Ændringer

Adolf Ludvig Drewsen (1803-1885) var søn af papirmager Christian Drewsen, der var ejer af fra [http://da.wikipedia.org/wiki/Strandmøllen_ Strandmøllen] , og han var tillige farbror dermed lillebror til [http://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Christian_Drewsen_ Johan Christian Drewsen], der var far til den jævnaldrende [[Michael Drewsen]] på [[Silkeborg Papirfabrik]].

Han blev som cand. jur. konferensråd og senere dommer i kriminal- og politiretten i København og blev i 1826 gift med [[H. C. Andersen]]s velynder [http://da.wikipedia.org/wiki/Jonas_Collin_ Jonas CollinCollins]s ældste datter, den muntre Ingeborg (1804-1877).

A. L. Drewsen tog den juridiske embedseksamen i 1824. Efter at have været juridisk auditør i Arméen blev Drewsen han i 1832 assessor i Københavns Politiret. I 1845 udnævntes han til assessor i den nyoprettede Kriminal- og politiretten politiret i København og blev i 1847 udnævntes han udnævnt samme sted til justitiarius. Et embede som han beklædte frem til 1879, hvor han tog din afsked. I 1869 var han tillige blevet udnævnt til konferensråd.

Langt senere under sit tredje besøg nedfældede han disse tanker i sin dagbog, men der er dog næppe tvivl om, at det er ham, der gjorde broren [http://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Christian_Drewsen_ J. C. Johan Christian Drewsen] (hans bror og [[Michael Drewsen]]s far) opmærksom på stedets store muligheder.

A. L. Drewsen kommer kom tilbage til Silkeborg i efteråret 1844 sammen med Aron David. De opholdt sig flere dage hos familien Michael Drewsen, som netop havde fået rejst de imponerende bygninger til den første fabrik og gik og ventede på, at papirmaskinen skulle blive leveret fra England. Han deltog bl.a. i familiens diskussion om, hvor deres nye privatbolig skulle opføres. Han og vandrede derfor rundt i hele området for atfinde at finde et passende sted. Der Det var på tale om med en placering på bakkerne ovenfor fabrikken, men det frarådede A. L. Drewsen på det kraftigste. Han argumenterede derimod for en placering nordvest for fabrikken - i tæt forbindelse med "Klosterhaven", d.v.s. [[Slotsholmen]]. Nevøen synes at have lyttet til ham, idet det netop var her han opførte sin statelige [[Drewsens Villa|villa]] i 1847-48. A. L. Drewsen kom forbi Silkeborg et par år senere på en Jyllandsrejse, men dette besøg varede kun en halv dag.

Næste gang A. L. Drewsen aflagde et længere besøg i Silkeborg, var i 1850, hvor han tog ophold var på rekreationsophold hos nevøen og dennes familie fra 16. juni frem til 25. juli. Kun ti dage tidligere havde [[H. C. Andersen]] forladt byen og egnen efter et længere ophold.

Derfor er det måske helt naturligt, at han under sit besøg De samlede dagbogsoptegnelser blev i 1944 udgivet af [[Silkeborg i 1850 færdedes rundt omkring på hele Silkeborg-egnen og nedskrev stort Centralbiblioteks Forlag]] med titlen "[[Fra og småt om sine oplevelser i sin Silkeborg]]. Justitiarius Adolf Ludvig Drewsens dagbog. ==Notater om folkesagn==Et af de tilbagevendende temaer for under hans samtaler med de folk ophold på egnen, som han mødte på sin vej eller direkte opsøgte, er de mange lokale [[http://wwwSilkeborg fra 16.wikisilkeborgjuni til 25.dk/index.php5?title=Kategori:Sagn&action=edit| sagn]] eller beretningerjuli 1850".

