I januar 1972 ansøgte firmaet “Esbjerg Invest” Silkeborg Kommune om tilladelse til at montere en 1,5 meter høj og 15 meter lang lysavis på taget af ejendommen på Torvets østligeside [[Østerport (bygningskompleks)|Østerport]] ovenover nedgangen til rutebilstationen (hvor Matas ligger i dag). Firmaet oplyste, at man allerede havde oprettet en kontrakt med ejeren af Østerport. Så alt skulle være klar til en hurtig sagsbehandling. Allerede 31. maj var der premiere på Silkeborg Lysavis. [[Billede:B0002304.jpg|thumb|400px|Den 1,5 meter høje og 15 meter lange, fuld-elektroniske lysavis på toppen af Østerport tændes første gang 31. maj 1972. (Foto: Midtjyllands Avis)]]
== Styret fra Sejs ==
Systemets hukommelse og dermed lysavisens kapacitet var på 2.400 bogstaver, tal, tegn eller mellemrum. Med en almindelig læsehastighed på ca. 100 tegn i minuttet tog det 12 minutter at køre lysavisen igennem. Det vil altså sige, at “læseren” skulle indfanges i mørket på Torvet og blive stående i mindst 12 minutter for at få hele budskabet med.
Lysavisen blev startet af et skumringsrelæ. Så når det blev tilstrækkeligt mørkt, tåget eller diset begyndte avisen at køre og fortsatte til kl. 3 om natten. Derefter startede den igen kl. 6 om morgenen og fortsatte frem til, at det atter var lyst.
[[Billede:B0002325.jpg|thumb|300px|Birthe Christiansen sender nyheder til lysaviserne fra computerminalen i Sejs. (Foto: Midtjyllands Avis)]]
== Computerterminal ==
På spørgsmålet om hvorfor det lige blev Silkeborg, der kom med i den første bølge af lysaviser, svarer W.A. Christiansen, at det skyldes, at “''Silkeborg - som de fire andre byer - er inde i en kraftig udvikling, som må formodes at fortsætte''.”
Alligevel var man fra firmaets side så realistiske, at hvis ikke lysavisen gav et fornuftigt overskud, så ville man tag lystavlen ned for så at etablere den et andet sted. I artiklen uddybes det med, at “for “''for at man kan tale om en tilfredsstillende investering, skal belægningsprocenten være på 80… I øjeblikket ligger den på 30, og inden august næste år skal de 60 procent være nået.” '''' Det store spørgsmål er så, om den belægningsprocent blev nået. [[Billede:B0002326.jpg|thumb|300px|W.A. Christiansen tilser “hukommelsen”, der var placeret i et loftsværelse i Østerport under lysavisen. (Foto: Midtjyllands Avis)]]
== Begrænset rækkevidde ==
Det vides ikke hvor længe lysavisen eksisterede. Flere silkeborgensere husker enden. Men ingen kan fortælle, hvornår den ophørte.Hvad kan var grunden være til, at lysavisen efter al sandsynlighed fik en kort levetid? Hvis det skyldes en lav belægningsprocent, så kan forklaringen være, at tiden ikke var moden til den form for markedsføring. Og at At annoncørerne vurderede, at de ikke fik nok ud af deres annoncekroner ved et så forholdsvist flygtigt medie som en lysavis. Vi kender allesammen Torvet i aftentimerne - der færdes Der færdedes sikkert ikke overvældende mange mennesker. Og det gjorde der sikkert heller ikke på Torvet i 1972, aftentimerne - selvom byens biografer stadig lå i midtbyen. Desuden indgik Vestergade, en del af Torvet og Tværgade i november 1972 i [[Gågader i Silkeborg|gågade-området ] - så heller ingen biler kom derefter over Torvet om aftenen. Derudover har det sikkert også været en forholdsvis dyr annonceplads - udviklingsomkostningerne taget i betragtning. Rækkevidde kombineret med pris kan altså have været altafgørende for den manglende succes. Endelig dukkede der i foråret 1973 et helt nyt reklameinitiativ op, som viste sig at have en meget længere holdbarhed. Mandag 16. april udsendte [[Silkeborg Avis]] den annoncefinansierede ugeavis, [[Ekstraposten]]. Hvilken annoncør ville så vælge en flimrende lysavis, som kun blev set af ganske få, når Ekstraposten nåede ud til omkring 18.000 husstande i kommunen. == Energikrisen stoppede lysavisen ==Midt i november 1973 blev lysavisen slukket på grund af [https://da.wikipedia.org/wiki/Oliekrise#Oliekrisen_1973 oliekrisen]. Den daglige leder af avisen A. W. Christiansen søgte dispensation, og startede den op igen i december. Det førte ti en anmeldelse af avisen for overtrædelse af reglerne i forbindelse med krisen. De foreskrev, at der gerne måtte køre nyheder, men ikke reklamer, hvilket førte til den endelige lukning. I for vejen havde de lokale annoncører været tilbageholdende med at bruge lysavisen. == Armaturet tages ned ==Lysavisen blev tilsyneladende aldrig nogen blomstrende forretning. 18. marts 1974 bekendtgjordes det så i Silkeborg Avis, at armaturet til lysavisen nu ville blive taget ned og forsøgt videresolgt. Esbjerg Invests andre lysaviser i Esbjerg, Herning, Holstebro og Viborg ville ligeledes blive taget ned. I alt havde firmaet investeret ca. halv million kroner i de fem byer. == Kilder ==* Silkeborg Kommunes Byggesagsarkiv* Silkeborg Avis: 1. juni 1972, 14. november 1972, 18. marts 1974
Så rækkevidde kombineret med pris kan have været altafgørende for den manglende succes. Endelig dukkede der i foråret 1973 et helt nyt reklameinitiativ op, som viste sig at have en meget længere holdbarhed. Mandag 16. april udsendte Silkeborg Avis den annoncefinansierede ugeavis, [[Ekstraposten]].== Eksterne henvisninger ==
Så hvilken annoncør ville vælge Denne wiki-artikel er en flimrende lysavis, som kun blev set bearbejdet udgave af ganske fåartiklen: "Lysavisen på taget af Østerport", når Ekstraposten nåede ud til omkring 18.000 husstande bragt i kommunenMidtjyllands Avis 24. april 2015.Læs den her: http://www.silkeborgarkiv.dk/wp-content/mja-artikler/20150424_Silkeborg_Lysavis_på_taget_af_Østerport.pdf
Forud for sin tidSilkeborg Lysavis var helt klart forud for sin tid. Og projektet har givetvis ikke kunnet hænge sammen økonomisk. Mon belægningsprocenten er kommet meget over de nævnte 30?Nu om dage bliver vi bombarderet med budskaber fra computerstyrede info-skærme overalt i det offentlige rum - i tog og busser, på offentlige institutioner, i forretninger og nu også udendørs. De er helt sikkert kommet for at blive.På Århusvej og Horsensvej kan vi nu se et bud på en “moderne” annonceplatform. Der er netop opstillet to fem meter høje, digitale info-skærme, hvor VisitSilkeborgs medlemmer kan få “synlighed i både dagslys og mørke, sne, regn og direkte sollys”, som det hedder i pr-materialet.Tiden vil vise, om disse “lysaviser” vil klare skærene - og generere en indtjening, der gør, at de får en længere levetid end lysavisen på taget af Østerport tilsyneladende gjorde.[[Kategori:Kommunikation & IT]]