I 1854 lod Staten udgrave en kanal ved [[Gudenåen]]s løb ud for [[Silkeborg Hovedgård]]s [[Østre længe|østre længe]]. Den skulle forbedre muligheden for [[Pramfart|pramsejlads]] i hele søsystemet ved at sikre muligheden for overlosning af gods mellem øvre og nedre Gudenå. Der var især tale om fragt af brænde fra Silkeborg Østerskov, Sønderskov og skovene ved Ry, der på pramme blev transporteret videre mod Randers.
Kanalens vandspejl var i niveau med [[Silkeborg Langsø]]. Parrallelt med kanalen lå [[Havnen]], hvis vandspejl var ca. 2 meter højere.
Da pramfarten ophørte, - i takt med at al fragt til byen efter 1871 blev besørget via jernbanen - blev kanalen ikke vedligeholdt, og kom derfor til at henligge som en stinkende pøl. Da man samtidig var begyndt at indrette et attraktivt villakvarter på Hovedgårdens gårdsplads ([[Hovedgårdsvej]]), hvilket betød nedrivning af den østre længe, blev kanalen sløjfet.
I stedet blev [[Kammerslusen]] etableret og samtidig hermed blev det vestlige havnebassin renoveret. Det betød, at der i den sydlige ende blev plads til Hjejleselskabets slæbebåde, i den nordlige ende (bag [[Slusekiosken]]) til de mindre rutebåde og i den vestlige ende (langs Åhavevej) til private motorbåde. Kammerslusen blev indviet 1. august 1920.
[[Kategori:Steder]]