Han blev som cand. jur. konferensråd og senere dommer i kriminal- og politiretten i København og blev i 1826 gift med [[H. C. Andersen]]s velynder Jonas Collins ældste datter, den muntre Ingeborg (1804-1877). I Collins kreds af skønånder blev Drewsen H. C. Andersens gode ven.
"Blandt de små, lyse og muntre Colliner var den høje mørke, alvorlige og lidt kejtede politiembedsmand næppe for alvor hjemme; dertil kom, at familiens æstetiske interesser ikke svarede til hans socialpolitiske og filantropiske==Ven med H. C. Andersen var ganske vist heller ikke af Drewsens gemyt, men de var dog fælles ==I "Christines Billedbog" kan vi læse følgende om ikke at være Colliner og om deres glæde ved natur, blomster og børnforholdet mellem A. Ikke blot den følsomme digter, men også den forbeholdne embedsmand kunne nu L. Drewsen og da i breve give udtryk for dette personlige venskab - og også i egne notater udtryk for en ærgrelse over den enes stivhed eller et smil over den andens småhysteri". (Erik Dal i Christines Billedbog, 1984, sH. 259)C.Andernsen:
"''Blandt de små, lyse og muntre Colliner var den høje mørke, alvorlige og lidt kejtede politiembedsmand næppe for alvor hjemme; dertil kom, at familiens æstetiske interesser ikke svarede til hans socialpolitiske og filantropiske. Andersen var ganske vist heller ikke af Drewsens gemyt, men de var dog fælles om ikke at være Colliner og om deres glæde ved natur, blomster og børn. Ikke blot den følsomme digter, men også den forbeholdne embedsmand kunne nu og da i breve give udtryk for dette personlige venskab - og også i egne notater udtryk for en ærgrelse over den enes stivhed eller et smil over den andens småhysteri''". (Erik Dal i Christines Billedbog, 1984, s. 259). Christine, der blev født 30. december 1856, var oldebarn af Jonas Collin, der var H. C. Andersens store støtte, og til hvis familie digteren forblev tæt knyttet. Christines mormor, Ingeborg Collin, var gift med Adolph Drewsen (1803-85). ==Ophold i Silkeborg==Ti dage efter at H. C. Andersen havde forladt Silkeborg efter et ophold hos Michael Drewsen fra 26. maj til 6. juni, ankom A. L. Drewsen, hvor han ligeledes opholdt sig hos nevøen Michael Drewsen fra den 16. juni frem til den 25. juli 1850. Under dette ophold førte A. L. Drewsen en omhyggelig dagbog, som hans datterdatter, Astrid Stampe Feddersen, i 1921 forærede til overretssagfører [[Otto Bisgaard]] i Silkeborg. Dagbogen befinder sig i dag i [[Silkeborg Arkiv]].
Dagbogen blev i 1944 udgivet af Silkeborg Centralbiblioteks Forlag med titlen "Fra og om Silkeborg. Justitiarius Adolf Ludvig Drewsens dagbog under hans ophold på Silkeborg fra 16. juni til 25. juli 1850".
A. L. Drewsens Vej er opkaldt efter A. L. Drewsen og er en sidevej til Rosenvængets Hovedvej på Østerbro i København.