I de første år efter 1902 var Frydensbjerggaards funktion som fattiggård en "underskudsforretning". Men fra omkring 1911, hvor Peter Theibel ansættes som bestyrer, og hvor tiderne for landbruget forbedredes, begyndte der at komme overskud, således at de fattige var med til at financere andre projekter i byen.
Gården fungerede nu på godt og ondt som fattiggård ([[arbejds- og forsørgelsesanstalt]]) i 41 år. Der var skiftende bestyrere, men ikke hyppige udskiftninger. Hver bestyrer fungerede i gennemsnit i omkring 10 år.
Frydensbjerggaard eksisterede som fattiggård indtil 1943, hvorefter den blev kommunens [[husvildebolig]]. Samme år byggedes på Rylevej 2 barakker. De rummede ialt 16 lejligheder med ca. 23 kvadratmeter i hver.