Ændringer

Adolf [[Billede:aldrewsen.jpg|thumb|300px|Adolph Ludvig Drewsen (1803-1885) var søn af papirmager Christian Drewsen, ejer af [http://daca.wikipedia1880.org/wiki/Strandmøllen_ Strandmøllen] og farbror til den jævnaldrende [[Michael Drewsen]] på [[Silkeborg Papirfabrik]].

Han blev som cand. jur. konferensråd og senere dommer i kriminalAdolf Ludvig Drewsen (1803- og politiretten i København og blev i 1826 gift med [1885) var søn af papirmager Christian Drewsen fra [Hhttp://da. Cwikipedia. Andersen]org/wiki/Strandmøllen_ Strandmøllen]s velynder , og var dermed lillebror til [http://da.wikipedia.org/wiki/Jonas_Collin_ Jonas CollinJohan_Christian_Drewsen_ Johan Christian Drewsen]s ældste datter, der var far til den muntre Ingeborg (1804-1877)jævnaldrende [[Michael Drewsen]] på [[Silkeborg Papirfabrik]].

AHan blev i 1826 gift med [[H. LC. Drewsen tog den juridiske embedseksamen i 1824Andersen]]s velynder [http://da. Efter at have været juridisk auditør i Arméen blev Drewsen i 1832 assessor i Københavns Politiretwikipedia. I 1845 udnævntes han til assessor i Kriminalorg/wiki/Jonas_Collin_ Jonas Collins] ældste datter, den muntre Ingeborg (1804- og politiretten i København og i 1847 udnævntes han samme sted til justitiarius. Et embede som han beklædte frem til 1879, hvor han tog din afsked. I 1869 var han tillige blevet udnævnt til konferensråd1877).

A. L. Drewsen tog den juridiske embedseksamen i 1824. Efter at have været juridisk auditør i Arméen blev han i 1832 assessor i Københavns Politiret. I 1845 udnævntes han til assessor i den nyoprettede Kriminal- og politiret i København og blev i 1847 udnævnt samme sted til justitiarius. Et embede som han beklædte frem til 1879, hvor han tog din afsked. I 1869 var han tillige blevet udnævnt til konferensråd. Drewsens store interessse var naturen, men han var også optaget af sociale, politiske og filantropiske spørgsmål. Han holdt meget af at rejse rundt i landets forskellige egne for at studere naturen og menneskene.

Langt senere under sit tredje besøg nedfældede han disse tanker i sin dagbog, men der er dog næppe tvivl om, at det er ham, der gjorde broren [http://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Christian_Drewsen_ J. C. Johan Christian Drewsen] (hans bror og [[Michael Drewsen]]s far) opmærksom på stedets store muligheder.

A. L. Drewsen kommer kom tilbage til Silkeborg i efteråret 1844 sammen med Aron David. De opholdt sig flere dage hos familien Michael Drewsen, som netop havde fået rejst de imponerende bygninger til den første fabrik og gik og ventede på, at papirmaskinen skulle blive leveret fra England. Han deltog bl.a. i familiens diskussion om, hvor deres nye privatbolig skulle opføres. Han og vandrede derfor rundt i hele området for atfinde at finde et passende sted. Der Det var på tale om med en placering på bakkerne ovenfor fabrikken, men det frarådede A. L. Drewsen på det kraftigste. Han argumenterede derimod for en placering nordvest for fabrikken - i tæt forbindelse med "Klosterhaven", d.v.s. [[Slotsholmen]]. Nevøen synes at have lyttet til ham, idet det netop var her han opførte sin statelige [[Drewsens Villa|villa]] i 1847-48. A. L. Drewsen kom forbi Silkeborg et par år senere på en Jyllandsrejse, men dette besøg varede kun en halv dag.

Næste gang A. L. Drewsen aflagde et længere besøg i Silkeborg, var i 1850, hvor han tog ophold var på rekreationsophold hos nevøen og dennes familie fra 16. juni frem til 25. juli. Kun ti dage tidligere havde [[H. C. Andersen]] forladt byen og egnen efter et længere ophold.

