=== AktieselskabetSilkeborg Teglværk ==='''Afskrift fra ÅRHUSBAKKEN mennesker og fortællinger''' <div style="border: 1px solid black; background-color: #eeeeee; padding: 30px;">Aktieselskabet Silkeborg Teglværk
Silkeborg voksede og voksede. Byen var en permanent byggeplads. De mange nye huse krævede mursten og tagsten i uanede mængder. Og de skulle produceres lokalt. Det var umuligt med tidens transportmidler at fragte disse byggematerialer langvejs fra.
Papirfabrikant Michael Drewsen havde i sin tid drevet teglværksproduktion nord for papirfabrikken ud mod Silkeborg Langsø. Gad vide om man kunne genoptage en produktion i nærheden? Ler var der åbenbart på området. Var der nok? Var det godt nok? Tanken blev ivrigt drøftet midt i 1890èrne i byrådet og blandt de lokale håndværksmestre.
Der gik lang tid med overvejelser og snak. Kommunen var i syv sind, om den ville sælge jorden eller leje den ud. Nogle mente, arealerne kunne bruges til bedre formål. Og gik det ikke ud over fattiggårdens muligheder for et rentabelt landbrug?
Lokale håndværkere tog i 1899 initiativet til at danne Aktieselskabet Silkeborg Teglværk, og [[Fil:Silkeborg teglværk.jpg|thumbnail|500px|Silkeborg Teglværk 1900]]alle relevante tilladelser faldt på plads samme år. Byens nye teglværk fil fik en svær fødsel.
Først gerådede aktieselskabet ud i en kontravers med den lokale fagbevægelse omkring nogle arbejdskontrakter, og dernæst satte den landsdækkende storlockout en dæmper for byggeri og igangsættelse. Men hen på sensommeren 1899 var initiativet så fremskredent, at den lokale presse kunne berette om den nye virksomhed på bakken oven for papirfabrikken og kuranstalten.
Samtiden var imponeret. Teglværket var morderne med ringovn, dampmaskine (40HK) og ælte og skæremaskine. Teglmester Niebuhr fik bolig ved teglværket og der blev anlagt stald med foderplads. Arbejdsstyrkens størrelse var lokalpressen mere usikker på. Men et sted mellem 12 og20 mand kunne regne med arbejde på Silkeborg Teglværk i højsæsonen. Om vinteren var der kun arbejde til ca. 6 mand. Lønnen ville blive på 20-24 kr. om ugen – fortrinsvis tjent på akkord. Timelønnen var på 30 øre, og den daglige arbejdstid normalt 10 timer.
Den daglige produktion var sat til ca. 25.000 sten. Ringovnen havde 14 kamre, hver med plads til 8-9000 sten. Store tørrelader kunne rumme hver 100.000 sten. Ler skulle der være nok af. I hvert fald til de kommende 100 år blev det beroligende meddelt. Den lokale presse havde svært ved at undertrykke en vis bekymring for, om en sådan gigantisk lokal satsning kunne gå. Etableringsudgifterne på 85.000 -100.000 blev nævnt. Det var bare at håbe, at initiativet bar frugt – til glæde og gavn for ejerne, de ansatte og Silkeborg. Aktieselskabet havde omkring 1900 en aktiekapital på 40.000 kr. fordelt på 80 aktier, hver lyende på 500 kr. Bestyrelsen var alle lokale mænd: murermester Chr. Nielsen, tømmermester N.P. Nielsen, murermester J.P. Nielsen og direktør L. Jørgensen. Silkeborg Teglværk lukkede i 1936/1941. </div>
</div>
[[Kategori:ErhvervRåstofudvinding]]