[[Billede:iskaelderdal.jpg|250px|thumb|Iskælderdalen, 1960]]
Alle i Silkeborg kender Iskælderdalen – den ligger ved [[Sejsvej]], ved parkeringspladsen og Restaurant [[Restaurant Skovbakken]]. Det er den dal eller slugt, der kiler sig ind i skoven lige nord for jernbanebroerne.
Her har byens spejdergrupper deres udendørs aktiviteter i forbindelse med de store regattafester.
Og det er her, der under besættelsen blev afholdt store stævner – [[alsangstævner]] - hvor tusindvis af silkeborgensere som en stille protest mod besættelsesmagten samledes og sang danske sange.
1. september 1940 blev der på samme tid afholdt alsang over hele landet - i Iskælderdalen regner man med at 7.000 mennesker var mødt op – eller ca. halvdelen af byens befolkning.
I efterkrigstiden blev Iskælderdalen hjemsted for de kommunale friluftskoncerter – bl.a. med [[Silkeborg Byorkester]]. Og der var sågar i slutningen af 1940’erne planer om at etablere en mindre zoologisk have på stedet – den idé kom dog aldrig længere end til tegnebrættet.
Men Iskælderdalen er i virkeligheden slet ikke Iskælderdalen. Den rigtige Iskælderdal er den slugt, der ligger lidt længere mod nord, inde bag bebyggelsen på Sejsvej.
Første gang vi ser den omtalt er i det arvefæsteskøde, som papirfabrikanterne Michael Drewsen og hans bror Christian fik overdraget af kongen sommeren 1845. Det var på dett eareal de hurtigt begyndte opførelsen af [[Silkeborg Papirfabrik]].
Her anføres det, at [[Christian 8.]], når han opholder sig i Silkeborg, altid skal have fri adgang til at benytte den is, som måtte findes i iskælderen. Om stedet har været kendt og benyttet før dette tidspunkt ved vi ikke noget om.