[[Billede:lok9062.jpg|thumb|350px|[[Major FischerFisher]] og Hugo Gisselbæk giver hinanden hånden efter at majoren har været til møde med byledelsen i Gisselbæks villa på Ansvej.]]
Hugo Wilhelm Gisselbæk (2. 8.1903 - 2.7.1977) (fabrikant og byleder) var født i Aarhus og var handelsuddannet. I 1926 kom han til Silkeborg, hvor han etablerede [[Hugo Gisselbæks Fabriker]]. På fabrikken, der lå mellem [[Ny Længe]] på [[Christian 8.s Vej]] og [[Silkeborg Kirke|kirken]], produceredes [http://da.wikipedia.org/wiki/Honning kunsthonning] og honningkager, men der var også krydderisalg fra en forretning på Kirkebakken.
== I den lokale modstandsbevægelse ==
Under besættelsen var Hugo Gisselbæk en central skikkelse i den lokale modstandsbevægelse og fungerede fra efteråret 1944 som [[ByledelseByledelsen_(Silkeborg)|byleder]] i Silkeborg. I denne funktion var han underlagt [http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Frihedsråd Danmarks Frihedsråd] og det var hans opgave at organisere og koordinere modstandsarbejdet i Silkeborgområdet. Som byleder samarbejdede han også med [[Frihedsrådets Lokalkomité (Silkeborg)|Frihedsrådets Lokalkomité]]i Silkeborg, som varetog en række civile opgaver.
Byledelsens hovedkvarter var i dagene omkring befrielsen lokaliseret i Gisselbæks privatbolig på Ansvej. Det var også her [[Englændernes ankomst 12. maj 1945|englænderne]] lagde vejen forbi, da de 12. maj 1945 ankom til Silkeborg. Senere på sommeren flyttedes hovedkvarteret til [[Aldersrovej]].
Afholdt 4. maj 1970:
For nogle står de 5 onde år som et dystert minde i en fjern fortid. Der vil ret naturligt være en meget stor forskel på en begivenhed, man selv har oplevet eller dersom man får den refereret eller læser denne.
''da er livet ej så svært,''
''døden ikke heller.''
Der er som bekendt udkommet en del litteratur, der omhandler Danmarks besættelse. Dog må jeg formode, at mange - måske særligt de unge - kunne ønske at vide noget mere om alle de opgaver, Modstandsbevægelsen havde at udføre i Silkeborg, og jeg vil gerne fortælle lidt herom.
Mange har gjort en stor indsats, og det vil blive umuligt at nævne alle.
Den mere sekundære risiko var at få brevene med den illegale tryksag afsendt. De blev bragt bort i mapper, og nedlagt i forskellige postkasser rundt i byen.
Sabotagen mod tyskernes telefonledninger begyndte omkring 1941, ligeledes mod værnemagtens halm- og fouragelager.
Der var rejst en stor flagstang på [[Torvet]] med Værnemagtens krigsflag. Flaglinen blev klippet over en dag, og tyskerne blev helt hysteriske over det. Disse sabotager var Silkeborgensernes direkte reaktion mod den tyske besættelsesmagt inden modstandsbevægelsen var en realitet.
'''Silkeborg - Region II'''
'''M-grupper (militærgrupper)'''
Een af de første opgaver var at oprette [[M-grupper (militærgrupper)]], der skulle være grundstammen i en partisankrig. De blev oprettet på den måde, at man henvendte sig til en person, som man vidste, var en god, dansk mand, og anmodede ham om at danne en gruppe på yderligere 4 mand. Af sikkerhedsmæssige grunde kendte bylederen kun gruppelederne.
Gruppen skulle således bestå af 5 mand, og 5 grupper på hver 5 mand skulle udgøre en deling på 25 mand. Yderligere bestod 1 kompagni af 8x25 = 200 mand.
