Chr. Winthers Vej

Chr. Winthers Vej er opkaldt efter gårdejer Chr. Winther, der oprindelig ejede den jord, parcelhuskvarteret ligger på. Altså ikke efter forfatteren af samme navn. Navnesammenfaldet fik den betydning, at flere gader i området blev opkaldt efter forfattere, så de kom til at udgøre "digterkvarteret".

Chr. Winther ejede "Storballegård" og solgte den til Silkeborg Kommune i første halvdel af 1960'erne.

Digteren Chr. Winther (1796-1876) er stadig kendt for for bl.a. "Flyv, fugl! flyv over Furesøens vove" og "Hjortens flugt".

Chr. Winthers Vej ligger i Digterkvarteret i Gl. Balle i den nordlige del af Silkeborg. Vejen er præget af parcelhuse og pænt anlagte haver som de fleste gader i kvarteret. Men husene er ofte forskellige, og dermed er gaderne alligevel individuelle. Vejen har haft dette navn siden 1960'erne, da Balle Villaby blev etableret.


Beliggenhed: Chr. Winthers Vej er beliggende i Silkeborg, Balle By.

Senest ændret 31. marts 2013 kl. 22:10