Ændringer

Fællesparken

208 bytes tilføjet, 28. apr 2015, 13:34
Fællesparken ligger i [[Sydbyen ]] og er afgrænset af [[Landlystvej]], [[Jernbanevej]] og [[Baggesensvej]]. Den har i nyere tid fået navnet "Sydbyparken".
Området har langt tilbage i tiden haft et navn, der antydede, at det var fælleseje. Oprindelig lå her på matrikel 144 en fællesmose, hvor grundejere på de såkaldte [[Silkeborg Markjorder]] havde ret til at grave tørv. Det samme var tilfældet med mosejorden ved [[Pøtsø]] og ved [[Ørnsø]]. Og det fandt man fint ud af, da der ikke var så mange huse i området dengang.
[[Silkeborg Fællesmose|Fællesmosen]] havde afløb gennem en bæk til en lille sø, der lå mellem nuværende [[Knudsgade]] og [[Absalonsgade]], hvorfra vandet blev ledt ned i [[Lyngsø]].
== Markforening ==
Beboerne dannede en forening foreningen "Silkeborg Fælles Mose" til at varetage deres fælles interesser - f.eks. omkring adgangsveje til moseområdet. Det kostede lidt at vedligeholde disse veje, men da de ikke længere blev brugt til formålet, forfaldt de.
Allerede i 1906 var det på tale at fylde mosen op, men der skete ikke noget før i 1920, hvor markforeningen måtte konstatere, at lejeindtægten fra fællesmosens jord ikke længere kunne dække udgifterne til vedligeholdelse af vejene.
Bestyrelsen indkaldte derfor til et møde på restaurant "[[Sommerlyst]]" på [[Vestergade]] 23. august 1921. De fremmødte besluttede da, at samtlige grundejere skulle opgive deres ret til tørvejord, mod at kommunen etablerede en park på stedet. Foreningen blev herefter ophævet og dens regnskab og kassebeholdning overgivet til Silkeborg Kommunes [[Silkeborg Mark- og Skovudvalg|Mark- og Skovudvalg]], der overtog grundejernes forpligtelser for mosen.
== Fra mose til park ==
Det blev endvidere vedtaget at der skulle nedsættes et udvalg på tre personer, der i samarbejde med byrådet skulle forestå anlæggelsen af en park til beboernes fælles afbenyttelse. Der blev herefter anlagt stier og bygget en bro over mosehullerne, der lå som to forbundne småsøer, ligesom der blev anlagt fine blomsterbede.
Området fik hurtigt navnet På et byrådsmøde 22. maj 1922 besluttede man at kalde området "Fællesparken", og den blev de første mange år flittigt anvendt af beboerne i som rekreativt område. De voksne spillede krocket på græsset og der blev afholdt kommunale koncerter. Børnene havde et herligt tumlested til leg og boldspil. Den lille bakke der fra [[Wibersgade]], der fører ned til parken, blev aldrig kaldt andet end [[Tumlebakken]]. Her kælkede de, hvis de ikke lavede glidebane på søerne eller løb på skøjter. Til glæde for børnene blev der også etableret en stor legeplads.
== Parken friskes op ==
== Fællesparken skal leve op til sit navn ==
Efterhånden som nye beboere kom til bydelen, savnede de et rekreativt område. De undrede sig over, at det næsten 6.000 m<sup>2</sup> store parkområde ikke rigtig blev benyttet. En kreds af forældre til børn i [[Vestre Fritidscenter]] henvendte sig derfor i efteråret 1991 til [[Kulturudvalget (Silkeborg)|Kulturudvalget]], som var med på en idé om, at de lidt triste græsplæner i parken, der mest blev brugt til hundeluftning, skulle udskiftes med et grønt “aktivitets-eldorado” for både børn og voksne.
I løbet af april 1992 blev der plantet træer og buske, lavet blomsterhave og indrettet et område med borde og bænke og også et hundetoilet. Desuden blev den ca. 70 meter lange sti mellem Ewaldsvej og Wibergsgade nedlagt med det formål at lægge arealet til Fællesparken.
 
==Arkiv==
Silkeborg Fællesmoses arkiv findes i [[Silkeborg Arkiv]] (A A845)
 
[[Kategori:Steder]]
Administrator
8.983
redigeringer