Ændringer

Ladeplads

1.592 bytes tilføjet, 22. nov 2015, 17:05
Oprettede siden med "Efter indstilling fra kommunalbestyrelsen gav Indenrigsministeriet tilladelse til, at der dels blev indrettet et lille havneanlæg (ladeplads) ved [[Store Maen]] - beliggend..."
Efter indstilling fra kommunalbestyrelsen gav Indenrigsministeriet tilladelse til, at der dels blev indrettet et lille havneanlæg (ladeplads) ved [[Store Maen]] - beliggende på vestre bred af Remstrup Å, dels nedenfor [[Silkeborg Gasværk|gasværk]]et ud til [[Silkeborg Langsø]].

Et havneanlæg ved gasværket besværliggjordes imidlertid af, at broåbningen i dæmningen over Langsøen ([[Viborgbroen]]) ikke var dimensioneret, så prammene kunne passere. Der blev derfor tilsyneladende aldrig etableret en ladeplads ved gasværket.

Derimod sørgede Havnekommssionen (der var oprettet 12. august 1862) for, at der blev indrettet et anløbssted for pramme ud til Remstrup Å på den sydøstlige af [[Store Maen]] - ovenfor nuværende [[Østergade]]/[[Langebro]].

Anløbspladsen blev benyttet af de mange pramme, som bragte gods og varer til den opvoksende by. På modsatte side af åen lå papirfabrikkens lade- eller havneplads.

Anløbspladsen, der måske bare var et bolværk ved åbredden, mistede sin betydning efterhånden som al fragt til byen efter 1871 blev besørget via jernbanen. Den forfaldt, ligesom [[Kanal|kanalen]] ved nuværende [[Åhavevej]], og må endegyldigt have udtjent sin funktion ved anlæggelsen af [[Kammerslusen]] i 1920.

[[Billede:Pram ved anløbsplads.jpeg|thumb|400px|En pram ligger ved anløbspladsen på Store Maen, ca. 1890]]

== Henvisninger ==

Ladepladsen omtales her: V. Drechsel: Silkeborg 1840-1880, s. 110. Den ses på et matrikelkort fra perioden 1870-1873, men ikke på et matrikelkort for perioden fra 1856-1873.

[[Kategori:Steder]]
Administrator
8.982
redigeringer