Ændringer

Frydensbjerggård

6 bytes tilføjet, 15. nov 2008, 14:34
'''Fattiggården Frydensbjerggaard ''' blev indviet i 1902 og afløste den tidligere fattiggård, som lå i Nygade på det sted, der nu er midt i Tværgade mellem Nygade og Markedspladsen. Tværgade var den gang ikke ført igennem, men gik kun mellem Vestergade og Nygade.
Frydensbjerggaard blev bygget, fordi den gamle fattiggård var så forfalden, at man ikke kunne være den bekendt. Der var ganske stor strid i byrådet, om der skulle være landbrug knyttet til den nye fattiggård eller ej. Den endelige beslutning på byrådsmødet den 13/1 1902 afgjorde, at det skulle der. Gården opførtes for en samlet pris på lidt over 28.000 kr.
Frydensbjerggaard bestod af en to-etages hovedbygning (i 1915 øget til 3 etager, da der blev bygget lejligheder i tagetagen og opsat to kviste). Der var desuden store landbrugsbygninger, en hestestald, en lade og en kostald. I 1915 øgedes staldbygningerne med en svinestald i forlængelse af laden og bygget sammen med denne ned mod Vibevej.
Anonym bruger
87.57.145.83