Kongestolen er et 82 meter højt udsigtspunkt i [[Sønderskov]] syd/sydvest for [[Slåensø]]. Den lille markante høj er beliggende ovenfor skovvejen med navnet Kongestolsvej. En lille sti fører fra søens vestende lige op til stedet, hvor der står en bænk. Mod sydøst ligger [[Slåensø Bjerg]]. Fra bænken er der en smuk udsigt over den vestlige ende af Slåensø med [[Sejs]] i baggrunden. Den fulde udsigt begrænses dog af træer på skrænten og langs søbredden.
[[Billede: Kongestolen-sommer2011.jpg|thumb|400px|Udsigten fra Kongestolen.]]
Stedet ses nævnt første gang på Mansas kort over Nørrejylland i 1846. Siden forekommer omtales det i en hel del turistvejledere, hvor Sønderskov-området beskrives. At nogle skribenter undlader at nævne udsigtspunktet skyldes nok, at besøg ved Slåensø ofte sker ad søvejen ved anløbsbroen i [[Borre Sø]], hvorfor Kongestolen ligger lidt fjernt.
Det vides kan ikke afgøres med sikkerhed, hvilken konge der har lagt navn til Kongestolen. [[Michael Drewsens Drewsen]]s farbroder [[Adolph Ludvig Drewsen]] beretter i sin berømte dagbog fra 1850 ”Fra og om Silkeborg” (p. 69), at Kongestolen er opkaldt efter [[Frederik 6.]] eller [[Christian 8.]], som begge har besøgt været i området.
Selve efterledet I [[Nordskoven]]s nordvestligste hjørnet ligger udsigtspunktet med navnet ”[[Dronningestolen]]"stol" betyder på ældre dansk noget i retning af ”ophøjet sæde” eller ”trone”. Det opstår som efterled på lignende navne i perioden 1450-1650, hvilket taler forer en almindelig antagelse, at Kongestolen (og Dronningestolen) refererer til samme kongepar og er et meget gammelt stednavnnavngivet på samme tidspunkt. Kongestol figurerer dog ikke på Videnskabernes kort fra 1787, men andre ældre kendte stednavne er Derfor kan det altså heller ikke medtaget herhelt afgøres, så det skal måske ikke tillægge stor betydning. I øvrigt kendes navnene Kongestolen og Dronningestolen fra andre steder i landethvilken dronning, bedst kendt er der lægger navn til Dronningestolen på Møns Klint.
Der findes også et udsigtspunkt med navnet ”[[Dronningestolen]]"Står A. L. Drewsens udsagn til troende, som ligger så kan der til føjes, at Frederik 6. i 1820’erne og 1830’erne udviste stor interesse for Silkeborg-områdets muligheder – for at udnytte jernmalmforekomster og at gøre [[NordskovenGudenåen]]s nordvestligste hjørnesejlbar. Desuden synes han at have næret interesse for reguleringen og matrikuleringen af Silkeborgskovene i forbindelse med overgangen til domæneskov (statsskov). Det er en almindelig antagelsevides temmelig sikkert, at Kongestolen han flere gange var i Silkeborg-området og Dronningestolen refererer til samme kongepar også i Sønderskoven for at inspicere tilstanden sammen med sine betroede folk, bl.a. overforstmester [[Frederik Ferdinand von Krogh]] og er navngivet på samme tidspunkt[[Frands Baastrup]]. Derfor kan det altså heller Under én af disse rejser fik han opkaldt [[Frederikshøj]] i [[Linå Vesterskov]] efter sig. Om dronningen var med ved blot ét af disse besøg vides ikke helt afgøres, hvilken dronning, der lægger navn til Dronningestolen.
