Fredag 4. maj 1945 om aftenen sad silkeborgenserne ligesom resten af Danmarks befolkning klistret til radioen for at høre BBC's danske nyhedsudsendelse. Alle var klar over, at det kun var et spørgsmål om tid, før tyskerne kapituleredeefter fem års [https://da.wikipedia.org/wiki/Besættelsen besættelse] af Danmark ville kapitule. Men hvornår? Og hvordan? Man frygtede, at det skulle blive til en militær slutkamp på dansk jord. [[Billede:b0001003.jpg|thumb|400px|5. maj var byen pyntet "i rødt og hvidt. Her er fotografen Harald Lauritzen på Vestergade 5. maj]]
Myndighederne i Silkeborg tog tilsyneladende ingen chancer. Børnene var blevet sendt hjem fra skole samme dag om morgenen, fordi man havde “fundet det rigtigst under de nuværende forhold at indstille al skolegang indtil … der gives nærmere meddelelse”, som [[Silkeborg Venstreblad]] meddelte det i den sidste censurerede udgave af avisen.
== Et spontant glædesudbrud ==
Det glade [https://da.wikipedia.org/wiki/Frihedsbudskabet budskab] var hurtigt ude over hele byen. Der rejste sig “et spontant glædesudbrud, som det vel aldrig nogensinde er oplevet før. En fælles følelse smeltede en tusindtallig skare sammen i et tog, der med flag i hænderne drog jublende gennem gaderne. Fem års indestængt glæde brød frem og fik luft,” som [[Silkeborg Avis]] bemærkede det dagen efter i sin reportage fra aftenens begivenheder.
[[Billede:b0001015.jpg|thumb|250px|Aftenstemning ved Drewsens statue (Foto: Harld Lauritzen)]]
Folkemængden samledes på [[Torvet]] ved Drewsens [[Statue af Michael Drewsen|statue]], som også pludselig “stod med et flag under sin bronzearm.” Der var i det hele taget flag overalt. Og en konstant bølge af fællessang og bragende hurraråb.
Pludselig var der én, der råbte “Igennem byen”, og så begav folkemassen sig ud på en tur rundt i den oplyste by. Ad [[Vestergade]] via [[Hostrupsgade]] til [[Skoletorvet]], hvor også "[[Ørnebrønden|Ørnen]]" blev smykket med et flag. Derefter til [[banegården]] og ad [[Drewsensvej]] til [[Søndergade]], for så at ende på Torvet igen.
Selvom det regnen pludselig væltede ned med regn , stoppede det syngende menneskehav ikke - alle var glade og “havde fået udløsning for den første spontane, voldsomme glæde … og lykønskede til højre og venstre… Med den enige handlen var det forbi på Torvet, men aftenen igennem hørtes larm og råb fra skarer, der drog gennem gaderne, nogle steder med signalhorn.
== Lykkeligste dag i mit liv ==
== Avisen skal ud ==
Der var også andre, der ikke kunne deltage i festlighederne. På dagbladene kunne typografer og journalister ikke “forsvare at lade læserne i stikken på denne største dag i Danmarks nyere historie.” Så henover natten lavede de først en avis på fire sider, der opsummerede begivenhederne fra 4. maj. Derefter fortsatte de så med at lave 5. maj-avisen, som udkom til normal tid ud på eftermiddagen.
[[Billede:jj12547-1.jpg|thumb|350px|Frihedsrådets lokalkomité samlet til møde på Hotel Dania.]]
== Frihedskomitéen holder møde ==
== En by klædt i rødt og hvidt ==
Selvom begejstringen var stor på Torvet fredag aften, så tåler den stemning næsten ikke sammenligning med den, der herskede i byen næste morgen. Også antallet af mennesker voksede dramatisk.
Meget tidligt vajede flagene fra samtlige flagstænger i byen og fra alle dem, der var rejst i gaderne i nattens løb. De smykkede også vinduerne i private hjem. Og adskillige af byens forretningsfolk havde brugt natten til at arrangere vinduesudstillinger i dagens anledning.
== Lukkede fabrikker og butikker ==
Alle virksomheder, som ikke var livsvigtige - såsom mejerier, bagerier samt plejehjem og sygehuset, var lukkede. [[Silkeborg Papirfabrik|Papirfabrikken]] arbejdere havde allerede standset produktionen, da natholdet mødte ind kl. 22 med det glade budskab.
Mange butikker holdt også lukket hele dagen - eller blot nogle timer. Alle var alligevel med til at fejre freden.
