Ændringer

Ørnsø Hvilehjem

8 bytes tilføjet, 21. dec 2012, 10:44
Ørnsø Hvilehjem er en af de ældre bygninger i Silkeborg, som oprindeligt blev bygget som pensionat omkring 1890. I folkemunde er bygningen Gjessøvej 43-47 mest kendt som Ørnsø Hvilehjem, da det fungerede som sådan fra 1. oktober 1949 til slutningen af 1983.
Det var teglværksejer Chr. Christiansen, som ejede [[Ørnsø Pensionat ]] i starten af 1890´erne. Hans kone, Marie Christiansen, var pensionatværtinde. Hun sørgede for gæsterne, som hovedsageligt boede på Ørnsø Pensionat, fordi det var billigere end at bo på [[Silkeborg Bad]].
Ørnsø Pensionat fungerede frem til staten af 1930´erne. I 1935 købte Ungdomsskolen Kornmod´s unge forstander Stig B. Skole Ørnsø Pensionat med det formål at drive efterskole. Men tilstrømningen af elever til præliminærkurser og efterskolen samt senere realskole og studenterkursus på skolen i midtbyen gjorde, at bygningerne i stedet kom til at fungere som skolehjem, nu med navnet "Kornmod Ørnsø" som senere blev til "Skolehjemmet Ørnsø".
11
redigeringer