Ørnsø er en del af [[Gudenå-systemetBillede:ørnsø.jpg|thumb|350px|Ørnsøs østlige bred set fra [[Silkeborg Bad]] og indgår . Midt i fællesbetegnelsen "billedet ses [[SilkeborgsøerneØrnsø Teglværk]]". 1893.]]
==Hvad betyder “Ørnsø”==Ørnsø er en af de mange søer der ligger omkring Silkeborg, men den adskiller sig fra de fleste af dem. Mens de andre større søer indgår i [[Gudenå-systemet]], eller får deres vand fra [[Gudenåen]], får Ørnsø næsten al sit vand fra [[Funder Å]] i vest og [[Arnakkekilden]] i syd, som igen får vand fra grundvandet. Vandtilførslen til åen og dermed til søen er derfor meget stabil hele året.
Navnet “Ørnsøe” optræder første gang Ørnsø indgår i [Markbogen[EF-habitatområde H181 Silkeborgskovene]] fra 1683 , som består af dele af skovene og på søerne i [[Videnskabernes Selskabs kortSøhøjlandet]] fra 1781 står navnene “Ansøe” syd og “Ørnsøe” angivet side om sideøst for Silkeborg. Ved [[Ahttp://www.Lsilkeborgkommune.dk/files/Silkeborg/Natur%20og%20Miljø/pfd/Fredninger/Ørnsø. Drewsenpdf Overfredningsnævnets afgørelse]] angiver i sine dagbogsoptegnelser også begge navne10. På geodætiske kort fra midten 12.1980 frededes arealer ved Ørnsø. Formålet med fredningen var: 1) at muliggøre opretholdelse af det naturlige planteliv og af 1800fugle-tallet angives dog kun navnet og insektlivet i området. 2) at opretholde området som egnet til forskning og undervisning i geologiske forhold 3) at muliggøre gående færdsel rundt om søen, således at områdets rekreative værdier kan udnyttes bedre. I sommeren 2010 etableres en sti hele vejen rundt om Ørnsø. Forleddet På stiens forløb er fuglebetegnelsen “ørn”der fire broer, som går over [[Lyså]], [[Sandemandsbækken]], [[Funder Å]] og [[Dødeå]].
==Omkring Ørnsø==
Ørnsø er beliggende sydvest for [[Silkeborg]]. I den vestlige ende er der sumpet med en del krat og mod sydvest ligger moseområdet [[Tranevig]]. Ved den nordvestlige bred ligger [[Lysbro]] med spredt bebyggelse af helårshuse og sommerhusområdet [[Farmen]].
Langs den østlige bred løber [[Gjessøvej]]. Her opstod der i 1950’erne et villakvarter. Tidligere lå her [[Ørnsø Teglværk]]. Efter nedlæggelsen af dette var der et [[Ørnsø Savværk|savværk ]] på stedet. Der var i denne ende af søen også en ladeplads, hvor fra der på pramme via [[Lyså]] blev transporteret træ fra [[Vesterskov]] og mursten fra teglværket.
I dette område lå endvidere en række mindre pensionater og rekreationshjem, som levede højt på nærheden til [[Silkeborg Bad]] – bl.a. [[Ørnsø Hvilehjem]] på Gjessøvej, samt [[Aggerholm]], [[Solbakken]], [[Skovlyst]] og [[Trouville]] på [[Kroghsvej]].
Høje bøgetræer på stejle skråninger er karakteristisk for landskabet på sydsidenVed nordenden, lige op til Gjessøvej, der ligger i Vesterskoven. Her findes også det lille skovområde [[Arnakke-kildenGlarmesterkær]], der sammen med mange andre kilder i området leder en blandet bevoksning af store mængder grundvand til søen. Fra kilden strømmer 750.000 liter vand i døgnet ege- og her tapper Carlsberg vand til deres kurvandsprodukter. Vandet, der er meget jernholdigt, kan drikkes direkte fra kilden. Ovenfor skrænterne grundlagdes i 1883 [[Silkeborg Bad|Silkeborg Vandkuranstalt]]. enkelte bøgetræer
Søen indgår Høje bøgetræer på stejle skråninger er karakteristisk for landskabet på sydsiden, der ligger i EF-habitatområde nr. 181: SilkeborgskoveneVesterskov. Området omfatter dele af Her findes også [[NordskovenArnakke-kilden]], [[Østerskov]] der sammen med mange andre kilder i området leder store mængder grundvand til søen. Fra kilden strømmer 750.000 liter vand i døgnet og her tapper Carlsberg vand til deres kurvandsprodukter. Vandet, der er meget jernholdigt, kan drikkes direkte fra kilden. Ovenfor skrænterne grundlagdes i 1883 [[VesterskovSilkeborg Bad|Silkeborg Vandkuranstalt]]. Størsteparten Om efteråret, især i midten af habitatområdet udgøres af skovoktober, men det omfatter også mose- og kærområder samt søerne kan man ved Ørnsø og opleve "[[Almind Sø]http://da.wikipedia.org/wiki/Sort_sol Sort sol]", hvor store flokke af stære samles, før de sætter sig til ro i tagrørene ved søbredden.
