Han blev som cand. jur. konferensråd og senere dommer i kriminal- og politiretten i København og blev i 1826 gift med [[H. C. Andersen]]s velynder [http://da.wikipedia.org/wiki/Jonas_Collin_ Jonas Collin]s ældste datter, den muntre Ingeborg (1804-1877).
I det Collinske hjem kom A. L. Drewsen tog den juridiske embedseksamen i forbindelse med tidens skønånder - forfattere, digtere og kunstnere1824. Det var bl.aEfter at have været juridisk auditør i Arméen blev Drewsen i 1832 assessor i Københavns Politiret. her I 1845 udnævntes han til assessor i Kriminal- og politiretten i København og i 1847 udnævntes han mødte [[Hsamme sted til justitiarius. C. Andersen]], Et embede som blev hans gode venhan beklædte frem til 1879, hvor han tog din afsked. I 1869 var han tillige blevet udnævnt til konferensråd.
A. L. Drewsen tog den juridiske embedseksamen i 1824store interessse var naturen, men hans lidenskab han var naturenogså optaget af sociale, politiske og filantropiske spørgsmål. Efter Han holdt meget af at have været juridisk auditør rejse rundt i Arméen blev Drewsen i 1832 assessor i Københavns Politiret. I 1845 udnævntes han til assessor i Kriminal- landets forskellige egne for at studere naturen og politiretten i København og i 1847 udnævntes han samme sted til justitiarius. Et embede som han beklædte frem til 1879, hvor han tog din afsked. I 1869 var han tillige blevet udnævnt til konferensrådmenneskene.
Drewsen store interessse var naturen==I Silkeborg 1835== I sommeren 1835 besøgte han således Silkeborg for første gang. Her slog det ham, men at [[Gudenåen]]s betydelige vandkraft, som på dette tidspunkt ikke blev udnyttet i større udstrækning, kunne udnyttes til andet end en simpel melmølle. Disse tanker nedfældede han langt senere i sin dagbog, da han besøgte den opvoksende by og nevøens papirfabrik. Der er dog næppe tvivl om, at det er ham der har gjort [[I. C. Drewsen]] (hans bror og Michael Drewsens far) opmærksom på stedets muligheder. ==I Silkeborg 1850==Næste gang A. L. Drewsen opholdt sig i Silkeborg, var også optaget af socialei 1850. Da tog han ophold hos nevøen og hans familie fra 16. juni frem til 25. juli, politiske hvilket kun var ti dage efter at H. C. Andersen havde forladt byen og filantropiske spørgsmålegnen efter et ophold hos Michael Drewsen fra 26. maj til 6. juni, t Under dette ophold førte A. L. Drewsen en omhyggelig dagbog, Derfor er det måske helt naturligt, at han under sit besøg i Silkeborg i 1850 færdedes rundt omkring på hele Silkeborg-egnen og noterede nedskrev stort og småt om sine oplevelser i sin dagbog - herunder også de mange sagn, som folk, han mødte på sin vej eller direkte opsøgte, forltate fortalte ham . som hans datterdatter, Astrid Stampe Feddersen, i 1921 forærede til overretssagfører [[Otto Bisgaard]] i Silkeborg. Dagbogen befinder sig i dag i [[Silkeborg Arkiv]]. De samlede dagbogsoptegnlser blev i 1944 udgivet af Silkeborg Centralbiblioteks Forlag med titlen "Fra og om Silkeborg. Justitiarius Adolf Ludvig Drewsens dagbog under hans ophold på Silkeborg fra 16. juni til 25. juli 1850".
==Ven med H. C. Andersen==
I det Collinske hjem kom A. L. Drewsen i forbindelse med tidens skønånder - forfattere, digtere og kunstnere. Det var bl.a. her han mødte [[H. C. Andersen]], som blev hans gode ven.
I "Christines Billedbog" kan vi læse følgende om forholdet mellem A. L. Drewsen og H. C. Andersen:
Christine, der blev født 30. december 1856, var oldebarn af Jonas Collin, der var H. C. Andersens store støtte, og til hvis familie digteren forblev tæt knyttet. Christines mormor, Ingeborg Collin, var gift med Adolph Drewsen (1803-85).
==Ophold i Silkeborg==Ti dage efter at H. C. Andersen havde forladt Silkeborg efter et ophold hos Michael Drewsen fra 26. maj til 6. juni, ankom Det var A. L. Drewsen, hvor han ligeledes opholdt sig hos nevøen Michael Drewsen fra den 16der tilskyndede H. juni frem C. Andersen til den 25at skrive eventyret "Sommergjækken" og det var også hans optegnede folkesagn og folkeminder fra Silkeborg-egnen, der gav H. juli 1850C. Under dette ophold førte A. L. Drewsen en omhyggelig dagbog, som hans datterdatter, Astrid Stampe Feddersen, i 1921 forærede Andersen materiale til overretssagfører rejseskitsen [[Otto BisgaardSilkeborg 1854| "Silkeborg"]] i Silkeborg. Dagbogen befinder sig i dag i og romanen "[[Silkeborg ArkivAt være eller ikke være]]. De samlede dagbogsoptegnlser blev i 1944 udgivet af Silkeborg Centralbiblioteks Forlag med titlen "Fra og om Silkeborg. Justitiarius Adolf Ludvig Drewsens dagbog under hans ophold på Silkeborg fra 16. juni til 25. juli 1850"1857.
A. L. Drewsens Vej er opkaldt efter A. L. Drewsen og er en sidevej til Rosenvængets Hovedvej på Østerbro i København.
