Teglværk ved Sølund I 1850 købte [[Hans Peter Stabell]], en søn fra [[Øster Kejlstrup]], gården [[Sølund(gården)| Sølund]], hvor han anlagde et teglværk – på området mellem ved den nuværende [[Østre Ringvej ]] og Sølund[[Gudenåen]]/[[Silkeborg Langsø]]. Altså bekvemt for udskibning af produkterne til den opvoksende by for enden af [[Silkeborg Langsø]].
Stabell der selv havde givet 1.600 rdl. for ejendommen solgte den i 1853 for 9.200 rdl. til N.P. Lundsgaard fra Quistrup ved Struer. Den enorme prisstigning skyldtes sikkert for en dels vedkommende teglværket – og da Stabell havde murstenene ved hånden har han vel også forøget selve gårdens bygninger.
I august 1855 sælger Lundsgaard gård og teglværk til Julius Michael Herskind (fra Århus) for 16.500 rdl.
==Uddybning af Gudenåen==Netop på den tid foregik uddybningen af Gudenåen og anlæggelsen af [[trækstien]], hvortil lodsejerne skulle afgive jord mod erstatning. I foråret 1856 foretoges taksation på den strækning, der berørte Sølund.
Herskind blev tilkendt langt højere erstatning end nogen anden lodsejer, nemlig 3.404 rdl., hvilket selvfølgelig skyldtes de ulemper, projektet påførte teglværket. En senere overtaksation nedsatte dog erstatningen betydeligt.
==Produktion og afsætning==Det oplyses i forbindelse med taksationen, at teglværket havde en produktion på ½ million sten årligt og at brændselet blev sejlet dertil. Det er en temmelig stor produktion, som må have krævet et pænt stort sjak af arbejdere. Åen er også blevet benyttet som transportvej for de færdige produkter, som sikkert fortrinsvis er sejlet til Silkeborg, hvor man jo i årtierne efter 1859 1850 var godt i gang med at opbygge et moderne bysamfund. Der har sikkert heller ikke være noget til hinder for at mur- og teglsten er sendt den anden vej – medstrøms mod Randers.
Det vides ikke, hvornår teglproduktionen ophørte. Men i 1885 bliver teglværket sat til salg, og dets videre skæbne kendes ikke.
==Uddrag fra Thorvald Busborgs erindringer==
[[Thorvald Busborg]] fra [[Alderslyst]] skriver i sine erindringer: ….Oppe på den stejle bakkeknude lå Sølund, godt gemt mellem en gruppe sølvpopler. Dem havde landmåler Erichsen ladet plante. I hans tid blev der drevet teglværk på ejendommen, og på. Det var der min mors far var teglbrænder, indtil teglværket blev nedlagt af mangel på ler. De udtømte grave lå endnu gabende tomme nedenfor gården. Helt nede ved trækstien havde teglovnen ligget. En hoben murbrokker viste endnu stedet.
Så sejlede vi ind til snævringen, udløbet fra Langsø. På højre side havde vi Okkerfabrikken…… Ud for Okkerfabrikken var strømmen så stærk, at den alene kunne drive prammen. Her gjaldt det bare om at holde kursen…..
Så sejlede vi ind til snævringen, udløbet fra Langsø. På højre side havde vi [[Okkerfabrikken]]…… Ud for Okkerfabrikken var strømmen så stærk, at den alene kunne drive prammen. Her gjaldt det bare om at holde kursen….. ==Utzons museumsprojekt på arealet==I 1964 er var [[Silkeborg Museum]] og [[Asger Jorn]] langt inde i forhandlinger med [http://da.wikipedia.org/wiki/Jørn_Utzon_ Jørn Utzon] om opførelsen af et kunstmuseum til Jorns samlinger. I første omgang er var planen at opføre museumsbygningen i hovedgårdens [[Silkeborg Hovedgård| hovedgården]]s have, men det falder faldt bl.a. fordi bygningen er var fredet. Efter at forskellige forslag har havde været oppe at vende, ender endte man med at pege på en kommunalt ejet grund ved [[Østre Ringvej ]] lige overfor fredehjemmet nedenfor [[Fredehjemmet Sølund ]]/[[Gødvad Efterskole]] – tæt ved [[ringvejsbroen ]] på skråningerne ned mod Gudenåen og dennes nordøstlige side[[Silkeborg Langsø]].
(Utzon havde ganske vist travlt med operabygningen i Sydney, men er meget interesseret i at gennemføre projektet).
I maj 1965 er var Utzon på besigtigelse på grunden og udtaler udtalte at det er var de mest ideelle omgivelser for et museum, og at det skal skulle udformes så det passer passede ind i landskabet. Det går gik dog meget trægt med at skaffe penge til projektet. I 1970 foreligger forelå der et forslag fra Utzons hånd, men det bliver blev aldrig realiseret.
==Arkæologer afdækker teglværket==
Selvom de gamle lergrave for længst er overgroede, (og alle havde glemt, at der havde ligget et teglværk på området) ses konturerne af dem endnu tydeligt i landskabet. I forbindelse med de forundersøgelser af undergrunden, som arkæologer ved [[Silkeborg Museum ]] foretager op til byggeriet af motorvejen, dukkede i juli 2011 bl.a. resterne af den store teglovn op af jorden. [[Kategori:Råstofudvinding]][[Kategori:Håndværk & industri]]