Om Frederik 6. ved manNår det gælder det andet kongepar, at han i 1820’erne og 1830’erne udviste stor interesse for Silkeborg-områdets muligheder – for at udnytte jernmalmforekomster og at gøre [[Gudenåen]] sejlbar. Desuden synes han at have næret interesse for reguleringen og matrikuleringen af Silkeborgskovene i forbindelse med overgangen til domæneskov (statsskov). Det så vides temmelig sikkertdet, at Frederik 6Christian 8. flere gange var i Silkeborgog dronning Caroline Amalie -området og efter hvem også i Sønderskoven for at inspicere tilstanden sammen med sin overførster [[Nicolai Jacob JessenKaroline Amalies Høj]]. Under én af disse rejser fik han er opkaldt , samt kronprinsen, den senere [[FrederikshøjFrederik 7.]] i , havde ophold på [[Linå VesterskovSilkeborg Hovedgård]] efter sigi august 1840. Om dronningen var Kort for inden havde kongen, der beskrives som en stor naturelsker, underskrevet de endelige dokumenter, der gjorde de smukke Silkeborg-skove til domæneskove. Han har ganske givet besigtiget domænet med ved blot ét af disse sine forstfolk under dette besøg vides ikke.
Det vides at Christian 8., dronning Caroline Amalie - efter hvem også [[Karoline Amalie Høj]] Hvis han er opkaldtmindet ved Kongestolen, og kronprinsen, den senere [[Frederik 7.]], havde ophold på [[Silkeborg Hovedgård]] i august 1840. Kort for inden havde kongen, der beskrives som så kunne en stor naturelsker, underskrevet de endelige dokumenter, der gjorde de smukke Silkeborg-skove til domæneskove. Han har ganske givet besigtiget domænet med sine forstfolk under dette besøg. En anden mulighed kunne være, at navngivningen af har fundet sted, da kongen 29. juli meldte sin ankomst til [[Himmelbjerget]] og hjalp [[Steen Steensen Blicher]] ud af en dum knibe. Der skulle for anden gang afholdes [[Himmelbjergfest]] og Blicher havde ikke sikret sig hos ejeren Peder Nielsen, at området måtte benyttes til formålet. For at bringe sagen ud af verden bad kongen Peder Nielsen om at indfinde sig på Silkeborg Hovedgård - kongen ville egenhændigt leje Himmelbjerget. Denne begivenhed kunne måske have foranlediget, at man til kongens ære og måske direkte i overværelse af kongen selv, har ladet det smukke udsigtspunkt i Sønderskoven kalde Kongestolen. Ved samme lejlighed kan Dronningestolen også være navngivet.
Det samme kongepar var ligeledes i Silkeborg i august 1845 under en rejse fra Skanderborg til Ringkøbing for at besigtige stedet, hvor [[Silkeborg Papirfabrik]] var ved at skyde op, og hvor handelspladsen snart skulle til at anlægges.
Endelig kan det ikke udelukkes, at der er tale om et folkenavn eller sagnnavn, som er opstået i forbindelse med at lokale bønder og forvalteren på Silkeborg Slot gennem generationer ledsaget kongelige gæster ud til højdepunktet i skoven under deres ophold i Silkeborg. Hyppige gæster på slottet var Frederik 2. og Christian 4. Selve efterledet "stol" betyder på ældre dansk noget i retning af ”ophøjet sæde” eller ”trone”. Det opstår som efterled på lignende navne i perioden 1450-1650, hvilket taler for, at Kongestolen (og Dronningestolen) er et meget gammelt stednavn. Kongestol figurerer dog ikke på [[Videnskabernes Selskabs kort]] fra 1781, men andre ældre kendte stednavne er heller ikke medtaget her, så det skal måske ikke tillægge stor betydning.
Der synes altså at være flere muligheder, når det skal forklares, hvilken konge, der har lagt navn til Kongestolen. Meget taler dog for, at navngivningen har fundet sted i forbindelse med, at under Christian 8.’s og Caroline Amalies 5 dages ophold i området i 1840. Deri ligger måske også forklaringen på, at Christian 8. ikke ved navn har fået sit eget udsigtspunkt ved Silkeborg. Desuden optræder navnet på kort første gang i 1846.
[[Kategori:Udsigtspunkter& bænke]]