Den 2. 3. og 4. maj var byledelsen praktisk talt samler døgnet rundt med tilrettelæggelse af alt efter de foreliggende muligheder. Aflytning af 4 radioer - England, Tyskland, Sverige og Danmark - skete også uafbrudt. Natten mellem 3. og 4. maj blev vi enige om at sætte hovedkvarteret i alarmberedskab. Sabotagegrupperne blev indkaldt med våben, og 15-20 vagtposter med skarpladte maskinpistoler blev posteret rundt om huset for at sikre mod eventuel tysk overrumpling.
Den 4. maj kom vor våbenmester, Carl Nielsen, med [[armbind]], som vi fik udleveret i sidste øjeblik. I løbet af aftenen mødte ca. 60-70 mand til tjeneste, og så kom endelig frihedsbudskabet, som vi lige har hørt gentaget på Torvet.
Ingen af os, der hørte det, vil nogensinde glemme det øjeblik. Det var alligevel så helt ufatteligt, at de onde år nu var ovre, og vi faktisk var sluppet så billigt. Vi lykønskede hinanden ved et glas vin, var en lille tur i byen, hvor jubelen var endeløs med lys i vinduerne efter 5 års mørklægning. Men vi måtte tilbage til arbejdet igen, og så kom den tid, hvor et par timers søvn i døgnet var højdepunktet.
Efter at have været i kontakt med Region II 5. maj om morgenen, begyndte arbejdet på helt legal vis med at kontakt emyndighederne kontakte myndighederne - kommunen og politiet. Vi fik en del uniformerede politibetjente til at hjælpe os, og vore samlede styrker var efterhånden 7-800 mand. Vi måtte sætte bevæbnede vagter på værkerne for lys, gas og vand og ligeledes ved alle indfaldsveje for kontrol. Arrestationerne påbegyndtes, og senere forhandlinger med tyskerne om mange forskellige ting, herunder forplejning af værnemagten samt flygtningene.
Samtlige kuranstalter, skolernes gymnastiksale og næsten hvert større lokale havde tyskerne beslaglagt, og dem måtte vi jo efterhånden have rømmet.
Jeg husker, at tyskerne ofte simulerede for at blive her i landet længst muligt. Der var indrettet militærlazaret på daværende [[Junkers Institut]], nu Gudenå Kurbad. Det var belagt med ca. 150 mand, og vi fik kredslægen til sammen med en tysk læge at bedømme, hvem man forsvarligt kunne hjemsende. Det vist sig, at over halvdelen kunne proppes i et ekstratog, som vi rekvirerede og sendte med en stor madpakke til hver til grænsen. I toget var desuden et par sygehjælpere. Vi havde et farligt vrøvl ved grænsen, hvor man var lige så modvillig ved at modtage dette ekstratog, som vi her var lykkelige for at slippe af med dem, men vi måtte jo rydde op.
Hovedkvarteret blev senere flyttet til Aldersrovej, og der skete jo mangt og meget efter befrielsen. Den 12. maj havde vi besøg af Ørkenrotterne - 120 engelske soldater under ledelse af [[Fischer (major)|major Fischer]], og der var endeløs jubel i Silkeborg ved deres ankomst.
[[Georg Lindemann (tysk general)|General Lindemann]] underskrev kapitulationsdokumenterne til major Fischer hen på sommeren.
De danske soldater under ledelsse af kaptajn Andersen ankom i juli måned til stor lettelse for ps i arbejdet. Indimellem fandt oprydning af skoler og kuranstalter sted med [[Silkeborg Bad]], som det største. Ved forskellige razziaer fandt vi hos tyskerne mange tusinde kroner, som de ville have taget med hjem. Mange modstandsfolk ønskede efterhånden ret naturligt at fritages for tjeneste, skønt de fik en tilsvarende aflønning i modstandsbevægelsen som i det normale liv, og det skete også successivt, men først den 3. august var det muligt ved en afskedsparade på [[Silkeborg Stadion|Stadion]], at Hovedkvarterets flag, fremstillet af faldskærmstof, blev strøget for sidste gang, og derefter overgivet til Silkeborg By. Det blev herefter ophængt i byrådssalen.
Byledelsen fungerede dog til ca. 15. oktober, da der stadig var en del forhold at bistå ved.
Den vilje til forsvar for vort land blev videreført i [[Hjemmeværnet ]] - et barn af modstandsbevægelsen. Hjemmeværnet er gået ind for betydelige militære opgaver og er parat til at kæmpe for vor frihed. Der var mange modstandsfolk i Hjemmeværnet.
Bedre end nogensinde tidligere er vi med moderne våben og krigsmateriel rede til at forsvare vort land mod et fjendtligt overgreb.
[[Kategori:Modstandsfolk|Gisselbæk, Hugo]]
[[Kategori:Besættelsen|Gisselbæk, Hugo]]
[[Kategori:Erindringer|Gisselbæk, Hugo (besættelsen]]