Afskrift fra ÅRHUSBAKKEN mennesker og fortællinger
<div style="border: 1px solid black; background-color: #eeeeee; padding: 30px;">
Aktieselskabet Silkeborg Teglværk
Silkeborg voksede og voksede. Byen var en permanent byggeplads. De mange nye huse krævede mursten og tagsten i uanede mængder. Og de skulle produceres lokalt. Det var umuligt med tidens transportmidler at fragte disse byggematerialer langvejs fra.
Teglværker fandtes rundt omkring på egnen. I Lysbro fandtes flere teglværker. Ved Ørnsø lå også et teglværk, skønt det var noget ustabil i sin produktion. Men den lokale produktion forslog ikke.
Papirfabrikant Michael Drewsen havde i sin tid drevet teglværksproduktion nord for papirfabrikken ud mod Silkeborg Langsø. Gad vide om man kunne genoptage en produktion i nærheden? Ler var der åbenbart på området. Var der nok? Var det godt nok? Tanken blev ivrigt drøftet midt i 1890èrne i byrådet og blandt de lokale håndværksmestre.
Der gik lang tid med overvejelser og snak. Kommunen var i syv sind, om den ville sælge jorden eller leje den ud. Nogle mente, arealerne kunne bruges til bedre formål. Og gik det ikke ud over fattiggårdens muligheder for et rentabelt landbrug?
Lokale håndværkere tog i 1899 initiativet til at danne Aktieselskabet Silkeborg Teglværk, og [[Fil:Silkeborg teglværk.jpg|thumbnail|500px|Silkeborg Teglværk 1900]]alle relevante tilladelser faldt på plads samme år. Byens nye teglværk fik en svær fødsel.
Først gerådede aktieselskabet ud i en kontravers med den lokale fagbevægelse omkring nogle arbejdskontrakter, og dernæst satte den landsdækkende storlockout en dæmper for byggeri og igangsættelse. Men hen på sensommeren 1899 var initiativet så fremskredent, at den lokale presse kunne berette om den nye virksomhed på bakken oven for papirfabrikken og kuranstalten.
Samtiden var imponeret. Teglværket var morderne med ringovn, dampmaskine (40HK) og ælte og skæremaskine. Teglmester Niebuhr fik bolig ved teglværket og der blev anlagt stald med foderplads. Arbejdsstyrkens størrelse var lokalpressen mere usikker på. Men et sted mellem 12 og20 mand kunne regne med arbejde på Silkeborg Teglværk i højsæsonen. Om vinteren var der kun arbejde til ca. 6 mand. Lønnen ville blive på 20-24 kr. om ugen – fortrinsvis tjent på akkord. Timelønnen var på 30 øre, og den daglige arbejdstid normalt 10 timer.
Den daglige produktion var sat til ca. 25.000 sten. Ringovnen havde 14 kamre, hver med plads til 8-9000 sten. Store tørrelader kunne rumme hver 100.000 sten. Ler skulle der være nok af. I hvert fald til de kommende 100 år blev det beroligende meddelt. Den lokale presse havde svært ved at undertrykke en vis bekymring for, om en sådan gigantisk lokal satsning kunne gå. Etableringsudgifterne på 85.000 -100.000 blev nævnt. Det var bare at håbe, at initiativet bar frugt – til glæde og gavn for ejerne, de ansatte og Silkeborg.
Aktieselskabet havde omkring 1900 en aktiekapital på 40.000 kr. fordelt på 80 aktier, hver lyende på 500 kr. Bestyrelsen var alle lokale mænd: murermester Chr. Nielsen, tømmermester N.P. Nielsen, murermester J.P. Nielsen og direktør L. Jørgensen.
Silkeborg Teglværk lukkede i 1936/1941.
</div>
Afskrift fra Silkeborg Avis 15. april 1899, rubrikken Læsekredsen.
Et protestmøde vedr. bestyreren af Silkeborg ny teglværk, Hr. Niebuhr. Niebuhr var bestyrer fra 1899 til 1920:
<div style="border: 1px solid black; background-color: #eeeeee; padding: 30px;">[[Fil:Oldefar 1900 Teglværket.jpg|thumbnail|450px|TeglværketArbejder på Silkeborg Teglværk Århusbakken 1900 Stående længst til venstre: Bestyrer Niebuhr; liggende fra venstre Fritz Henrik Grauting; siddende fra venstre nr.1 : Peter Johan Petersen (Dyrbye) nr.4 siddende fra venstre Martinus Jensen Bønding med sin 4-årige søn Henry Jensen Bønding på skødet]]
Som vore læsere måske vil erindre, har bestyreren af Silkeborg ny teglværk, Hr. Niebuhr, oprettet en kontrakt med sine arbejdere. Dette kunde for almindelige dødelige syntes at være den naturligste sag af verden. Når en mand forpligter sig til at levere et vist arbejde fuldført til en vis tid, så er det kun i sin orden, at han sikrer sin arbejdskraft, der ikke går fra ham, når han netop står og trænger mest til dens hjælp.
Mødet varede i over halvtredie time og lededes af arbejdsmand Chr. Jensen. Den store forsamling – salen var tæt pakket – påhørte i mønsterværdig ro den til tider ret livlige forhandling. Mødet sluttede kl. 10 ½ med et leve for dirigenten.
*Harnisk = ophidset tilstand / Vrede </div>
Transkriberet fra avisartiklen af Poul-Erik Niebuhr
Afskrift fra bogen SID 1893-1993
<div style="border: 1px solid black; background-color: #eeeeee; padding: 30px;">
I foråret 1899 blev det nye Silkeborg Teglværk anlagt oppe på Århusbakken og der blev antaget nye folk til arbejde. Arbejderne skulle imidlertid underskrive en kontrakt for at få ansættelse og det vakte fagforeningens harme. Arbejdsmændenes Fagforening og Fællesorganisationen tog initiativ til forhandlinger og møder om sagen, og på et stormøde den 15 april 1899 kom Peter Sabroe og talte dunder til arbejderne. Peter Sabroe understregede netop, at de organiserede arbejder var de dygtigste og mest samvittighedsfulde arbejdere, og derfor var det også en klar fordel for arbejdsgiveren at ansætte de organiserede arbejder. Kontrakter på arbejdspladsen var derimod en hån og en mistænkeliggørelse af arbejderne, som enhver anstændig arbejder måtte afvise. Kontraktsagen på teglværket løb ud i sandet, for i slutningen af april og resten af sommeren fik de danske arbejdere andet at tænke på: STORLOCKOUTEN 1899.
</div>
[[Kategori:ErhvervRåstofudvinding]]