På spørgsmålet om hvorfor det lige blev Silkeborg, der kom med i den første bølge af lysaviser, svarer W.A. Christiansen, at det skyldes, at “''Silkeborg - som de fire andre byer - er inde i en kraftig udvikling, som må formodes at fortsætte''.”
Alligevel var man fra firmaets side så realistiske, at hvis ikke lysavisen gav et fornuftigt overskud, så ville man tag lystavlen ned for så at etablere den et andet sted. I artiklen uddybes det med, at “''for at man kan tale om en tilfredsstillende investering, skal belægningsprocenten være på 80… I øjeblikket ligger den på 30, og inden august næste år skal de 60 procent være nået.''''Kursiv tekst''” Det store spørgsmål er så, om den belægningsprocent blev nået.
[[Billede:B0002326.jpg|thumb|300px|W.A. Christiansen tilser “hukommelsen”, der var placeret i et loftsværelse i Østerport under lysavisen. (Foto: Midtjyllands Avis)]]
Hvilken annoncør ville så vælge en flimrende lysavis, som kun blev set af ganske få, når Ekstraposten nåede ud til omkring 18.000 husstande i kommunen.
== Energikrisen stoppede lysavisen ==
Midt i november 1973 blev lysavisen slukket på grund af [https://da.wikipedia.org/wiki/Oliekrise#Oliekrisen_1973 oliekrisen]. Den daglige leder af avisen A. W. Christiansen søgte dispensation, og startede den op igen i december. Det førte ti en anmeldelse af avisen for overtrædelse af reglerne i forbindelse med krisen. De foreskrev, at der gerne måtte køre nyheder, men ikke reklamer, hvilket førte til den endelige lukning. I for vejen havde de lokale annoncører været tilbageholdende med at bruge lysavisen.
== Armaturet tages ned ==
Lysavisen blev tilsyneladende aldrig nogen blomstrende forretning. 18. marts 1974 bekendtgjordes det så i Silkeborg Avis, at armaturet til lysavisen nu ville blive taget ned og forsøgt videresolgt. Esbjerg Invests andre lysaviser i Esbjerg, Herning, Holstebro og Viborg ville ligeledes blive taget ned. I alt havde firmaet investeret ca. halv million kroner i de fem byer.
== Kilder ==
* Silkeborg Kommunes Byggesagsarkiv
* Silkeborg Avis : 1. junni juni 1972 og , 14. november 1972, 18. marts 1974
== Eksterne henvisninger ==