Byledelsens hovedkvarter var i dagene omkring befrielsen lokaliseret i Gisselbæks privatbolig på Ansvej. Det var også her [[Englændernes ankomst 12. maj 1945|englænderne]] lagde vejen forbi, da de 12. maj 1945 ankom til Silkeborg. Senere på sommeren flyttedes hovedkvarteret til [[Aldersrovej]].
<br />
<br />
<br />
For nogle står de 5 onde år som et dystert minde i en fjern fortid. Der vil ret naturligt være en meget stor forskel på en begivenhed, man selv har oplevet eller dersom man får den refereret eller læser denne.
De unge, der dengang var ganske små, måske også de ældre vil muligvis stille det spørgsmål: Var det virkelig til nogen nytte med modstandskampen i besættelsesårene, som jo trods alt kostede adskillige danskere livet? Alene her i Silkeborg 15 - over hvilke der er rejst mindesten på kirkegården. Jeg tror, at svaret bedst kan gives ved at citere et vers af den salme, der fik så stor betydning for modstandsbevægelsen:
''Kæmp for alt, hvad du har kært,'' ''dø, om så det gælder,'' ''da er livet ej så svært,'' ''døden ikke heller. ''
Der er som bekendt udkommet en del litteratur, der omhandler Danmarks besættelse. Dog må jeg formode, at mange - måske særligt de unge - kunne ønske at vide noget mere om alle de opgaver, Modstandsbevægelsen havde at udføre i Silkeborg, og jeg vil gerne fortælle lidt herom.
Mange har gjort en stor indsats, og det vil blive umuligt at nævne alle.
'''Illegal presse'''
Den første spire til den voksende modstand mod den tyske værnemagt kom relativt hurtigt, da den danske presse jo havde fået mundkurv på, og tyskerne censurerede alt.
Et stadigt stigende antal illegale, duplikerede blade spredtes ud over landet. Jeg kan lige nævne "[http://da.wikipedia.org/wiki/Frit_Danmark Frit Danmark]", "Hjemmefronten", "Danskeren", "[http://da.wikipedia.org/wiki/Land_og_Folk Land og Folk]", "Ringen" o.s.v., dog ikke at forglemme "[http://da.wikipedia.org/wiki/Dagbladet_Information Information]", som var besættelsestidens illegale Ritzaus Bureau, der bragte forbudte nyheder fra ind- og udland. Nyhedsformidlingen skete også gennem gensidig udveksling af blade landet over.
Her i Silkeborg startede vi med "[[Frit Danmark]]". Det var overlærer [[Poul Nord ]] og [[Carl Nielsen]], der først tog initiativet hertil. Duplikatorerne var i regelmæssig brug, men under højst besværlige forhold. Trykningen måtte skiftevis foregå i kældre og loftsværelser, i lejligheder og lejede værelser. Man forstår, at det var en besværlig og farlig opgave at flytte rundt med det illegale materiale.
Den primære risiko ved denne virksomhed var selvsagt trykningen af bladet, dersom tyskerne fandt frem til ophavsmændene. Dog slap vi for tyskernes besøg her.
Sabotagen mod tyskernes telefonledninger begyndte omkring 1941, ligeledes mod værnemagtens halm- og fouragelager.
Der var rejst en stor flagstang på [[Torvet ]] med Værnemagtens krigsflag. Flaglinen blev klippet over en dag, og tyskerne blev helt hysteriske over det. Disse sabotager var Silkeborgensernes direkte reaktion mod den tyske besættelsesmagt inden modstandsbevægelsen var en realitet.
'''Silkeborg - Region IIDer gik et par år, inden den første radiokontakt mellem det besatte Danmark og England blev oprettet. Det var i april 1942, og da Christmas Møller brød med den danske regering og 14. maj 1942 tog til London og blev formand for Det Danske Råd, udbyggedes kontakten yderligere med nyhedsformidling og nedkastning af våben og sprængstof, og ikke mindst engelsk uddannede instruktører og ledere.'''
Landet Der gik et par år, inden den første radiokontakt mellem det besatte Danmark og England blev opdelt i 7 regioneroprettet. Silkeborg hørte under Region II, hvor general Bennike - kaldet onkel - Det var chefi april 1942, og da [http://da. Regionerne var underlagt Danmarks Frihedsrådwikipedia.org/wiki/John_Christmas_Møller Christmas Møller] brød med den danske regering og 14. maj 1942 tog til London og blev formand for Det Danske Råd, udbyggedes kontakten yderligere med nyhedsformidling og nedkastning af våben og sprængstof, og ikke mindst engelsk uddannede instruktører og ledere.
Byledelsen Landet blev oprettet for at organisere en modstandsbevægelse, og opdelt i 7 regioner. Silkeborg dækkede et område med en radius på cahørte under [[Region II Silkeborg|Region II]], hvor general [http://da. 20wikipedia.org/wiki/Vagn_Bennike Bennike] -25 kmkaldet onkel - var chef., og vi havde flere opgaver end mange andre byer. Dels Regionerne var området velegnet for nedkastning, og dels af strategiske grundeunderlagt [http://da. Senere kom tyskernes militære hovedkvarter på Silkeborg Bad tilwikipedia.org/wiki/Danmarks_Frihedsråd Danmarks Frihedsråd].
[[Byledelsen (Silkeborg)|Byledelsen]] blev oprettet for at organisere en modstandsbevægelse, og Silkeborg dækkede et område med en radius på ca. 20-25 km., og vi havde flere opgaver end mange andre byer. Dels var området velegnet for nedkastning, og dels af strategiske grunde. Senere kom tyskernes militære hovedkvarter på Silkeborg Bad til. '''M-grupper (militærgrupper)''' Een af de første opgaver var at oprette [[M-grupper (militærgrupper)]], der skulle være grundstammen i en partisankrig. De blev oprettet på den måde, at man henvendte sig til en person, som man vidste, var en god, dansk mand, og anmodede ham om at danne en gruppe på yderligere 4 mand. Af sikkerhedsmæssige grunde kendte bylederen kun gruppelederne.
Gruppen skulle således bestå af 5 mand, og 5 grupper på hver 5 mand skulle udgøre en deling på 25 mand. Yderligere bestod 1 kompagni af 8x25 = 200 mand.
Instruktioner blev stadig forelagt gruppelederne, men ofte blev de lidt utålmodige, da vi jo manglede våben og instruktører i lang tid, og dels kunne man af sikkerhedsmæssige grunde ikke udlevere våben.
'''Lokalkomité og byledelse''' Foranlediget af Danmarks Frihedsråd blev der oprettet en [[Frihedsrådets Lokalkomité|lokalkomité]], ledet af [[Børge Jacobsen ]] m.fl., der havde civile opgaver at udføre, såsom at sikre sig , at Hipoer[http://da.wikipedia.org/wiki/HIPO Hipo]er-[http://da.wikipedia.org/wiki/Schalburgkorpset Schalburgfolk]-Nazister og [http://da.wikipedia.org/wiki/Værnemagten værnemagten ] m.v. efter krigen skulle redegøre for deres handlinger - derfor arrestationerne.
Lokalkomitéen og byledelsen have et intimt samarbejde. Byledelsen havde også den opgave at sørge for nogenlunde sikre pladser indenfor området, hvor nedkastning af våben og sprængstoffer kunne finde sted.