Steffen møder den rapkæftede københavnerdreng, Charly, da denne er ved at stjæle hans knallert. Charly har været i konflikt med straffeloven og er nu anbragt på et opholdssted uden for byen. Venskabet skaber en masse konflikter og Steffen stilles konstant over for valg og krav fra sine omgivelser. Men det er det voksende venskab mellem de to drenge, der er filmens røde tråd. Da den slutter har Charly igen rodet sig ud i noget og vælger at stikke af - og Steffen hjælper ham på vej ved at overdrage ham sin knallert.
== Fra anmeldelsen ==
I Midtjyllands Avis’ anmeldelse af filmen stod der bl.a. “...også de unge, uerfarne skuespillere har gjort en dygtig indsats. Majbritt med pigelig ynde, trods det vulgære sprog, der er lagt i munden på hende, Steffen med drenget charme og Charly, som måske den mest overbevisende af dem alle, en blanding af frækhed og oprigtighed, et produkt af en ulykkelig barndom i et uheldigt miljø.”
== “De hvide hænder” ==
[[Fil:B0002167.jpg|thumb|450px|De tre hovedrolleindehavere Allan Olsen, Helle Nielsen og Kim Eduard Jensen under filmoptagelserne. Foto: Hans Jørgensen, Midtjyllands Avis]]
== De medvirkende ==
I løbet af foråret var de to filmfotografer og instruktører, [https://da.wikipedia.org/wiki/Henning_Kristiansen Henning Kristiansen] og [https://da.wikipedia.org/wiki/Morten_Arnfred Morten Arnfred], flere gange i Silkeborg for at finde de rigtige lokationer og ikke mindst for at finde frem til de skuespillere og statister, som skulle medvirke i filmen. Det var afgørende for filmfolkene, at de medvirkende talte "silkeborgensisk". 150 håbefulde silkeborgensere mødte således op på [[Balleskolen]] 4. juni for at blive prøvefilmet. Og det blev til statistroller til de fleste af dem.
Man fandt også frem til de to hovedrolleindehavere blandt de fremmødte. Den 18-årige [[Kim Eduard Jensen]] fra Virklund fik hovedrollen som Steffen (mig). Han skulle i gang med andet år på HF på [[Th. Langs Skole]], da filmoptagelserne startede. [[Helle Nielsen]] (senere gift Andersen) fra Linå, der var 16 år og netop havde fået en læreplads hos en boghandler i Randers, fik rollen som hans kæreste.
== Lokaliteter i filmen ==
I filmen optræder der en lang række lokaliteter som kulisse for handlingen. Der er optagelser fra [[Torvet]], gågaderne, [[Midtjyllands Avis]], der lå på hjørnet af Vestergade og Hostrupsgade. Og filmkameraerne blev også stillet op på [[Jyllands RingenJyllandsringen]], ved [[Sindbjerg]] og [[Stovbjerg]] i Sejs, om bord på [[Hjejlen]], ved [[Gødvad Efterskole]], der i filmen har fået navnet “Bredhøj og i bilforhandler [[Jørgen Helle]]s daværende villa på [[Brassøvej]] ud til [[Sejs Snævring]]en. På pladsen ved [[Silkeborg Roklub]] og [[Hjejleselskabet]]s værkstedsbygning blev der til lejligheden opbygget en grillbar, der var mødested for de unge mennesker.
Alene af den grund er filmen et gensyn værd. Det er som en tidsrejse tilbage til byen i slutningen af 1970’erne.
For “Majbritts” - Helle Nielsens - vedkommende blev det ikke til en karriere inden for teater og film. Hun fik udskudt læretiden hos boghandleren i Randers i tre måneder på grund af filmoptagelserne. Hun blev senere uddannet beskæftigelsesvejleder og bosatte sig i Nyborg.
I Midtjyllands Avis’ anmeldelse af filmen stod der bl.a. “...også de unge, uerfarne skuespillere har gjort en dygtig indsats. Majbritt med pigelig ynde, trods det vulgære sprog, der er lagt i munden på hende, Steffen med drenget charme og Charly, som måske den mest overbevisende af dem alle, en blanding af frækhed og oprigtighed, et produkt af en ulykkelig barndom i et uheldigt miljø.”
[[Fil:B0002017.jpg|thumb|400px|Bent Rasmussen sidddende ved sit skrivebord. Foto: Jens-Anker Tvedebrink, Midtjyllands Avis, 1987]]
== Charly og Steffen ==
I slutningen af 1979 havde fortsættelsen - den mindre succesfulde "Charly og Steffen" premiere. Filmen, der foregik i Aarhus, opnåede dog aldrig samme kultstatus. Bent Rasmussen var denne gang medforfatter til manuskriptet og udsendte senere dette i romanform. Han udtalte senere i et interview i Midtjyllands Avis, at han mente, “at det gik galt i klippefasen. Her sprang den røde tråd, som skulle holde fortællingen sammen…. Arbejdsmæssigt foregik det således, at jeg skrev på romanen “Charly og Steffen”, mens Henning Kristiansen sideløbende skrev filmens drejebog, og så udvekslede vi manuskripter undervejs.”
==Eksterne henvisninger==