17. maj 1972 modtog tre husstande i Silkeborg brev om, at deres natrenovationsspand pr. 1. juni ikke længere ville blive tømt. Umiddelbart lyder det som et kort varsel husstandene i [[Wibergsgade|Vibergsgade]], [[Møllegade]] og [[Sølystgade]] fik. Det drejede sig trods alt om at blive tilsluttet kloakken. Men faktisk var ordningen med natrenovation officielt ophørt allerede pr. 1. april 1951 - alligevel skulle der gå 20 år før man kunne lukke ordningen helt.
[[Billede:chokoladefabrik.jpg|thumb|400px|Renovationsanstalten ved Kejlstrupvej. På vognene ses latrinspandene som natrenovationen tømte på renovationsanstalten. Anstalten blev revet ned i 1957.]]
Natrenovation var den ukloakerede bys måde at skaffe sig af med spildevand fra lokummerne i byen. Havde man ikke et vandklosetvar man nødt til at bruge et das med en toiletspand også kaldet en latrinspand. I udgangspunktet foregik "natrenovation" sikkert om natten af hygiejniske grunde. man kan sagtens forestille sig at indholdet af en hel gades toiletindhold fra en uge har lugtet fælt. Så man har formentlig forsøgt at begrænse generne for byens borgere. Men af de aftaler der foreligger mellem Silkeborg kommune og vognmand N.M. Mikkelsen, som kørte natrenovationen, fremgår ikke at det skulle foregå på noget bestemt tidspunkt. Men det er tydeligt at læse at udtrykket Natrenovation primært bruges til at adskille det fra "Dagrenovation" som var med almindeligt køkkenaffald mm.