Ændringer

Færgegårdens Fjernsynsklub

5 bytes tilføjet, 28. jan 2011, 10:08
/* Der købes et UNICA */
==Der købes et UNICA==
Allerede dagen efter generalforsamlingen havde man inviteret Erik Sønderby på Ravnholtsvej (arkivet vil meget gerne vide, hvilken forretning han arbejdede i eller ejede) til at deltage på et bestyrelsesmøde, så man kunne finde ud, af hvilket fjernsyn, der skulle indkøbes. Valget faldt på ét af mærket ”UNICA” i teaktræ med 21 tommer billedrør og til en pris på 2.600 kr. (svarende til ca. 32.000 nutidskroner).  Derudover vedtog man at tegne en tyveri- og brandforsikring. Handlen blev afsluttet 21. februar. Vi må formode, at ganske kort tid herefter blev fjernsynet leveret, så medlemmerne kunne få glæde af deres medlemskab. 
Klubben fik en ordning med boligafdelingen, så man lånte hele beløbet. Apparatet kunne dermed betales kontant og skulle derefter afdrages med 175 kr. om måneden. Desuden skulle der betales 50 kr. til leje af gildesalen og 10 kr. til rengøring. Og så var der også en udgiftspost på 77 kr. pr. år til betaling af licens.
For at det hele kunne afvikles i god ro og orden blev det vedtaget, at bestyrelsens medlemmer skulle tage en fjernsynsaften hver på skift. Børneudsendelserne om eftermiddagen stod de to kvindelige medlemmer af bestyrelsen for - måske fordi de var hjemmegående husmødre.  For at sikre at alle tilstedeværende medlemmer kunne se skærmen fik man lavet en høj taburet til at stille fjernsynet på og der blev også indkøbt mørklægningsgardiner af hensyn til eftermiddagsudsendelserne. Meget fremsynet besluttede man, at rygning ikke var tilladt under udsendelsen.
[[Billede:Unica.Aida.JPG|thumb|300px|Man valgte et ”UNICA” som kostede 2.600 kr. (svarende til ca. 32.000 nutidskroner).]]
Administrator
8.982
redigeringer