og dens status og position blev aldrig den samme herefter. Blandt håndværksvirksomhederne overlevede kun Malernes Andelsforretning, mens de øvrige gik ind eller blev opslugt af søstervirksomheder i andre byer. Fællesbageriet og Mejeriet Stassano måtte også dreje nøglen.
Arbejderkooperationen i Silkeborg gik fra at være noget helt særligt til at være ordinær. Der er fortsat flere kooperative virksomheder i Silkeborg. F.eks. de to boligforeninger, DAI og som nyankommen i Silkeborg, Arbejdernes Landsbank. [[Kvickly ]] i Silkeborg er i dag en driftig lokal virksomhed med historiske aner tilbage til Arbejdernes Brugsforening.
====Andet====
Til den lokale kooperative kreds hørte også initiativer som [[Forsamlingsbygningen Sønderport]] (1940-1975) og [[Silkeborg kooperative Husmoderforening]] (1946-1981). Derimod plejer man ikke at regne den socialdemokratiske dagspresse til kooperationen.
====Begreber====
På dansk har vi to betegnelser for kooperation - andelsbevægelse og kooperation (arbejderkooperation). Hovedreglen er, at andelsbevægelsen rummer landbrugets og landboernes kooperative virksomheder (andelsmejerier, brugsforeninger, foderstofsforeninger osv.), mens (arbejder-)kooperationen rummer byens og arbejdernes kooperative virksomheder. Arbejderkooperationen føler sig historisk set knyttet til den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Der tales ligefrem om den tredje streng (de tre strenge er i den sammenhæng partiet Socialdemokratiet, fagbevægelsen og arbejderkooperationen).
====Litteratur====
Keld Dalsgaard Larsen: Arbejderkooperationens historie - set fra Silkeborg (1983)
Keld Dalsgaard Larsen: Lokal arbejderkooperation. Fokus og refleksion (i Arbejderhistorie 2003 nr. 4).
 
[[Kategori:Kooperation]]
Administrator
8.982
redigeringer