I august 1977 foregik alle udendørsoptagelser til kult-ungdomsfilmen “Mig og Charly” i Silkeborg. I 3-4 uger udgjorde byen og omegnen kulisserne til den film, som skulle blive en af datidens største danske filmsuccéser og filmsuccésser, hvori mange fra byen havde større eller mindre roller.
Filmen havde premiere 19. marts 1978 i syv biografer over hele landet. En af dem naturligvis i Silkeborg, hvor [[Kino]] lagde sal og lærred til. Biografen lå frem til lukningen i midten af april 1987 på adressen Vestergade 6.
[[Fil:B0002168.jpg|thumb|450px|KINO på Vestergade ses her til højre. Foto: Hans Jørgensen, Midtjyllands Avis, 1977]] Filmens overvældende succes afspejles i lidt statistik. Der blev samlet solgt omkring 580.000 billetter. I Silkeborg blev det til 20.450 solgte billetter fordelt på ikke færre end 114 forestillinger. Efterfølgende blev filmen hædret som årets bedste film med en Bodil-pris[https://da.wikipedia.org/wiki/Bodilprisen Bodilprisen], der uddeles af Danske Filmkritikere. == Musikken ==Selv filmens musik blev et kæmpehit. Den ene af filmens instruktører, Morten Arnfred, havde bedt [https://da.wikipedia.org/wiki/Kasper_Winding Kasper Winding ] og [https://da.wikipedia.org/wiki/C.V._Jørgensen C.V. Jørgensen ] om at skrive en musik og sang til titelnummeret til filmen. Og det blev til “Lidt til og meget mer”, der nærmest hvor C.V. Jørgensen sang duet med [https://da.wikipedia.org/wiki/Sanne_Salomonsen Sanne Salomonsen].Sangen blev nærmest et soundtrack for en hel generation.Og Den handler om pigen Majbritt, som "har det hele - og lidt til slut skal og meget mer'". == Det er her, det lige sner ==Det skal også nævnes, at det var “Mig og Charly”, der gjorde udtrykket "Det er her, det sner" - i betydningen det er her de vigtige eller spændende ting foregår - til “hverdagsdansk”. Det uformelle udtrykt er ifølge Den [http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=det%20er%20her%20det%20sner Danske Ordbog] kendt fra 1975.
== Handlingen ==
Steffen møder den rapkæftede københavnerdreng, Charly, da denne er ved at stjæle hans knallert. Charly har været i konflikt med straffeloven og er nu anbragt på et opholdssted uden for byen. Venskabet skaber en masse konflikter og Steffen stilles konstant over for valg og krav fra sine omgivelser. Men det er det voksende venskab mellem de to drenge, der er filmens røde tråd. Da den slutter har Charly igen rodet sig ud i noget og vælger at stikke af - og Steffen hjælper ham på vej ved at overdrage ham sin knallert.
Filmens forlæg er ungdomsromanen “De hvide hænder” fra 1976== Fra anmeldelsen ==I Midtjyllands Avis’ anmeldelse af filmen stod der bl.a. “...også de unge, uerfarne skuespillere har gjort en dygtig indsats. Majbritt med pigelig ynde, trods det vulgære sprog, der blev brugt som litterært forlæg for succesfilmen Romanen var ikke en nøgleroman er lagt i den forstandmunden på hende, at der var tale om faktiske personer Steffen med drenget charme og begivenhederCharly, men som måske den udspillede sig i Silkeborg. I et interview i Midtjyllands Avis udtaler Bent Rasmussenmest overbevisende af dem alle, at “romanen er nærmest en blanding af fiktion frækhed og dokumentationoprigtighed, som de fleste af mine bøger. Jeg har selv tre børn på 20, 18 og 16 år, og fra min undervisning på skolerne har jeg også et stort kendskab til den aldersgruppe, jeg skriver om. Mange produkt af de problemer, jeg er blevet konfronteret med, har jeg anvendt en ulykkelig barndom i bogen. Men ikke i den oprindelige sammenhæng. Jeg har taget lidt hist og pist og digtet selv. Figurerne er blot blevet placeret i Silkeborgs et uheldigt miljø, for det kender jeg, jeg er født i byen. I øvrigt beskrives provinsmiljøet kun i få bøger.”
I == “De hvide hænder” ==Ungdomsromanen “De hvide hænder” fra 1976, skrevet af silkeborg-forfatteren [[Bent Rasmussen]] var det litterære forlæg for filmen blev handlingen ændret og udbygget på væsentlige punkter. I filmen gik Steffen således Den var ikke en nøgleroman i seng med sin morden forstand, mens han i bogen slog hende ihjel - alligevel foregik filmen stadig at der var tale om faktiske personer og begivenheder, men den udspillede sig i Silkeborg.
