Fra læsekredsen. Afskrift fra Silkeborg Avis 15. april 1899, rubrikken Læsekredsen. Et protestmøde vedr. Bestyreren bestyreren af Silkeborg ny teglværk, Hr. Niebuhr (Min oldefar) Min oldefar . Niebuhr var bestyrer fra 1899 til 1920.:
[[Fil:Oldefar 1900 Teglværket.jpg|thumbnail|450px|Teglværket]]
Som vore læsere måske vil erindre, har bestyreren af Silkeborg ny teglværk, Hr. Niebuhr, oprettet en kontrakt med sine arbejdere. Dette kunde for almindelige dødelige syntes at være den naturligste sag af verden. Når en mand forpligter sig til at levere et vist arbejde fuldført til en vis tid, så er det kun i sin orden, at han sikrer sin arbejdskraft, der ikke går fra ham, når han netop står og trænger mest til dens hjælp.
Denne kontrakt har imidlertid bragt Demokraten i Aarhus fuldstændig i Harnisk*. I nogle hvidglødende Artikler brændte den løs på Silkeborg ny Teglværks Direktion og på Teglværksbestyrer Niebuhr, som beskyldtes for noget så slemt som at være forfatter til ”Slavekontrakten”. Selv en så renlivet Demokrat som Hr. Bagermester Jørgensen gik ikke ram forbi, og Socialisternes kjære Allierede, ”Folkebladet”. Blev beskyldt for lunkenhed i denne kontraktsag. At ”Silkeborg Avis” fik en større skylle, vil måske vække mindre forundring hos dem, der kender forholdene nærmere.
For imidlertid ret at gøre Effekt blev der berammet et møde, hvor den frygtelige ”Slavekontrakt” skulle sættes under Debat. Dette møde afholdtes i aftes i Arbejdernes Forsamlingsbygning, hvor Redaktør Sabroe, Aahus, i et med kraftige Udtalelser spækket indledningsforedrag drog til Jelts, ikke alene mod førnævnte ”Slavekontrakt” i særdeleshed, men mod Kontraktvæsen i almindelighed. Det er nedværdigende for den fri arbejder at binde sig til en slig kontrakt, der netop skabte den dårlige Arbejder.
Der var dog især to Punkter i Teglsværkskontrakten, som stak Hr. Sabroe i øjnene.
Atter tog Hr. Sabroe fat, men han var nu slået fuldstændig om fra at angribe Hr. Niebuhr i hvasse udtryk til at kalde ham en ”hæderlig gammel arbejder der var grånet i arbejdes strenge tjeneste”, men det gjaldt dog alligevel om for Hr. Niebuhr at følge med tiden og det mente Hr. Sabroe ikke, han gjorde, når han oprettede slige kontrakter med sine arbejdere. Det var ikke personerne, Hr. Sabroe ville til livs men systemet Principstædigheden, og han ville da håbe, at denne lange diskussion måtte have bidraget til at umuliggøre sådanne ”Slavekontrakter” som ovennævnte. Arbejdet må hvile på gensidig tillid og respekt mellem arbejdsgiver og arbejder. Han sluttede med at udbringe et leve for, at det danske arbejdersamfund måtte blive samfundets første klasse, den ægte adel (hurra Sabroe leve hurra)
Mødet varede i over halvtredie time og lededes af arbejdsmand Chr. Jensen. Den store forsamling – salen var tæt pakket – påhørte i mønsterværdig ro den til tider ret livlige forhandling. Mødet sluttede kl. 10 ½ med et leve for dirigenten.
(*Harnisk = ophidset tilstand / Vrede) Transkriberet fra avisartiklen af Poul -Erik Niebuhr
Den såkaldte slavekontrakt som Teglværksbestyre Niebuhr havde udarbejdet blev aldrig til noget på grund af Storlockouten.
Udskrift Afskrift fra bogen SID 1893-1993
I foråret 1899 blev det nye Silkeborg Teglværk anlagt oppe på Århusbakken og der blev antaget nye folk til arbejde. Arbejderne skulle imidlertid underskrive en kontrakt for at få ansættelse og det vakte fagforeningens harme. Arbejdsmændenes Fagforening og Fællesorganisationen tog initiativ til forhandlinger og møder om sagen, og på et stormøde den 15 april 1899 kom Peter Sabroe og talte dunder til arbejderne. Peter Sabroe understregede netop, at de organiserede arbejder var de dygtigste og mest samvittighedsfulde arbejdere, og derfor var det også en klar fordel for arbejdsgiveren at ansætte de organiserede arbejder. Kontrakter på arbejdspladsen var derimod en hån og en mistænkeliggørelse af arbejderne, som enhver anstændig arbejder måtte afvise. Kontraktsagen på teglværket løb ud i sandet, for i slutningen af april og resten af sommeren fik de danske arbejdere andet at tænke på: STORLOCKOUTEN 1899.
[[Kategori:Erhverv]]