Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

A. L. Drewsen

15 bytes tilføjet, 19. jan 2011, 21:29
/* Dagbogsnotater */
I dagbogen kan vi opleve ham som en opmærksom iagttager, der objektivt refererer sin indsamlede viden. Formen gør det muligt for læseren at følge, hvordan han langsomt får spurgt ind til kernen i beretningerne og forhører sig hos flere kilder for at sikre sig, at han har forstået det fortalte. Dermed har han været medvirkende til at så mange midtjyske folkesagn er blevet bevaret for eftertiden.
Formen gør det dog også vanskeligt for læseren at få hold på de enkelte sagn, hvis indhold korrigeres efterhånden som interviewene skrider frem. Det råder Drewsen imidlertid selv bod på ved efter hjemkomsten til København at sammenskrive sine mange notater til et samlet afsnit med de lokale sagn.
Dagbogsoptegnelserne ender temmelig brat og uden en egentlig afslutning. Han synes at have haft til hensigt at sammenskrive optegnelserne til yderligere tre afsnit med overskrifter som: Krigen i 1848-50, forsåvidt den nåede Silkeborg-kanten; Beretning om fabrikkens anlæg; Silkeborgs historie.
8.982
redigeringer