I 1871 åbnede det statsejede [http://da.wikipedia.org/wiki/Jysk-Fyenske_Jernbaner_ Jysk-Fyenske Jernbaneselskab] banestrækningen fra Skanderborg til Silkeborg.
Det var oprindeligt meningen at spare den dyre bro over [[Remstrup Å]] og lægge en endestation ved [[Nåege]]. Det vakte stor forbitrelse i Silkeborg, som på denne måde ikke ville så meget gavn af jernbanen. Protesten hjalp, idet daværende indenrigsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/J.B.S._Estrup_ J.B.S Estrup] gik ind for, at byen fik sin station der, hvor den nu liggermed en stpr stationsbygning.
Det krævede imidlertid en stor støbejernsbro, og den som måtte købes i England. I løbet af 1870 kom broen på ca. 75 meter så via Århus til Silkeborg. Fra Århus Den blev den fragtet hertil på 17 vogne. Det var et gigantisk projekt. Denne jernbanebro havde sider med lukkede stålplader.
[[Billede:ældste jernbanebro.jpg|thumb|350px|Den første jernbanebro med sider af lukkede stålplader. Set fra Sejsvej mod syd.]]
Lørdag 15. april 1871 kom lokomotivet for første gang til Silkeborg. Lokomotivet Det var smykket med blomster- og flagsmykketflag, da det kørte over broen og videre til den nye station, hvor folkemængden ventede med musikorkester og hurraråb. Alt gik planmæssigt, og de følgende uger afprøvede man i alle detaljer, om jernbroen også var stærk nok til større belastningbroens bæreevne. Broen viste sig at være perfekt, og Silkeborg fik som planlagt regelmæssig jernbanedrift fra 2. maj 1871fik Silkeborg regelmæssig jernbaneforbindelse mod øst, hvilket kom til at betyde overmåde meget for byens udvikling. I 1877 videreførtes banen til Herning
Togene kørte Da [[Langåbanen]] blev etableret i 1907-1908, blev den gamle bro skiftet ud. Den blev erstattet af to gange dagligt mod Skanderborg. Om formiddagen kl. 9.45 og om eftermiddagen kl. 15.40en-sporede jernbanebroer, som var bygget af Allerup Ny Maskinfabrik i Odense - en af de mest fremtrædende brobyggervirksomheder i perioden. Turen I modsætning til Skanderborg tog fem kvarter. Fra Skanderborg kom den gamle bro, der ligeledes to tog daglig. Billetkontoret åbnede tre kvarter før togafgang, rejsegods skulle indleveres senest et kvarter før afgang, og passagerer skulle have løst billet senest fem minutter før afgang. Passagererne havde mulighed for at køre på 1. sider af lukkede stålplader, 2. eller 3. klasse. Prisen var for en enkeltbillet henholdsvis 88 skilling (185 øre)de to nye forsynet med overbygninger af gitterværk, 64 skilling (134 øre) der kan ses som filigranarbejder i pladejern med stærke skråstivere og 40 skilling (84 øre). En returbillet på 3. klasse kostede 64 skilling (134 øre), og returbilletterne gav en væsentlig rabat i forhold til enkeltbilletternelet buekonstruktion.
Det var som udgangspunkt hensigten at konstruere broerne på sædvanligvis ved at bygge stilladser tværs over åen og samle overbyningerne på disse. På grund af dårlige bundforhold og hindring af sejladsen på åen, hvor der var krav om et 11 meter bredt gennemsejlingsløb, søgte man imidlertid at finde en anden udvej.
Det blev besluttet at montere hver overbygning på den op til hver brodel liggende banedæmning og derefter skyde den helt færdigmonterede brooverbygning ud til tilstødende pille over videre tværs over sejlløbet.
Da [[Langåbanen]] Under overførslen til den modsatte side blev etableret i 1908den frie ende af broen båret af en på pontoner på åen svømmende bærepille. Først blev broen skubbet et stykke ud over åen, så blev den gamle bro skiftet ud svømmende pille sejlet ind under og erstattet hævet ved at man pumpede vand ud af en magen pontonerne, så den kom til at bære broens forreste ende. Med en hastighed på 0,5 meter pr. minut transporteredes broen over åen og ved igen at pumpe vand ind i pontonerne kunne den ny Langåbane-bro - med gitterværk svømmende bærepille frigøres. Et fantastisk stykke ingeniørarbejde i 1908. Pontonerne der stadig er [[Jernbanebroer over Remstrup | broerne]]s særkendevar det betydningsfulde ved projektet blev ad Gudenåen slæbt fra Langå til Bjerringbro med motorbåd og fra Bjerringbro til Silkeborg med seks heste. banen blev nedlagt for persontrafik 23. maj 1971 på strækningen fra Silkeborg til Bramming. Herefter blev
I Silkeborg Kommunes planer for en trafikal fredeliggørelse af midtbyen indgik som et centralt element at forlænge [[Drewsensvej]] i østlig retning gennem [[Nordskoven]] ud til [[Århusvej]]. Dette indebar, at der blev anlagt en ny vej- og stibro over Remstrup Å. Efter en indstilling fra borgere i kommunen besluttede Kulturarvsstyrelsen i 2010 at [http://www.kulturarv.dk/fredede-bygninger/fredning/nye-fredninger-mv/to-jernbanebroer-silkeborg-kommune/_ frede] de to jernbanebroer.
De to en-sporede jernbanebroer er bygget af Allerup Ny Maskinfabrik i Odense, der var en af de mest fremtrædende brobyggervirksomheder i perioden.
De to broer ved siden af hinanden har en overbygning, der kan ses som filigranarbejder i pladejern med de stærke skråstivere og den lette buekonstruktion. Forekomsten af forstærker denne fremtræden.
[[Kategori:Gader & Veje]]
[[Kategori:Steder]]
[[Kategori:Trafik & transport]]