Ændringer

Den gamle eg

28 bytes tilføjet, 25. dec 2011, 21:26
Den gamle, hule eg, der stod mellem vejen og cykelstien på [[Århusvej ]] i [[Nordskoven]], blev fældet 7. september 2011.
Til sidst var træet kun en tynd skal med enkelte store grene og var støttet af kraftige stålwirer for at sikre det mod at vælte. Det måtte da også lade livet, netop fordi det var til fare for trafikken.
==Alder==
Der har gennem tiden været mange gisninger om træets alder. Skovrider [[H. S. L. Schoubye ]] udtalte til [[Jysk Aktuelt ]] i 1964, at han det var svært at finde ud af, hvor gammelt træet var, fordi stammen var hul, så det ikke var muligt at tælle årringene. Skovrideren mente dog, at alderen sagtens kunne være 6-800 år på baggrund af træets diameter.
Dansk Dendrologisk Forening angiver på sin [http://www.dendron.dk/ hjemmeside ] træets alder til at være max. 265 år (i 2008).
==Langsomt forfald==
Gennem mange årtier har man ment, at træets levetid snart var slut. Alligevel klarede det storm efter storm – og mange års bekymring om dets stabilitet.
Et gammelt billede fra starten af 1900-tallet viser, at egen, skønt den stadig var ved magt, allerede da var hul, så man kunne stå i læ i den som i et skilderhus. Og i 1930-'erne ses den stadig at have krone.
I 1952 blev træet ”hovedrepareret”, idet der blev fyldt cement i stammen, som også blev stivet af med kraftige barduner. Samtidig blev der fjernet nogle grene i toppen, som ragede ud over vejen og derfor kunne være til fare for trafikken. Man troede da, at træets overlevelse var sikret langt frem i tiden.
==Udflugtsmål==
Der er beretninger om, at den gamle eg først i 1900-tallet var et yndet udflugtsmål for silkeborgenserne. Man tog madkurven med her ud øst for byen - til skovfogedhuset [[Ivershave]], der lå i nærheden, og til [[Lillesø ]] på dem modsatte side af ÅrhusvejenÅrhusvej.
[[Billede:lok18235.jpg|thumb|200px|Den gamle eg hul som et skilderhus, 1947.]]
==Omtalt i A.L. Drewsens optegnelser==
I sin dagbog fra 1850 noterer [[A. L. Drewsen]], at egen ved Lillesø er et mægtigt gammelt træ. At den står ved vejen fra Silkeborg til Århus til venste, lige ved grøften og falder straks i øjnene. Der ved var fordum leddet til “store kobbel” af hvis hegn og grøft endnu findes synlige spor. Tiendeyderne til Silkeborg var kun forpligtet til at fore tiende en mil fra deres hjem, og d bønderne derfor i ritmester Hoffs tid lod vejen opmåle, konstateredes det, at der fra Linå netop var en mil til denne eg, så de var egentlig ikke forpligtet til at bringe tiende længere end her til. Nogle benyttede sig også af dette og læssede deres tiendekorn af ved egen, og en a fem sagde ved en sådan lejlighed til egen: Vil du ha’ den, så kan du ta’ den.
==Historier og myter==
Administrator
8.982
redigeringer