I et interview i Midtjyllands Avis udtaler Bent Rasmussen, at “''romanen er nærmest en blanding af fiktion og dokumentation, som de fleste af mine bøger. Jeg har selv tre børn på 20, 18 og 16 år, og fra min undervisning på skolerne har jeg også et stort kendskab til den aldersgruppe, jeg skriver om. Mange af de problemer, jeg er blevet konfronteret med, har jeg anvendt i bogen. Men ikke i den oprindelige sammenhæng. Jeg har taget lidt hist og pist og digtet selv. Figurerne er blot blevet placeret i Silkeborgs miljø, for det kender jeg, jeg er født i byen. I øvrigt beskrives provinsmiljøet kun i få bøger.''” I filmen blev handlingen ændret og udbygget på væsentlige punkter. I filmen gik Steffen således i seng med sin mor, mens han i bogen slog hende ihjel. [[Fil:B0002167.jpg|thumb|450px|De tre hovedrolleindehavere Allan Olsen, Helle Nielsen og Kim Eduard Jensen under filmoptagelserne. Foto: Hans Jørgensen, Midtjyllands Avis]]== Sommeren 1977 De medvirkende ==I løbet af foråret var de to filmfotografer og instruktører, [https://da.wikipedia.org/wiki/Henning_Kristiansen Henning Kristiansen ] og [https://da.wikipedia.org/wiki/Morten_Arnfred Morten Arnfred], flere gange i Silkeborg for at finde de rigtige lokationer og ikke mindst for at finde frem til de skuespillere og statister, som skulle medvirke i filmen. Det var afgørende for filmfolkene, at de medvirkende talte "silkeborgensisk". 150 håbefulde silkeborgensere mødte således op på [[Balleskolen]] 4. juni for at blive prøvefilmet. Og det blev til statistroller til de fleste af dem. Man fandt også frem til de to hovedrolleindehavere blandt de fremmødte. Den 18-årige [[Kim Eduard Jensen]] fra Virklund fik hovedrollen som Steffen (mig). Han skulle i gang med andet år på HF på [[Th. Langs Skole]], da filmoptagelserne startede. [[Helle Nielsen ]] (senere gift Andersen) fra Linå, der var 16 år og netop havde fået en læreplads hos en boghandler i Randers, fik rollen som hans kæreste. Den tredje hovedrolle “Charly”, der skulle tale “københavnsk”, gik til [https://da.wikipedia.org/wiki/Allan_Olsen_(skuespiller) Allan Olsen], som på det tidspunkt var i glarmesterlære. Ham fandt filmfolkene i en ungdomsklub i Bagsværd ved København. Af professionelle skuespillere medvirkede bl.a. [https://da.wikipedia.org/wiki/Ghita_Nørby Ghita Nørby ] (Steffens journalistmor), [https://da.wikipedia.org/wiki/Jens_Okking Jens Okking ] (bilforhandler og Helles far) og Karl Stegger (grillbarindehaver på Havnen). Desuden medvirkede [https://da.wikipedia.org/wiki/Finn_Nielsen Finn Nielsen], [https://da.wikipedia.org/wiki/Otto_Brandenburg Otto Brandenburg], [https://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Clausen Erik Clausen ] og [https://da.wikipedia.org/wiki/Leif_Sylvester_Petersen Leif Sylvester Petersen].
I juni måned, før optagelserne gik i gang, udtalte Bent Rasmussen i et interview i Midtjyllands Avis om filmproduktionen, at “filmfolkene har været i Silkeborg mange gange… Jeg er kolossalt overrasket over, hvad der kræves for at lave film. Der skal jo et enormt forarbejde til både researchmæssigt og teknisk og andet, og jeg har da også indset, at en filmproduktion kræver et indgående samarbejde mellem alle parter og koordination, som man næppe kender til indenfor andre brancher.”
== Lokaliteter i filmen == I filmen optræder der en lang række lokaliteter som kulisse for handlingen[[Fil:B0002166. Der er optagelser fra Torvet, gågaderne, Midtjyllands Avis, der endnu lå på hjørnet af Vestergade og Hostrupsgade. Og filmkameraerne jpg|thumb|450px|Under optagelserne blev også stillet op på JyllandsRingen, ved lyngbakkerne i Sejs, om bord på Hjejlen, ved Gødvad Efterskole, der i filmen har fået navnet “Bredhøj og i bilforhandler Jørgen Helles daværende villa ud til Sejs Snævringen. På lejligheden opbygget en grillbar på pladsen ved Silkeborg Roklub og Hjejleselskabets værkstedsbygning blev der til lejligheden opbygget en grillbar, der . Her var byens mødested for de unge mennesker.Alene af den grund er filmen et gensyn værd. Det er som en tidsrejse tilbage til byen i slutningen af 1970’erne. Foto: Hans Jørgensen, Midtjyllands Avis]]
Filmstriben????== Lokaliteter i filmen ==I filmen optræder der en lang række lokaliteter som kulisse for handlingen. Der er optagelser fra [[Torvet]], gågaderne, [[Midtjyllands Avis]], der lå på hjørnet af Vestergade og Hostrupsgade. Og filmkameraerne blev også stillet op på [[Jyllandsringen]], ved [[Sindbjerg]] og [[Stovbjerg]] i Sejs, om bord på [[Hjejlen]] og i bilforhandler [[Jørgen Helle]]s daværende villa på [[Brassøvej]] ud til [[Sejs Snævring]]en. På pladsen ved [[Silkeborg Roklub]] og [[Hjejleselskabet]]s værkstedsbygning blev der til lejligheden opbygget en grillbar, der var mødested for de unge mennesker.Alene af den grund er filmen et gensyn værd. Det er som en tidsrejse tilbage til byen i slutningen af 1970’erne.