Derfor er det måske helt naturligt, at han under sit besøg De samlede dagbogsoptegnelser blev i 1944 udgivet af [[Silkeborg i 1850 færdedes rundt omkring på hele Silkeborg-egnen Centralbiblioteks Forlag]] med titlen "[[Fra og nedskrev stort og småt om sine oplevelser i sin Silkeborg]]. Justitiarius Adolf Ludvig Drewsens dagbog. ==Notater om folkesagn==Et af de tilbagevendende temaer for under hans samtaler med de folk ophold på egnen, som han mødte på sin vej eller direkte opsøgte, er de mange lokale sagn eller beretningerSilkeborg fra 16. Under dette ophold førte A. L. Drewsen omhyggeligt dagbog, hvilket er årsagen juni til, at vi i dag kan opleve ham som en opmærksom iagttager og objektivt refererende. Dagbogsformen gør det muligt for læseren at følge, hvordan han langsomt får spurgt ind til kernen i beretningerne og forhørt sig hos flere kilder for at sikre sig at han har forstået det25.juli 1850".

Efter sin hjemkomst gik Drewsen hurtigt i gang ==Dagbogsnotater==Et af de tilbagevendende temaer for A. L. Drewsens samtaler med at bearbejde sine de folk, som han mødte på sin vej eller direkte opsøgte, er de mange notater om folkesagn fra egnen[http://da. Der er tale om et eventyrligt og romantisk stofwikipedia.org/wiki/Sagn| sagn] eller overleveringer, som sikkert ville være gået tabtendnu på det tidspunkt indgik i den lokale fortælletradition. Disse nedskrev han, hvis Drewsen ikke havde indsamlet så snart han kom tilbage til Silkeborg, ofte endog før. Han har dog også videregivet mange fine iagttagelser om steder og nedskrevet detstednavne, samt naturoplevelser fra skove og heder.

I dagbogen kan vi opleve ham som hans datterdatteren opmærksom iagttager, Astrid Stampe Feddersender objektivt refererer sin indsamlede viden. Formen gør det muligt for læseren at følge, i 1921 forærede hvordan han langsomt får spurgt ind til overretssagfører [[Otto Bisgaard]] kernen i Silkeborg. Dagbogen befinder beretningerne og forhører sig i dag i [[Silkeborg Arkiv]]hos flere kilder for at sikre sig, at han har forstået det fortalte. Dermed har han været medvirkende til at så mange midtjyske folkesagn er blevet bevaret for eftertiden. De samlede dagbogsoptegnlser blev Formen gør det dog også vanskeligt for læseren at få hold på de enkelte sagn, hvis indhold korrigeres efterhånden som interviewene skrider frem. Det råder Drewsen imidlertid selv bod på ved efter hjemkomsten til København at sammenskrive sine mange notater til et samlet afsnit med de lokale sagn.  A. L. Drewsen synes at have haft til hensigt at sammenskrive sin dagbogsnotater til yderligere tre afsnit med overskrifter som: Krigen i 1944 udgivet af 1848-50, forsåvidt den nåede Silkeborg Centralbiblioteks Forlag med titlen "Fra og -kanten; Beretning om Silkeborgfabrikkens anlæg; Silkeborgs historie. Justitiarius Adolf Ludvig Drewsens dagbog under hans ophold på Silkeborg fra 16 Afsnittet om sagnene er dog det eneste, der tilsyneladende blev gjort færdigt. juni til 25Der er tale om et eventyrligt og romantisk stof, som sikkert ville være gået tabt, hvis Drewsen ikke havde indsamlet og nedskrevet det. juli 1850" Alt i alt har eftertiden fået et værdifuldt stemningsbillede af egnen i midten af 1800-tallet, og desuden et værdifuldt indtryk af den tidlige fabriksdrift og af nybyggerbyen, der netop var ved at skyde op.

I "[[Christines Billedbog]]" kan vi læse følgende om forholdet mellem A. L. Drewsen og H. C. Andersen:

Det var A. L. Drewsen, der tilskyndede H. C. Andersen til at skrive eventyret "Sommergjækken" og det var også hans Drewsens optegnede folkesagn og folkeminder fra Silkeborg-egnen, der gav H. C. Andersen materiale til rejseskitsen [[Silkeborg 1854| "Silkeborg"]] og romanen "[[At være eller ikke være]]" fra 1857. ==Arkiv==I [[Silkeborg Arkiv]] findes A.L. Drewsens originale dagbogs- og andre optegnelser fra hans ophold i byen - A713.

[[Kategori:Personer|Drewsen, A. L. Drewsens Vej er opkaldt efter A. L. Drewsen og er en sidevej til Rosenvængets Hovedvej på Østerbro i København.]]