Det første led i Stovbjerg, der også ses med skriveformen Stoubjerg, er navneordet “stue”. Der har altså muligvis været en dysse (jættestue) på eller ved bakken eller også har der til bakken (bjerget) været knyttet sagn eller forestillinger om en bolig (stue) for underjordiske væsener, hvilket falder godt i tråd med, at der er knyttet et sagn til stedet, hvor det fortælles at det er kæmpen [[Kjæmpegraven i Borkesdal| Borke]]s grav.
Rent sprogligt er der en vis mulighed for, at forleddet i Stovbjerg kunne være "stub-", som netop er den nederste og rodfæstede del af et træ og som bliver tilbage når træet er fældet. Stovbjerg kan altså dermed ligesom Sindbjerg have været det sted, hvor man hentede stammer til milebrænding. Til at understøtte dette kan det nævnes, at A. L. Drewsen skriver i sin dagbog, at han en dag befandt sig i en i en kedel bag Sindbjerg, som lignede krateret på en udbrændt vulkan.
[[Fredning]]