2.134 bytes tilføjet,
30. jun 2013, 18:37 [[Billede:Kortudsnit1886.jpg|thumb|400px|Kortudsnit fra 1886, hvor Barberens Udsigt er markeret i Østerskov]]
Barbermester [[Peder Petersen]] har fået sig et evigt minde – i det mindste på gamle kort og i turistvejledere. I [[Østerskov]], omtrent midtvejs på [[Tindebjerget]] ved den nordlige bakkeskrænt, angives der en bænk/udsigt med navnet ”Barberens Udsigt”. Stedet ses nævnt første gang i hans egen “[[Haandbog for Tourister]]" fra 1875. Men også i “[[Himmelbjergegnen]]” fra 1886 nævnes det, at der er en bænk. Desuden er stedet nævnt i et par beretninger om bådfart på søerne.
At der har været en flot udsigt bekræftes af omtalen i 1886, hvor skovgæsten har kunnet se fra Silkeborg til [[Sejs Hede]] og området lige nord for [[Borre Sø]] - d.v.s. området mellem Sejs og Svejbæk.
Skovvæsenet har gennem tiden taget behørigt hensyn til de rekreative og turistmæssige interesser i skovene. Nogle udsigtspunkter er blevet friholdt for opvoksende træer. Andre er dukket op på ny efter skovning og nyplantning. Barberens Udsigt er dog ikke siden blevet gjort tilgængelig.
== Hvem var barberen? ==
Barbermester Peder Petersen (1816-1885) var født i Grødde sydøst for Ikast. Han blev udlært møllebygger, deltog i krigen i 1848 og omkring 1850 flyttede han til Silkeborg. Da han ikke kunne leve at være møllebygger, nedsatte han sig som barber i Silkeborg.
Det er nok ikke er for meget at kalde ham Silkeborgs første (selvbestaltede) turistchef. Allerede fra slutningen af 1850’erne drev han turistsejlads med [[hånddrevne hjulbåde]]. De var langt op i tiden ret populære, fordi de ikke stak så dybt og derfor kunne gå ind på lavvandede steder - f. eks. Klüwers Kanal. Senere fik barberen gang i to mindre dampskibe, ligesom han også havde udlejning af hestevogne med plads til 5-6 personer.
Hvis turisten ikke selv var “i besiddelse af et særligt orienteringstalent” kunne han også tilbyde en lokal turfører, som det anføres i “Haandbog for Tourister”, som barberen udgav i flere udgaver i årene omkring 1875.
Se også: [[Tindebjergets udsigtspunkter]]