Vi see ned i en lang dyb Lyngdal; der ligger en eensom Hytte, klinet af Leer og tækket med Lyng, fra den løfter sig Røgen og viser, at her leve Mennesker. - Overtroen fortæller, at i Dybdal, som denne Strækning kaldes, ligger en stor fiirkantet Steen med "Læsning paa", men som endnu Ingen har kunnet tyde, og under Stenen er gjemt saa meget Sølv og Guld, at det kan skjule en fuldvoxen Mand, en heel Kongeløsning er det. To Qvvinder, der engang gik igjennem Lyngen her, saae Stenen, men kunde ikke tyde Læsningen, og da de kom med andre Folk for at søge den igjen, var den ikke mere at finde; en Bonde, der her gik ud at søge sin Hest, saae Stenen og lagde sit Tøier paa den, men Stenen sank - dog engang, det er Folketroen, naar Danmarks Konge er en fangen Mand, da findes den igjen, Skriften læses, Skatten hæves og Kongen kjøbes fri *).
*) ''Flere Oplysninger og Sagn, Silkeborg vedkommende, skylder jeg især Etatsraad [[A. L. Drewsen|A. Drewsen]], som med stor Flid og Iver har samlet disse under et Sommerophold der i Egnen. H.C.A.''
Vi staae i øvrigt her paa en Høide, som af Egnens Beboere ansees for langt høiere end Himmelbjerget, og dog af disse ikke kaldes det høieste Punkt i Landet, som dette nævnes de fjernere liggende "Baunshøie", hvor i Hedenold Baunet tændtes, hvor det lyste i Skipper Clemens Tid og i vore Dage, da Fjenden kom under Oprørskrigen.