[[Billede:lok9062.jpg|thumb|350px|[[Major FischerFisher]] og Hugo Gisselbæk giver hinanden hånden efter at majoren har været til møde med byledelsen i Gisselbæks villa på Ansvej.]]
Hugo Wilhelm Gisselbæk (2. 8.1903 - 2.7.1977) (fabrikant og byleder) var født i Aarhus og var handelsuddannet. I 1926 kom han til Silkeborg, hvor han etablerede [[Hugo Gisselbæks Fabriker]]. På fabrikken, der lå mellem [[Ny Længe]] på [[Christian 8.s Vej]] og [[Silkeborg Kirke|kirken]], produceredes [http://da.wikipedia.org/wiki/Honning kunsthonning] og honningkager, men der var også krydderisalg fra en forretning på Kirkebakken.
== I den lokale modstandsbevægelse ==
Under besættelsen var Hugo Gisselbæk en central skikkelse i den lokale modstandsbevægelse og fungerede fra efteråret 1944 som [[Byledelse Byledelsen_(Silkeborg)|byleder]] i Silkeborg. I denne funktion var han underlagt [http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Frihedsråd Danmarks Frihedsråd] og det var hans opgave at organisere og koordinere modstandsarbejdet i Silkeborgområdet. Som byleder samarbejdede han også med [[Frihedsrådets Lokalkomité (Silkeborg)|Frihedsrådets Lokalkomité]]i Silkeborg, som varetog en række civile opgaver.
Byledelsens hovedkvarter var i dagene omkring befrielsen lokaliseret i Gisselbæks privatbolig på Ansvej. Det var også her [[Englændernes ankomst 12. maj 1945|englænderne]] lagde vejen forbi, da de 12. maj 1945 ankom til Silkeborg. Senere på sommeren flyttedes hovedkvarteret til [[Aldersrovej]].
'''Lokalkomité og byledelse'''
Foranlediget af Danmarks Frihedsråd blev der oprettet en [[Frihedsrådets LokalkomitéFrihedsrådets_Lokalkomité_(Silkeborg)|lokalkomité]], ledet af [[Børge Jacobsen]] m.fl., der havde civile opgaver at udføre, såsom at sikre sig, at [http://da.wikipedia.org/wiki/HIPO Hipo]er-[http://da.wikipedia.org/wiki/Schalburgkorpset Schalburgfolk]-Nazister og [http://da.wikipedia.org/wiki/Værnemagten værnemagten] m.v. efter krigen skulle redegøre for deres handlinger - derfor arrestationerne.
Lokalkomitéen og [[Byledelsen_(Silkeborg)|byledelsen ]] have et intimt samarbejde. Byledelsen havde også den opgave at sørge for nogenlunde sikre pladser indenfor området, hvor nedkastning af våben og sprængstoffer kunne finde sted.
'''Nedkastning af våben og sprængstoffer'''
[[Georg Lindemann|General Lindemann]] underskrev kapitulationsdokumenterne til major Fisher hen på sommeren.
De danske soldater under ledelsse af kaptajn Andersen ankom i juli måned til stor lettelse for ps i arbejdet. Indimellem fandt oprydning af skoler og kuranstalter sted med [[Silkeborg Bad]], som det største. Ved forskellige razziaer fandt vi hos tyskerne mange tusinde kroner, som de ville have taget med hjem. Mange modstandsfolk ønskede efterhånden ret naturligt at fritages for tjeneste, skønt de fik en tilsvarende aflønning i modstandsbevægelsen som i det normale liv, og det skete også successivt, men først den 32. august var det muligt ved en afskedsparade på [[Silkeborg Stadion|Stadion]], at Hovedkvarterets flag, fremstillet af faldskærmstof, blev strøget for sidste gang, og derefter overgivet til Silkeborg By. Det blev herefter ophængt i byrådssalen.
Byledelsen fungerede dog til ca. 15. oktober, da der stadig var en del forhold at bistå ved.