'''Lokalkomité og byledelse'''
Foranlediget af Danmarks Frihedsråd blev der oprettet en [[Frihedsrådets LokalkomitéFrihedsrådets_Lokalkomité_(Silkeborg)|lokalkomité]], ledet af [[Børge Jacobsen]] m.fl., der havde civile opgaver at udføre, såsom at sikre sig, at [http://da.wikipedia.org/wiki/HIPO Hipo]er-[http://da.wikipedia.org/wiki/Schalburgkorpset Schalburgfolk]-Nazister og [http://da.wikipedia.org/wiki/Værnemagten værnemagten] m.v. efter krigen skulle redegøre for deres handlinger - derfor arrestationerne.
Lokalkomitéen og [[Byledelsen_(Silkeborg)|byledelsen ]] have et intimt samarbejde. Byledelsen havde også den opgave at sørge for nogenlunde sikre pladser indenfor området, hvor nedkastning af våben og sprængstoffer kunne finde sted.
'''Nedkastning af våben og sprængstoffer'''
I skovene fik vi ligeledes oprettet adskillige depoter, og skovrider Schoubye fandt sikre skjulesteder der til os. Vi havde i øvrigt mange forstfolk i grupperne.
'''S-grupper (Sabotagegrupper)'''
Een af de meget vigtige grupper under besættelsen var [[S-grupper (Sabotagegrupper)|S-grupperne (Sabotagegrupperne)]]. Jernbanesabotagen her kom dog først rigtig i gang hen på efteråret 1943. Vi havde 3 grupper på hver 6-10 mand - [[Østgruppen]], [[Vestgruppen]] og [[Jernbanegruppen]].
Når [http://da.wikipedia.org/wiki/BBC BBC] kl. 19 kom med en særmelding, der kunne lyde: Vi bringer en hilsen til Hans, Karen, Oluf o.s.v., - der kunne være helt op til 30 navne - var det en kombination af disse navne, der dannede en kode, der kunne gælde os, og det betød sprængning af banelegemet.
'''Sprængning 1/2 time før aftalt'''
Engang skete sprængningen 1/2 time før aftalt. Jeg var cyklende på vej til Svejbæk for at overnatte hos nogle venner, hvilket ofte skete. Pludselig begyndte sprængning af banelegemet, og skinnestumper og jord m.v. fløj rundt.
Et par tyske vagter kom farende og forlangte papirer og afhørte mig. Jeg gjorde dem begribelig, at jeg var ganske uskyldig i sprængningen og forbandede den sabotage, der forsinkede bl.a. mig, da jeg skulle benytte banen næste dag, hvilket ikke var sandt.
Jeg anbefalede tyskerne at søge efter de forbandede sabotører, som jeg vidste var i god sikkerhed, og tyskerne for rundt på banelinjen, mens jeg gudskelov kunne køre videre, skønt det var mig, der havde forvoldt affæren.
Jeg erindrer også, at vi et par gange har måttet afvæbne tyske vagter under påkrævede sabotager. Disse var nødvendige for at sinke de tyske transporter, hvoraf mange gik til Norge.
Et par gange måtte vi lave en større sprængning mellem Lysbro og Kjellerup, hvor et tog med flere vogne blev væltet og forsinkede toggangen i lang tid. Også på jernbaneterrænet blev der øvet sabotage på forskelligt materiel, lokomotiver, tankvogne, vandtårnet m.v.
Vi fik mange gode oplysninger i grupperne der.
Efter folkestrejken 29. august 1943 og tyskernes aktion mod det danske politi 19. september 1944, øgedes sabotagen i stedse større omfang, og samtidig risikoen for vort arbejde.
'''L-grupper (Likvidationsgrupper)'''
Den fjende, der for os var værre end tyskerne, var stikkerne, der ofte for en ussel betaling angav sine landsmænd. Vi havde [[L-grupper (Likvidationsgrupper)]] - et flyvende korps, der skulle påtage sig denne kedelige opgave. Jeg tør roligt sige, at hvert eneste tilfælde blev så nøje undersøgt, at fejltagelser næppe har fundet sted her. En stikker kunne meget vel foranledige måske 50 gode danskeres deportation eller død, derfor var disse aktioner nødvendige.
