==Digterpræsten Hostrups erindringer==
Under dette besøg besøget i 1861 skulle digtepræsten [[Jens Christian Hostrup]] udbringe en skål for grevinden, men da han ikke kendte hende, udtrykte han hendes værd ved at fremhæve, hvor meget hun betød for Frederik 7.
I sine erindringer beretter han om det på følgende måde: ''Jeg har aldrig følt den forbitrelse, som aristokratiet og en del af Københavns borgerskab nærede for denne dame. Hun kom mig slet ikke ved, da hendes ægteskab med kongen var en ren privat sag. At hun var af simpel borgerlig herkomst kunne ikke støde mig som demokrat, og med hensyn til, at hendes rygte fra tidligere dage ikke skulle have været så godt, så ville man efter min overbevisning snart have tilgivet en førhen løsagtig prinsesse dette, når hun blot i sin stilling som dronning ikke længere gjorde skandale". Samme aften talte han dog med grevinden, og han fortæller videre: "Hendes ydre tiltalte mig ikke, men hun syntes ganske klog, og jeg hørte hende tale flydende fransk med én af kavalererne. Man sagde om hende, at hun med held modarbejdede kongens tilbøjelighed til at drikke for meget, hvad jeg senere har fået bekræftet af én, der har stået ham nær, og jeg har ikke hørt, at hun nogen sinde har øvet nogen skadelig indflydelse på statsfyrsten".
==Elfride Fibigers erindringer==
I bogen "Fra provinsen" skriver [[Elfride Fibiger]] om hende ud fra en samtale om at hjælpe Silkeborgs fattige børn, som fru Fibiger havde været én af hovedkræfterne bag: "Hun tilføjede, at hun kunne ønske, det også måtte blive hende givet at virke til det godes fremme. Grevinden afbrød samtalen efter, at hun dæmpet havde gjort den bemærkning: "Kunne vi blot for en kort stund løfte tagene af husene, ville vi få mere at se og mere at høre om, hvordan det egentlig står til her på jorden blandt os mennesker". Senere kom befolkningen hende bl.a. til at kende for oprettelsen af kvindeforsorgshjemmet "Grevinde Danners stiftelse" i København.