4.182 bytes tilføjet,
19. jul 2011, 22:02 Jens Christian Hostrup (1818-1892) var en dansk digter, dramatiker og præst. Det er i sidstnævnte egenskab, at han er knyttet til Silkeborg, idet han var præst i nybyggerbyen i perioden1856-1863.
Han ønskede at komme væk fra sit skriveri og ind i præstegerningen og lod sig derfor kalde til præst i Silkeborg, hvor der dog endnu hverken var kirke eller præstebolig.
Hostrup og hans kone Christiane Georgine Elisabeth (f. Hauch) (1832-1903) blev således de første præstefolk i nybyggerbyen og 6. marts 1856 tiltrådte han officielt sit præsteembede, hvortil han blev kaldet14. december 1855.
I et præsentationsdigt om Silkeborg til Frederik 7. skrev Hostrup: En By, som grundlagt på Papir, nu vokser fort i Sandet.
==Sogn og kirke==
Ved Hostrups tiltræden blev Silkeborg hovedbyen i pastoratet med [[Linå]] som anneks. Da der ikke fandtes en kirke i byen var der indrettet et såkaldt “kapel” på [[Silkeborg Hovedgård]], som var blevet forsynet med alter, stolestader og prædikestol betalt af byens første købmand, [[Rasmus L. Høltzermann]].
==Præstegård==
Præstegård fandtes der heller ikke og ind til den stod færdig boede præsteparret i en lejlighed på Søndergade tæt ved Torvet. Efter en del tovtrækkerier blev [[Den gamle præstegård i Silkeborg| præsteboligen]] endelig bygget på Vestergade i 1857-58 - med [[Birkedommerboligen| birkedommerens bolig]] til den ene side og [[Silkeborg gamle kirkegård| kirkegården]] til den anden. Præsten manglede dog fortsat en [[Silkeborg Kirke| kirke]] på selve handelspladsen. Den stod først færdig i 1877, så den nåede Hostrup ikke at opleve.
[[Studentersangerne i byen]]
Hostrup satte sit præg på nybyggerbyens kulturliv. I 1859 foranledigede han, at http://da.wikipedia.org/wiki/Studenter-Sangforeningen _ Studenter-Sangforeningen kom til Silkeborg pinsen. Han kendte folk i de rette kredse i København og skrev og inviterede korets 40-50 sangere til at komme og optræde for byens borgere. Sangerne kom med båd til Århus, hvor de optrådte og fortsatte så til Silkeborg. Her blev de bl.a. modtaget i [[Drewsens villa]] og dagen efter optrådte de i [[Nåege]]. Dagen efter gik turen til [[Himmelbjerget]], hvorefter de blev fragtet i hestevogne tilbage til Århus, hvorfra damperen bragte dem tilbage til København
==Gjenboerne opføres i Silkeborg==
Hostrup er nok mest kendt for de tre studenterkomedier: “En Spurv i Tranedans” (1846) “Eventyr på Fodrejsen” (1848) og “Genboerne” (1848). Det er ihvertfald dem, der fortsat sikrer hans forfatterskab en plads blandt den danske litteraturs klassikere.
I forbindelse med en privat indsamling af penge til fattige børns bespisning opførtes Gjenboerne ved tre forestillinger i februar og marts 1860. Hostrup forestod selv instruktionen af amatørskulespillerne. Forestillingen blev gentaget 1. maj.
==Præst i Hillerød==
Det var hårdt ved Hostrups helbred at skulle dække det store sogn. Han var konstant på farten. Så da Frederik 7. tilbød Hostrup et embede som slotspræst i Frederiksborg og sognepræst i Hillerød og Herløv Sogne slog han til. Derfor forlod han Silkeborg efter seks års virke.
Han virkede som præst i Hillerød frem til 1880, hvorefter han genoptog sin dramatiske produktion.
==Erindringer==
Efter Hostrups død i 1892 udsendte hans kone andet bind af hans erindringer “Senere Livserindringer” (det første kom i 1891), som bl.a. omhandler tiden i Silkeborg. De giver et autentisk tidsbillede med mange interessante oplysninger om samtidens Silkeborg. Samtidig får man her en beskrivelse af hans opgør med mormonerne, der var ved at få indpas i hans sogne og som allerede havde gendøbt et par mennesker i [[Silkeborg Langsø]]. Ligesom de opfordrede folk til at udvandre til den senere mormonstaten Utah.
En anden kilde til viden om livet i nybyggerbyen – herunder også dagliglivet for præstefamilien er [[Elfride Fibiger]]s “Fra Provinsen”. Hun og hendes mand, distriktslæge [[Chr. Fibiger]], boede næsten dør om dør og omgikkes præsteparret på godt og ondt.
==En gade opkaldt efter Hostrup==
Hostrupsgade er opkaldt efter Jens Christian Hostrup.