Som gengældelse øvede tyskerne og deres håndlangere [http://da.wikipedia.org/wiki/Schalburgtage Schalburgtage] mange steder, hvoraf skal nævnes [[Silkeborg Roklub]] i 1944 og [[Silkeborg Håndværkerforening]] i 1945, samt fler forretninger m.v. og [[Kaj Munk]]s mord i 1944.
Vi havde 15-20 biler og en halv snes motorcykler til disposition. Benzin var en mangelvare, og vi havde med magt, men mod betaling, skaffet os nogle tromler fra et herværende depot, da det var en nødvendighed for os. Der blev givet ordre til alle delingsførere og kontaktfolk om at sove for åben dør, således at ordonnanserne på ethvert tidspunkt kunne komme til dem med meldinger.
Den 2. 3. og 4. maj var byledelsen praktisk talt samler døgnet rundt med tilrettelæggelse af alt efter de foreliggende muligheder. Aflytning af 4 fire radioer - England, Tyskland, Sverige og Danmark - skete også uafbrudt. Natten mellem 3. og 4. maj blev vi enige om at sætte hovedkvarteret i alarmberedskab. Sabotagegrupperne blev indkaldt med våben, og 15-20 vagtposter med skarpladte maskinpistoler blev posteret rundt om huset for at sikre mod eventuel tysk overrumpling.
Den 4. maj kom vor våbenmester, Carl Nielsen, med [[armbind]], som vi fik udleveret i sidste øjeblik. I løbet af aftenen mødte ca. 60-70 mand til tjeneste, og så kom endelig frihedsbudskabet, som vi lige har hørt gentaget på Torvet.
Jeg husker, at tyskerne ofte simulerede for at blive her i landet længst muligt. Der var indrettet militærlazaret på daværende [[Junkers Institut]], nu Gudenå Kurbad. Det var belagt med ca. 150 mand, og vi fik kredslægen til sammen med en tysk læge at bedømme, hvem man forsvarligt kunne hjemsende. Det vist sig, at over halvdelen kunne proppes i et ekstratog, som vi rekvirerede og sendte med en stor madpakke til hver til grænsen. I toget var desuden et par sygehjælpere. Vi havde et farligt vrøvl ved grænsen, hvor man var lige så modvillig ved at modtage dette ekstratog, som vi her var lykkelige for at slippe af med dem, men vi måtte jo rydde op.
Hovedkvarteret blev senere flyttet til Aldersrovej, og der skete jo mangt og meget efter befrielsen. Den [[Befrielsesdagene maj 1945|12. maj ]] havde vi besøg af Ørkenrotterne - 120 engelske soldater under ledelse af [[Fischer (major)Francis Fisher|major FischerFisher]], og der var endeløs jubel i Silkeborg ved deres ankomst.
[[Georg Lindemann (tysk general)|General Lindemann]] underskrev kapitulationsdokumenterne til major Fischer Fisher hen på sommeren.
De danske soldater under ledelsse af kaptajn Andersen ankom i juli måned til stor lettelse for ps i arbejdet. Indimellem fandt oprydning af skoler og kuranstalter sted med [[Silkeborg Bad]], som det største. Ved forskellige razziaer fandt vi hos tyskerne mange tusinde kroner, som de ville have taget med hjem. Mange modstandsfolk ønskede efterhånden ret naturligt at fritages for tjeneste, skønt de fik en tilsvarende aflønning i modstandsbevægelsen som i det normale liv, og det skete også successivt, men først den 32. august var det muligt ved en afskedsparade på [[Silkeborg Stadion|Stadion]], at Hovedkvarterets flag, fremstillet af faldskærmstof, blev strøget for sidste gang, og derefter overgivet til Silkeborg By. Det blev herefter ophængt i byrådssalen.
Byledelsen fungerede dog til ca. 15. oktober, da der stadig var en del forhold at bistå ved.