Under et besøg hos sin farbror, proprietær Chr. Adolf Heilmann på [http://www.tammestrup.dk/ Tammestrup Hovedgård] ved Skanderborg, fandt Gerhard Heilmann motivet til sin 500-kronesedde på en af hovedgårdens markerl: en ung karl, der gik og pløjede med et flot tospand.
==Plovmanden var Ernst Boock ==
Den 16-årige [[Ernst Christian Boock]] gjorde på det tidspunkt tjeneste på Tammestrup Hovedgård og det var ham, Heilmann fik øje på ude på marken. Han måtte holde stille med sine heste, mens han blev tegnet. Han var dog ikke klar over, at han hermed blev model til Danmarks populæreste pengeseddel. Det gik først op for ham langt senere, da han af gårdens forvalter fik overrakt en femmer for sin ulejlighed.
Ernst Boock har siden fortalt, at han først langt senere så 500-kronesedlen, men at han sagtens kunne kende sine heste - den forreste var Asta, som han havde haft et særlig godt forhold til, den anden hed Hertha.
==Ernst Boock fra Silkeborg==
Ernst Boock (1891-1960) forlod siden landbruget og bosatte sig i 1918 i [[Alderslyst]] ved Silkeborg. Han arbejdede i mere end 30 år på [[Silkeborg Andelssvineslagteri]], men var mest kendt for sit arbejde i den lokale arbejderbevægelse. Han var bl.a. formand for [[Slagteriarbejdernes Fagforbund]] og den første formand for det repræsentantskab, der stod for opførelsen af arbejderbevægelsens forsamlingsbygning [[Sønderport]].
Ernst Boock var gift med [[Elisabeth Boock]], der var medlem af byrådet for [[Socialdemokratiet]] i perioden 1943-1951. Sønnen [[Heinrich Boock]] førte traditionerne videre som mangeårig formand for [[Arbejdernes Byggeforening]]. Han kone, [[Juditthe Boock]], var ligeledes medlem af byrådet i en lang årræke - 1958-1986 og bl.a. formand for skole- og kulturudvalget i perioden 1962-1986.