"Kinograf" eller "Kinematograf" (dannet af de græske ord “kinema” = bevægelse og “graphein” = skrive) er oprindeligt betegnelsen for et apparat til optagelse og fremføring af levende billeder opfundet af brødrene Lumière i 1895; desuden er ordet blevet brugt om det sted, hvor fremvisningen af "levende" (kinografiske) billeder finder sted.
Silkeborgs ”Kinografen”, senere ”Kinoteatret” og fra 1936 slet og ret ”KINO” begyndte sin virksomhed omkring 1910, og var beliggende ud til gaden i den nyopførte ejendom Søndergade 15. I 1915 flyttede ”Kinografen” til adressen Vestergade 6, hvor den havde til huse indtil lukningen i 1987.
I 1950’erne blev der årligt solgt omkring 175.000 billetter, omkring 1970 var tallet nede på 80.000 og i 1980’erne solgtes årligt 45.-50.000 billetter.
Nogle film blev set af langt over 10.000 mennesker, bl.a. “Løgneren” fra 1970, “Olsenbanden i Jylland” fra 1971 og “Midt om natten” fra 1984. Alle rekorder blev dog slået med filmen “[[Mig og Charly]]” fra 1978, som blev set af mere end 20.000 mennesker. Den sidste film, der var på plakaten var “Døden på larvefødder” fra 1987.
"Kinograf" eller "Kinematograf" (dannet af de græske ord “kinema” = bevægelse og “graphein” = skrive) er oprindeligt betegnelsen for et apparat til optagelse og fremføring af levende billeder opfundet af brødrene Lumière i 1895; desuden er ordet blevet brugt om det sted, hvor fremvisningen af "levende" (kinografiske) billeder finder sted.
[[Kategori:Kulturinstitutioner]]