Under dette længere ophold førte ==Dagbogsnotater==Et af de tilbagevendende temaer for A. L. Drewsen omhyggeligt dagbogDrewsens samtaler med de folk, hvilket er årsagen til, at vi i dag kan opleve ham som en opmærksom iagttager, der objektivt refererer han mødte på sin indsamlede videnvej eller direkte opsøgte, er de mange [http://da. Dagbogsformen gør wikipedia.org/wiki/Sagn| sagn] eller overleveringer, som endnu på det muligt for læseren at følgetidspunkt indgik i den lokale fortælletradition. Disse nedskrev han, hvordan så snart han langsomt får spurgt ind kom tilbage til kernen i beretningerne og forhører sig hos flere kilder for at sikre sig at han Silkeborg, ofte endog før. Han har forstået detdog også videregivet mange fine iagttagelser om steder og stednavne, samt naturoplevelser fra skove og heder.

I dagbogen kan vi opleve ham som en opmærksom iagttager, der objektivt refererer sin indsamlede viden. Formen gør det dog også vanskeligt muligt for læseren at få hold på de enkelte sagn følge, hvordan han langsomt får spurgt ind til kernen i beretningerne og deres sandsnylige indholdforhører sig hos flere kilder for at sikre sig, at han har forstået det fortalte. Det råder Drewsen imidlertid selv bod på ved efter hjemkomsten Dermed har han været medvirkende til at sammenskrive sine så mange notater til et samlet afsnit om lokale sagnmidtjyske folkesagn er blevet bevaret for eftertiden.

Dagbogsoptegnelserne ender temmelig brat og uden en egentlig afslutning. Han synes Formen gør det dog også vanskeligt for læseren at have haft få hold på de enkelte sagn, hvis indhold korrigeres efterhånden som interviewene skrider frem. Det råder Drewsen imidlertid selv bod på ved efter hjemkomsten til hensigt København at sammenskrive optegnelserne sine mange notater til yderligere tre et samlet afsnit med overskrifter som: Krigen i 1848-50, forsåvidt den nåede Silkeborg-kanten; Beretning om fabrikkens anlæg; Silkeborgs historiede lokale sagn.

Afsnittet om sagnene er det eneste, der tilsyneladende blev gjort færdigtA. Der er tale om et eventyrligt og romantisk stof, L. Drewsen synes at have haft til hensigt at sammenskrive sin dagbogsnotater til yderligere tre afsnit med overskrifter som sikkert ville være gået tabt: Krigen i 1848-50, hvis Drewsen ikke havde indsamlet og nedskrevet detforsåvidt den nåede Silkeborg-kanten; Beretning om fabrikkens anlæg; Silkeborgs historie.

som hans datterdatterAfsnittet om sagnene er dog det eneste, Astrid Stampe Feddersender tilsyneladende blev gjort færdigt. Der er tale om et eventyrligt og romantisk stof, i 1921 forærede til overretssagfører [[Otto Bisgaard]] i Silkeborg. Dagbogen befinder sig i dag i [[Silkeborg Arkiv]]som sikkert ville være gået tabt, hvis Drewsen ikke havde indsamlet og nedskrevet det. De samlede dagbogsoptegnlser blev Alt i 1944 udgivet alt har eftertiden fået et værdifuldt stemningsbillede af Silkeborg Centralbiblioteks Forlag med titlen "Fra egnen i midten af 1800-tallet, og om Silkeborg. Justitiarius Adolf Ludvig Drewsens dagbog under hans ophold på Silkeborg fra 16. juni til 25. juli 1850"desuden et værdifuldt indtryk af den tidlige fabriksdrift og af nybyggerbyen, der netop var ved at skyde op.

I "[[Christines Billedbog]]" kan vi læse følgende om forholdet mellem A. L. Drewsen og H. C. Andersen:

Det var A. L. Drewsen, der tilskyndede H. C. Andersen til at skrive eventyret "Sommergjækken" og det var også hans Drewsens optegnede folkesagn og folkeminder fra Silkeborg-egnen, der gav H. C. Andersen materiale til rejseskitsen [[Silkeborg 1854| "Silkeborg"]] og romanen "[[At være eller ikke være]]" fra 1857. ==Arkiv==I [[Silkeborg Arkiv]] findes A.L. Drewsens originale dagbogs- og andre optegnelser fra hans ophold i byen - A713.

[[Kategori:Personer|Drewsen, A. L. Drewsens Vej er opkaldt efter A. L. Drewsen og er en sidevej til Rosenvængets Hovedvej på Østerbro i København.]]