Den nærliggende vej [[Ørnsøvej]] har navn efter søen.
==Søens tilløbJernbanelinjer==På Ørnsøs nordvestlige bred passerer jernbanelinjen, der går fra Silkeborg videre til Herning gennem Lysbro og mod øst, øst for Gjessøvej, løb tidligere Danmarks smukkeste jernbane [[Bryrup-banen]]. Denne gamle banestrækning er siden omdannet til en 52 kilometer lang [[Naturstien Horsens-Silkeborg| natursti]] beregnet til cyklister, vandrende og ridende.
Ønsø er beliggende Jernbaneforbindelsen til Silkeborg blev indviet i et morænelandskab. Den er gennemgående ret lavvandet 1871 som en sidelinie fra Skanderborg og kun dyb over mod de stejle skrænter mod sydøst (ved Silkeborg Bad)i 1877 var den videre forbindelse til Herning en realitet.
Hovedtilløbet til søen er [[Funder ÅSilkeborg-Kjellerup-banen]], som strømmer løb parallelt med linjen til fra vest. Desuden tilledes søen vand fra [[Dødeå]] eller [[Den døde kanal]]Herning på stykket forbi Ørnsø, [[Sandemandsbækken]] og fra [[Pøtsø]]. Afløbet sker til [[Silkeborg Langsø]] via [[Lyså]]var en realitet i 1924.
En del af oplandet er opdyrket, men hovedparten er skov, hede Bryrup-banen (der var etableret på strækningen mellem Horsens og enge. Langs [[Funder Å]] findes adskillige dambrug, som især Bryrup i 1970’erne gav anledning 1899) blev ført igennem til en kraftig forurening af Ørnsø. Flere dambrug er lukket og de resterende har Silkeborg i dag gode renseforanstaltninger1929.
==Faktaoplysninger:==Silkeborg var dermed blevet et jernbaneknudepunkt, men togtrafikken var i høj grad baseret på persontransport. Rutebilernes og privatbilismens fremgang gav tilbagegang for togtrafikken i løbet af 1960'erne, og efterhånden måtte privatbanerne se sig udkonkurreret - Kjellerup-banen blev nedlagt i 1967 og [[Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane|Bryrup-banen]] 30. marts 1968.
[[Naturstien Horsens-Silkeborg|Bryrupbanestien]] blev senere anlagt på den nedlagte jernbanes tracé. ==Søens tilløb og fraløb== Ørnsø er beliggende i et morænelandskab. Den er gennemgående lavvandet og kun dyb over mod de stejle skrænter mod sydøst (ved Silkeborg Bad). Hovedtilløbet til søen er [[Funder Å]], som strømmer til fra vest. Desuden tilledes søen vand fra Dødeå eller Den døde kanal, Sandemandsbækken og fra [[Pøtsø]]. Endelig kommer en del vand fra [[Arnakke-kilden]]. Afløbet sker til [[Silkeborg Langsø]]s vestbassin via [[Lyså]]. En del af oplandet er opdyrket, men hovedparten er skov, hede og enge. Langs Funder Å findes adskillige dambrug, som især i 1970’erne gav anledning til en kraftig forurening af Ørnsø. Flere dambrug er lukket og de resterende har i dag gode renseforanstaltninger. ==Navnet “Ørnsø”==Navnet “Ørnsøe” optræder første gang i [[Markbogen]] fra 1683 og på [[Videnskabernes Selskabs kort]] fra 1781 står navnene “Ansøe” og “Ørnsøe” angivet side om side. [[A. L. Drewsen]] angiver i sine dagbogsoptegnelser også begge navne. På geodætiske kort fra midten af 1800-tallet angives dog kun navnet Ørnsø. Forleddet er fuglebetegnelsen “ørn”. ==Fakta== * Vandsystem: Gudenå Syd * Oplandsareal: 56 km2km²
* Areal: 42 ha
* Maksimal vanddybde: 10,5 m.
* Volumen (mio m3): 1,68
* Vandets opholdstid (år): ca. 0,05
* Kommune: [[Silkeborg Kommune|Silkeborg]]
[[Kategori:Søer]]
