Hostrup og hans kone Christiane Georgine Elisabeth (f. Hauch) (1832-1903) blev således de første præstefolk i nybyggerbyen og 6. marts 1856 tiltrådte han officielt sit præsteembede, hvortil han blev kaldet 14. december 1855.
I et præsentationsdigt om Silkeborg til [[Frederik 7.]] skrev Hostrup: En By, som grundlagt på Papir, nu vokser fort i Sandet.
==Sogn og kirke==
==Studentersangerne i byen==
Hostrup satte sit præg på nybyggerbyens kulturliv. I 1859 foranledigede han, at [http://da.wikipedia.org/wiki/Studenter-Sangforeningen_ Studenter-Sangforeningen] kom til Silkeborg i pinsen. Han kendte folk i de rette kredse i København og skrev og inviterede korets 40-50 sangere til at komme og optræde for byens borgere. Sangerne kom med båd til Århus, hvor de optrådte og fortsatte så til Silkeborg. Her blev de bl.a. modtaget i [[Drewsens villa]] og dagen efter optrådte de i [[Nåege]]. Dagen efter Og på tredje dagen gik turen til [[Himmelbjerget]], hvorefter de blev fragtet i hestevogne tilbage til Århus, hvorfra . Herfra bragte damperen bragte dem tilbage til København
==Gjenboerne opføres i Silkeborg==
==Præst i Hillerød==
Det var hårdt ved Hostrups helbred at skulle dække det store sogn. Han var konstant på farten. Så da Frederik 7. tilbød Hostrup ham et embede som slotspræst i Frederiksborg og sognepræst i Hillerød og Herløv Sogne slog han til. Derfor forlod han Silkeborg efter kun seks års virke.
Han virkede som præst i Hillerød frem til 1880, hvorefter han genoptog sin dramatiske produktion.
==Erindringer==
Efter Hostrups død i 1892 udsendte hans kone andet bind af hans erindringer “Senere Livserindringer” (det første kom i 1891), som bl.a. omhandler tiden i Silkeborg. De giver et autentisk tidsbillede med mange interessante oplysninger om samtidens Silkeborg. Samtidig får man her en beskrivelse af hans opgør med mormonerne, der var ved at få indpas i hans sogne og som allerede . De havde allerede gendøbt et par mennesker i [[Silkeborg Langsø]]. Ligesom og de opfordrede ligefrem folk til at udvandre til den senere mormonstaten Utah.
En anden kilde til viden om livet i nybyggerbyen – herunder også dagliglivet for præstefamilien er [[Elfride Fibiger]]s “Fra Provinsen”. Hun og hendes mand, distriktslæge [[Chr. Fibiger]], boede næsten dør om dør og omgikkes præsteparret på godt og ondt.