Silkeborg den 1ste april. 1864
Igår morges kl. 5 indkom hertil byen 10 mørkeblå husarer af det westphalske regiment, eskorterede af infanteri. Disse fanger vare tagne ved Hjortsvang kro, som ligger omtrent midtvejs mellem Jellinge og Brande, anført af premierløjtnat Døckers dragonregimentseskadron, som først havde forsøgt at overumple fjenden ved et baghold, men da dette for tidligt blev opdaget, pludseligen gjorde indhug. Fjendens styrke var omtrent 40 ryttere.
Premierløjtnant Døcker vexlede 4 revolverskud med den fjendtlige officer og traf ham én gang; han bibragte ham desuden et sabelhug i skulderen, men ved hjælp af sin fortræffelige hest, lykkedes det dog officeren at undflye. Blandt de fangne var en officersaspirant, efter sigende en baron v.d. Tanss, og foruden 10 heste toges en del våben, hvoriblandt de sindrige Zündnadelkarabiner (en slags bagladningsgeværer).
Premierløjtnant Døcker, som havde et sabelhug i venstre knæ, ankom tilligemed fangerne og blev lagt i kvarter hos distriktslægen. Blandt fangerne var der to hårdtsårede, som indlagdes på det herværende civile sygehus, og såvidt man havde mærket, tog fjenden mange sårede med sig. - De ikke sårede fanger afgik atter i går eftermiddag over Aarhus til København; de sårede forblev foreløbig her.
Imidlertid var dette ikke det værste, især da indkvarteringen kun var af kort varighed; værre vare de i forhold til vor bys størrelse meget betydelige rekvisitioner samt de henad ad aftenen og om natten forøvede tyverier og indbrud, navnlig hos købmændene. Straks da preusserne kom, forlangte de kun en ubetydelighed, nemlig 1 favn brænde, 64 tønder flæsk, 25 pund brød og noget halm ”til vagtstuen”, men senere på aftenen tog de munden bedre fuld og forlangte inden næste morgen klokken 8 udleveret 40 stykker slagtekvæg (de fik dog kun 11), 5650 pund flæsk, 2650 cigarer, 1116 pund tobak, 350 flasker vin (som de selv udsøgte) 1200 potter brændevin, 300 pund salt, 1800 pund ris, 500 pund kaffe, 10 tønder bankegryn, endeel brød, 40 pund reb, en kaffemølle, 6 store kaffebrændere og en decimalvægt (kaffebrænderne og vægten dog kun ”tillåns (?) på et par dage). For alt det udskrevne gaves kvittering af en ”preussisk intendanturråd” Flie.
Anderledes gik det med det, de menige soldater ”rekvirerede” hos købmændene, bagerne osv.; de gav ingen kvittering, de stod som oftest med pengene i hånden, når de forlangte noget, men når de havde fået hvad de forlangte, stak de pengene i lommen igen og gik deres vej; de færreste betalte. Men ikke nok dermed, alle de sager, der fandtes hængende udenfor købmandens disk og i vinduerne forsvandt, ligesom om aftenen mange ruder blev slåede ind, for at det, der endnu måtte være i vinduerne, kunne udtages; ja på flere steder skete der endog indbrud af en styggere art, t.ex. i en urmagerboutik, hvor flere (man nævner 25) ure blev borttagne, i vinkælderen, hvor sågar pengekassen blev opbrudt, og i et par andre kældere med drikkevarer.
Igår eftermiddags ankom hertil fra Viborg 14 preussiske trainkudske med lazarethinventarier; de afrejste atter imorges sydpå. Inat ankom hertil 150 preussiske dragoner, som skulle have været nordpå imorges, men fik kontraordrer forinden, som det hedder ”på grund af våbenhvilens forlængelse i 14 dage fra den 12te dennes at regne”. De blive her formodentlig til imorgen.
Efter forlydende vil der i morgen komme en transport hertil, bestående af 70 syge, som skulle befordres sydpå.
13de juni 1864
Som sidst bebudet, ankom hertil i løverdags en transport af ca. 70 øjensygepatienter eller rekonvalescenter, som vare på rejsen mod syd. De blev indlagte i et par store lokaler, som for øjeblikket stå ledige, og afrejste i går morges videre til Skanderborg. Det hedder, at den ægyptiske øjensygdom samt en smitsom tyfus skal være meget udbredt blandt de tyske tropper heri Jylland.
Silkeborg den 15de juni 1864
Hertugen har for øvrigt en gang tidligere gæstet vor by, nemlig da den store troppestyrke drog herigennem. Den gang var han uden tvivl den nøjsommeste af alle de preussiske officerer, som lå her, thi i sit kvarter forlangte han intet uden – vand.
I Berlingske Tidendes franske revue hedder det:
Vi modtage fra Jylland meget foruroligende efterretninger om fjendes planer. De preussiske officerer skulle overalt føre det samme sprog, og forskellige kendsgerninger bestyrke rigtigheden af deres advarsler.
De forsikrer enstemmig, at hvis krigen begynder igen, have de ordre til at føre den med en strenghed, der skal langt overgå de scener af plyndring og ødelæggelse, for hvilke den allerede hårdt prøvede provins hidtil har været skuepladsen. Man har isinde at bortføre kvæget, hestene og al rørlig ejendom, man vil afmeje marken, sætte ild på byer og landsbyer, kort sagt, forny alle de tatariske og mongolske horders grusomheder. General Vogel v. Falkensteins afskyede navn er et kun alt for sikkert pant på den barbariske ånd, i hvilken disse befalinger ville blive udført.
De leer som er bestemte til ødelæggelse af høsten, er blevne uddelte til regimenterne, og alle forberedelser er trufne, for at denne uhørte adfærd kan sættes i værk efter den 26de juni. Befolkningen ved det og imødeseer med rædsel den forfærdelige fremtid, som truer den; men den er urokkelig i sin fædrelandskærlighed og tilsender regeringen talrige adresser, i hvilke den erklærer sig rede til hellere at tåle alt end at se sluttet en fred, der krænkede landets uafhængighed og frihed.
Vi må antage at Berl. Td. har sikker hjemmel for denne meddelelse, som ikke kan andet end at nedkalde en panisk skræk blandt den nørrejyske befolkning, trods slutbemærkningerne om dens levende og opofrende fædrelandskærlighed. I modsat fald ville det være uforsvarligt at bebude noget sådant, der kan have de allerbetænkeligste følger.
For vort eget vedkommende kunne vi imidlertid ikke nægte, at vi anse det for i allerhøjeste grad usandsynligt, at preusserne skulle vove en adfærd som den skildrede, thi det ville ikke blot med nødvendighed fremkalde en indskriden fra Europa, men også udsætte dem for den forfærdeligste hævn af en befolkning, hvis rolige flegma ved mishandlinger og grusomheder kan forvandles til den vildeste bersærkergang.