'''Mads Hjordt''' (født 1824 - død 1911 i Viborg). Eneboer, klog mand og kolportør på Silkeborgegnen. Mads Hjordt bliver i avisartikler efter hans død omtalt som en farverig original fra sidste del af 1800-tallet. Han boede i en faldefærdig rønne på Skellerup Mark ved [[Resenbro]], hvor han drev en smule landbrug. Han blev kendt for at vandre rundt og sælge sine bøger og sprede biblens budskab som missionær eller kolportør, som det hed i datiden for Indre Mission.
[[Billede:Mads_Hjordt.jpg|thumb|200px280px|Mads Hjordt]]
Mange af de historier der fortælles om ham tager udgangspunkt i hans missionske virke. Han skulle have haft gode talegaver, der kunne overbevise og mange historier handler om, at han vender folk, enten mod Gud eller mod sandheden.
Han udgav bogen "Elliæ Beynons Barmhjertige Samaritan eller Broderlig Kjærligheds Raad" i 1889 en genudgivelse af en fransk bog fra 1650 med gode råd om religion og sygdom. Mange af rådene virker bizare i dag. Og de mærkelige ingredienser har nok fra tid til anden vakt myndighedernes opmærksomhed.
Hans navn forbindes den dag i dag med en bitter, kendt som [[Mads Hjordt-bitter]], der angiveligt skulle have været dråber mod al salgs sygdom. Opskriften indeholder mystiske ingredienser som Venetiansk Teriak, der er en form for universalmodgift angiveligt baseret på slange kød og mange andre ting.
Det er måske meget beskrivende for Mads Hjordt at han den dag i dag er kendt for sin bitter selv om han i lang tid var missionær for Indre Mission, der jo ellers er meget forbeholdne overfor alkohol.