Ændringer
Fra WikiSilkeborg
[[Billede:aldrewsen.jpg|thumb|300px|Adolph Ludvig Drewsen, ca. 1880.]]
Adolf Ludvig Drewsen (1803-1885) var søn af papirmager Christian Drewsen, der var ejer af fra [http://da.wikipedia.org/wiki/Strandmøllen_ Strandmøllen] , og han var tillige farbror dermed lillebror til [http://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Christian_Drewsen_ Johan Christian Drewsen], der var far til den jævnaldrende [[Michael Drewsen]] på [[Silkeborg Papirfabrik]].
Han blev som cand. jur. konferensråd og senere dommer i kriminal- og politiretten i København og blev i 1826 gift med [[H. C. Andersen]]s velynder [http://da.wikipedia.org/wiki/Jonas_Collin_ Jonas CollinCollins]s ældste datter, den muntre Ingeborg (1804-1877).
A. L. Drewsen tog den juridiske embedseksamen i 1824. Efter at have været juridisk auditør i Arméen blev Drewsen han i 1832 assessor i Københavns Politiret. I 1845 udnævntes han til assessor i den nyoprettede Kriminal- og politiretten politiret i København og blev i 1847 udnævntes han udnævnt samme sted til justitiarius. Et embede som han beklædte frem til 1879, hvor han tog din afsked. I 1869 var han tillige blevet udnævnt til konferensråd.
Drewsens store interessse var naturen, men han var også optaget af sociale, politiske og filantropiske spørgsmål. Han holdt meget af at rejse rundt i landets forskellige egne for at studere naturen og menneskene.
I sommeren 1835 besøgte han for første gang Silkeborg sammen med sin svigerfar, Jonas Collin, og godsinspektør [[Johan Henrik Bindesbøll]]. Ved synet af [[Gudenåen]]s betydelige vandkraft, der kun blev udnytte til at drive en simpel melmølle, slog det ham, at den kunne anvendes til fabriksdrift. Han fantaserede om, hvordan han som ejer ville bygge fabrikker, anvende skovene og opdyrke de golde jorder.
Langt senere under sit tredje besøg nedfældede han disse tanker i sin dagbog, men der er dog næppe tvivl om, at det er ham, der gjorde broren [http://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Christian_Drewsen_ J. C. Johan Christian Drewsen] (hans bror og [[Michael Drewsen]]s far) opmærksom på stedets store muligheder.
==Andet besøg 1844==
A. L. Drewsen kommer kom tilbage til Silkeborg i efteråret 1844 sammen med Aron David. De opholdt sig flere dage hos familien Michael Drewsen, som netop havde fået rejst de imponerende bygninger til den første fabrik og gik og ventede på, at papirmaskinen skulle blive leveret fra England. Han deltog bl.a. i familiens diskussion om, hvor deres nye privatbolig skulle opføres. Han og vandrede derfor rundt i hele området for atfinde at finde et passende sted. Der Det var på tale om med en placering på bakkerne ovenfor fabrikken, men det frarådede A. L. Drewsen på det kraftigste. Han argumenterede derimod for en placering nordvest for fabrikken - i tæt forbindelse med "Klosterhaven", d.v.s. [[Slotsholmen]]. Nevøen synes at have lyttet til ham, idet det netop var her han opførte sin statelige [[Drewsens Villa|villa]] i 1847-48. A. L. Drewsen kom forbi Silkeborg et par år senere på en Jyllandsrejse, men dette besøg varede kun en halv dag.
==Tredje besøg i 1850==
Næste gang A. L. Drewsen aflagde et længere besøg i Silkeborg, var i 1850, hvor han tog ophold var på rekreationsophold hos nevøen og dennes familie fra 16. juni frem til 25. juli. Kun ti dage tidligere havde [[H. C. Andersen]] forladt byen og egnen efter et længere ophold.
Under dette besøg var han dagligt på ture rundt omkring på hele Silkeborg-egnen og nedskrev omhyggeligt stort og småt om sine oplevelser i sin dagbog. I 1921 forærede hans datterdatter, Astrid Stampe Feddersen, dagbogen til overretssagfører [[Otto Bisgaard]] i Silkeborg. Den befinder sig i dag i [[Silkeborg Arkiv]] - A713.
I dagbogen kan vi opleve ham som en opmærksom iagttager, der objektivt refererer sin indsamlede viden. Formen gør det dog også vanskeligt muligt for læseren at få hold på de enkelte sagn følge, hvordan han langsomt får spurgt ind til kernen i beretningerne og deres sandsnylige indholdforhører sig hos flere kilder for at sikre sig, at han har forstået det fortalte. Det råder Drewsen imidlertid selv bod på ved efter hjemkomsten Dermed har han været medvirkende til at sammenskrive sine så mange notater til et samlet afsnit om lokale sagnmidtjyske folkesagn er blevet bevaret for eftertiden.
==Ven med H. C. Andersen==
I det Collinske hjem kom A. L. Drewsen i forbindelse med tidens skønånder - forfattere, digtere og kunstnere. Det var bl.a. her han mødte [[H. C. Andersen]], som blev hans gode ven.
I "[[Christines Billedbog]]" kan vi læse følgende om forholdet mellem A. L. Drewsen og H. C. Andersen:
"''Blandt de små, lyse og muntre Colliner var den høje mørke, alvorlige og lidt kejtede politiembedsmand næppe for alvor hjemme; dertil kom, at familiens æstetiske interesser ikke svarede til hans socialpolitiske og filantropiske. Andersen var ganske vist heller ikke af Drewsens gemyt, men de var dog fælles om ikke at være Colliner og om deres glæde ved natur, blomster og børn. Ikke blot den følsomme digter, men også den forbeholdne embedsmand kunne nu og da i breve give udtryk for dette personlige venskab - og også i egne notater udtryk for en ærgrelse over den enes stivhed eller et smil over den andens småhysteri''". (Erik Dal i Christines Billedbog, 1984, s. 259).
Christine, der blev født 30. december 1856, var oldebarn af Jonas Collin, der var H. C. Andersens store støtte, og til hvis familie digteren forblev tæt knyttet. Christines mormor, Ingeborg Collin, var gift med Adolph Drewsen (1803-85).
Det var A. L. Drewsen, der tilskyndede H. C. Andersen til at skrive eventyret "Sommergjækken" og det var også hans Drewsens optegnede folkesagn og folkeminder fra Silkeborg-egnen, der gav H. C. Andersen materiale til rejseskitsen [[Silkeborg 1854| "Silkeborg"]] og romanen "[[At være eller ikke være]]" fra 1857. ==Arkiv==I [[Silkeborg Arkiv]] findes A.L. Drewsens originale dagbogs- og andre optegnelser fra hans ophold i byen - A713.
==Andet==
A. L. Drewsens Vej/København, der er en sidevej til Rosenvængets Hovedvej på Østerbro, er opkaldt efter A. L. Drewsen.
[[Kategori:Personer|Drewsen, A. L. Drewsens Vej er opkaldt efter A. L. Drewsen og er en sidevej til Rosenvængets Hovedvej på Østerbro i København.]]