Næste skridt blev det største samlede bygge- og vejprojekt, der indtil da var gennemført i Silkeborg. Ophavsmand var borgmester [[Rasmus Bindslev]] og han blev også formand for “Udvalget for byens udvikling og bebyggelse”, der blev nedsat i april 1937 og som kom til at stå for dettte “Østergade-projekt”. Eller “millionprojektet”, som det blev kaldt i pressen.
Det blev præsenteret i april 1937 og skulle sikre den nødvendige regulering og udvidelse af Østergade, opførelse af en ny [[Rutebilstationen|rutebilstation]] samt en forretnings- og beboelsesejendom - [[Østerport (bygningskompleks)|Østerport]]. I planen indgik også videreførelse af [[Christian 8.s Vej]] i lige linje til [[Viborgbro]]en - og en bredere bro.
Hensigten var “at rive de nuværende ejendomme langs den sydlige side af Østergade ned og opføre nye ejendomme seks meter længere tilbage. Derved bliver de skarpe sving på Østergade rettet ud, og der bliver betydelig bedre plads til at svinge ind på Østergade fra Viborgvej (Godthåbsvej).”
Kommunen begyndte i løbet af juli 1937 at opkøbe de berørte ejendomme på Østergades sydside og tillige det hæderkronede [[Hotel Silkeborg]], der lå på den anden side af gaden, med henblik på nedrivning.
Senere overtog det lokale konsortium “Østerport” “[[Østerport (ejendomsselskab)|Østerport]]” arealet, og kom derved til at stå for nedbrydnings- og byggearbejdet. Konsortiet bestod af tømmerhandler [[Reimar Nielsen]], grosserer [[C. B. Jensen]] ([[Silkeborg Jern- og Stålforretning]]) murermester [[Magnus Jensen]], ingeniør [[Boris Klindt]], malermester [[Herman Rasmussen]], arkitekt [[Knud Sørensen]] og landsretssagfører [[Poul Dahl]].
== Østerport ==
Efter planen skulle andet byggeafsnit påbegyndes 1. oktober 1939 med nedrivning af den næste række af ejendomme i Østergade. Og nybyggeriet med otte butikker ud til gaden skulle stå færdig til oktober 1940. Men det kom til at gå helt anderledes. Grundet krigen og efterkrigsårenes vareknaphed blev det andet byggeafsnit først opført i perioden 1952-54 og og det tredje og sidste i 1954-55.
Med afslutningen af hele Østerport-byggeriet var gadeudvidelsen endelig var en realitet. Skønt det var mere end 15 år efter, at hele projektet blev sat i gang. Blev den sidste rest af den smalle Østergade ned mod Østergadekrydset endelig erstattet af et gadeforløb i fuld bredde og uden flaskehalse til stor gene for trafikken.
== Overhalet af udviklingen ==
I 1942 forsøgte kommunen at få videreført projektet, men det blev kun til et løfte fra konsortiets side “om snarest muligt efter krigens ophør (2-3 år) at fortsætte byggeriet … selvom det skal koste Østerport økonomiske ofre.” Der kunne åbenbart ikke samles den nødvendige kapital til fortsættelsen.
De helt akutte trafikproblemer blev derfor som omtalt ovenfor ikke løst, idet vejudvidelsen først blev endeligt afsluttet i midten af 1950’erne. Da var man allerede godt i gang med etableringen af ringvejssystemet.
De problemer, som den nord-sydgående trafik skabte, blev til gengæld løst i 1930’erne med gennemførelsen af Christian 8.s Vej. De øgede trafikale problemer her i de efterfølgende årtier blev klaret ved de omfattende nedrivninger langs Christian 8.s Vej i midten af 1970’erne … men det er en helt anden historie.
== Christian 8. Vejs videreføres ==
Arbejdet med vejføringen på strækningen fra Christian 8.s Vej frem til Viborgbroen gik i gang i løbet af foråret 1939. Det trak dog ud med at færdiggøre dette vejstykke, fordi man valgte at flytte vejforløbet ud langs med søbredden ved at opfylde et hjørne af [[Silkeborg Langsø]]. Derved førtes trafikken nord om [[Silkeborg Andelssvineslagteri|andelssvineslagteri]]et - i stedet for som hidtil syd om.
Det affødte etablering af et større vejkryds ved [[Søvej]], ligesom Viborgbroen skulle gøres bredere. Men broarbejdet kunne kommunen trods alt overlade til [[Viborg Amt]], for nu var man kommet på den anden side af kommunegrænsen.