== Hvad der videre skete for de medvirkende ==
Vi Det skal lige til sidst kort nævnenævnes, hvad der siden skete med de tre unge hovedrolleindehavere. Rollen som “Charly” blev Allan Olsens store gennembrud og basis for hans senere karriere som professionel skuespiller. “Steffen” alias Kim Eduard Jensen blev leder af “Børneteatret”, der er hjemmehørende i København. Teatret har forestillinger overalt i Danmark i teaterforeninger, på biblioteker, skoler og daginstitutioner.For “Majbritts” - Helle Nielsens - vedkommende blev det ikke til en karriere inden for teater og film.Hun afsluttede formodentlige senere sin uddannelse som boghandler.I Midtjyllands Avis’ anmeldelse af filmen stod der bl.a. “...også de unge, uerfarne skuespillere har gjort en dygtig indsats. Majbritt med pigelig ynde, trods det vulgære sprog, der er lagt i munden på hende, Steffen med drenget charme og Charly, som måske den mest overbevisende af dem alle, en blanding af frækhed og oprigtighed, et produkt af en ulykkelig barndom i et uheldigt miljø.”
“Steffen” alias Kim Eduard Jensen blev leder af “[http://www.børneteatret.dk/ Børneteatret]”, der er hjemmehørende i København. Teatret har forestillinger overalt i Danmark i teaterforeninger, på biblioteker, skoler og daginstitutioner. For “Majbritts” - Helle Nielsens - vedkommende blev det ikke til en karriere inden for teater og film. Hun fik udskudt læretiden hos boghandleren i Randers i tre måneder på grund af filmoptagelserne. Hun blev senere uddannet beskæftigelsesvejleder og bosatte sig i Nyborg. [[Fil:B0002017.jpg|thumb|400px|Bent Rasmussens forfatterskabRasmussen sidddende ved sit skrivebord. Foto: Jens-Anker Tvedebrink, Midtjyllands Avis, 1987]] == Forfatteren Bent Rasmussen ==
For Bent Rasmussen blev “Mig og Charly” vejen til mere succes og berømmelse som forfatter. Siden debuten i 1966 har han til dato skrevet mere end 80 børne- og ungdomsbøger, desuden en række teaterstykker og manuskripter til radio og TV. Endelig har yderligere to af hans romaner været udgangspunkt for film - nemlig “Det skaldede spøgelse” (1992) og “Anton” (1996). Bent Rasmussen har modtaget flere priser og legater - bl.a. blev det i 1978 til Skolebibliotekarforeningens børnebogspris, i 1984 til Gyldendals børnebogspris, Kulturministeriets børnebogspris i 1988 og i 1994 til boghandlermedhjælpernes pris.
== Charly og Steffen ==
I slutningen af 1979 havde fortsættelsen - den mindre succesfulde "Charly og Steffen" premiere. Filmen, der foregik i Aarhus, opnåede dog aldrig samme kultstatus. Bent Rasmussen var denne gang medforfatter til manuskriptet og udsendte senere dette i romanform. Han udtalte senere i et interview i Midtjyllands Avis, at han mente, “at det gik galt i klippefasen. Her sprang den røde tråd, som skulle holde fortællingen sammen…. Arbejdsmæssigt foregik det således, at jeg skrev på romanen “Charly og Steffen”, mens Henning Kristiansen sideløbende skrev filmens drejebog, og så udvekslede vi manuskripter undervejs.” ==Eksterne henvisninger== Læs mere om filmen i Det danske Filminstituts [http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/203.aspx?id=203 filmdatabase] Se fotos fra filmoptagelserne [http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/203.aspx?id=203 her] Se filmplakaten [http://www.dfi.dk/faktaomfilm/film/da/203.aspx?id=203 her] Se filmens program [http://video.dfi.dk/nationalfilmografien/203/filmprogram/Mig%20og%20Charly_7.pdf her] [[Kategori:Film]]