[[Billede:lok8828.jpg|thumb|350px|Det folkelige optog går gennem byens gader med fanebærere og vagtmester Petersen i spidsen. Her passeres Den folkelig Forsamlingsbygning på Vestergade.]]
== Titusindtallig menneskeskare ==
Fra morgenstunden var gaderne et bølgende hav af glade og feststemte mennesker. Lidt før kl. 8 gik strømmen mod Torvet, hvor der hurtigt var samlet en titusindtallig menneskeskare med næsten lige så mange dannebrogsflag i hænderne.
[[Silkeborg Borgerværn]] havde taget opstilling i fuld uniform foran rådhuset. Ganske få sekunder før kl. 8 gjorde de honnør med front mod kirken, hvor klokkernes ringen skulle markere freden.
Folkemængden sang “Der er et yndigt land” og da sangen forstummede kunne alle høre, at samtlige kirkeklokker i byen og omegnen nu ringede freden ind. Det må have været en uforglemmelig og overvældende oplevelse for dem, der var til stede.
[[Billede:lok8836.jpg|thumb|400px|Folkemængden venter på borgmester Aaboe Sørensens tale fra borgmesterkontorets vindue på første sal.]]
Derefter satte menneskemassen sig i bevægelse og begav sig ud på endnu en glædesmarch gennem byens gader, syngende og jublende. Denne gang havde optoget borgerværnet og tre faner i spidsen - men ellers fulgte man samme rute som aftenen før - og endte efter en halv times tid igen på Torvet.
Her tænktes især på den selvjustits, som visse grupper greb til mod “[https://da.wikipedia.org/wiki/Feltmadras tyskerpigerne]”. Det var selvfølgelig helt uacceptabelt og blev fordømt, men det lykkedes ikke at undgå, at der blev begået overgreb mod nogle af de sagesløse kvinder.
I alt blev der foretaget 86 arrestationer de to første dage. Af disse blev 10-12 igen løsladt.
[[Billede:Lok8879.jpg|thumb|350px|En stor folkemængde har samlet sig ved politistationen og følger med i, hvem der bliver bragt til afhøring.]]
Alle arrestanter blev ført til [[Silkeborg Politistation|politistationen]], hvor de blev “modtaget” af en større menneskeskare. Selvom både mandskab fra Borgerværn, frihedskæmpere og politifolk forsøgte at holde styr på tilskuerne, kunne det ikke undgås, at de så, hvem der blev ført ind på stationen, ej heller at de kom med tilråb. Man kom let til at glemme, at ingen var skyldige, før de var blevet dømt.
Frihedsbevægelsens væbnede styrker fik til opgave at holde vagt ved [[Silkeborg elektricitetsværk|elektricitetsværket]], [[Silkeborg Gasværk|gasværket]], [[Silkeborg Vandværk|vandværkerne]], langs banelinjen og ved andre institutioner af livsvigtig betydning, ligesom der ved byens udfaldsveje var posteret vagtposter for at kontrollere ud- og indgående trafik. Så de havde nok at se til.
Der kunne ikke blive tale om tysk overgivelse til dem. Generaloberst [https://da.wikipedia.org/wiki/Georg_Lindemann [Georg Lindemann|Lindemann]] på [[Silkeborg Bad]] ville kun overgive sig efter forskrifterne til engelske officerer - og de lod vente på sig.
== Englænderne kommer ==
Allerede lørdag morgen verserede der rygter om sejrherrernes ankomst. Det første livstegn fik man søndag aften ved 19.30-tiden, da en stor engelsk flyvemaskine i en højde på omkring 50 meter kredsede over midtbyen. Menneskemængden, der var samlet ved politistationen, hilste den med hurra-råb - mens en frihedskæmper, hvis opgave var at holde ro og orden, i lutter begejstring kom til at affyre et skud med sin maskinpistol.
Silkeborg måtte dog vente helt frem til 12. maj, før englænderne ankom - se: ILLUSTRATIONER: LOK8828:Det folkelige optog går gennem byens gader med fanebærere og vagtmester Petersen i spidsen. Her passeres Den folkelig Forsamlingsbygning på Vestergade. LOK8528a:En tætpakket menneskemængde i Søndergade-krydset - ingen kan komme hverken frem eller tilbage. LOK8836:Folkemængden venter på borgmester Aaboe Sørensens tale fra borgmesterkontorets vindue på første sal. Lok8879:En stor folkemængde har samlet sig ved politistationen og følger med i, hvem der bliver bragt til afhøring[[Befrielsesdagene] maj 1945].
== Eksterne henvisninger ==