Ændringer

Ib og lille Christine

615 bytes tilføjet, 8. jan 2011, 22:54
/* Handlingen */
==Handlingen==
Eventyret tager udgangspunkt i højdedraget ”Åsen”, som øjensynlig har betaget digteren. Det er en fin lille fortælling, som nu engang H. C. Andersen kunne skriveden. Om Jeppe-Jæns, der drev sit lille husmandssted inde i skoven på nogle magre jorder. Jeppe-Jæns var og som om vinteren var en flittig træskomand, der endda havde en træskokarl til hjælp. Og her på dette husmandssted er det, vi finder sønnen lille Ib. Prammanden, som boede i lyngtørvhuset på Sejs Hede, havde datteren lille Christine. De to jævnaldrende børn havde stor glæde af hinandens selskab.
Vi hører i fortællingen, hvordan børnene er med i prammen til Silkeborg, hvor der bliver købt et stort knippe ål og en slagtet gris. Efter et uheld med prammen, hvor de taber den indkøbte gris i vandet, løber de ind i skoven, hvor de farer vild. Vi hører om deres færden i den store skov, hvor de oplever fuglene og skovens dyr, og om deres møde med taterkvinden, som forærer dem nogle lykkenødder.
Mange år senere går Ib en forårsdag og pløjer, da en stor armring af guld dukker op af jorden. Herredfogeden bliver underrettet, og Ib drager til København for at hæve sin findeløn. Her møder han på gaden en lille fattig pige. I gadelyset ser han lille Christine, ganske som han husker hende fra Sejs Hede. Ib går med pigen ind i det fattige hus, op i et kam-mer under taget, hvor den lille, fattige piges mor ligger syg i sin seng.
Naturligvis slutter eventyret, som det bør - da han Ib løfter den syges hoved, opdager han at det er Christine fra Sejs Hede! Hun er dødssyg og eventyret slutter med, at Christines datter følger med Ib hjem til Sejs Hede og vokser op i velstand med Ib som både hendes far og mor. Eventyret er muligvis skrevet under H. C. Andersens andet besøg i Silkeborg i 1853. I et brev til Carl B. Lorck 31.8.1853 skriver han: ''Naturen har vel her en Skjønhed, en Storhed, som i høi Grad tiltaler mig, men Sindet kan ikke løfte sig; jeg faaer heller ikke stort bestilt, en lille Fortælling har jeg skrevet, den er ikke ilde, men der er ikke Solstraale deri, thi jeg har selv ingen''. Skønt han ikke nævner fortællingens navn, må det dreje sig om dette eventyr, som iøvrigt hverken er omtalt i breve, dagbøger.
==Inspirationen til eventyret==
Administrator
8.982
redigeringer