Ændringer
Fra WikiSilkeborg
Adolf Ludvig Drewsen (1803-1885) var søn af papirmager Christian Drewsen fra [http://da.wikipedia.org/wiki/Strandmøllen_ Strandmøllen], og var dermed lillebror til [http://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Christian_Drewsen_ Johan Christian Drewsen], der var far til den jævnaldrende [[Michael Drewsen]] på [[Silkeborg Papirfabrik]].
Han blev i 1826 gift med [[H. C. Andersen]]s velynder [http://da.wikipedia.org/wiki/Jonas_Collin_ Jonas CollinCollins]s ældste datter, den muntre Ingeborg (1804-1877).
A. L. Drewsen tog den juridiske embedseksamen i 1824. Efter at have været juridisk auditør i Arméen blev Drewsen han i 1832 assessor i Københavns Politiret. I 1845 udnævntes han til assessor i den nyoprettede Kriminal- og politiret i København og blev i 1847 udnævnt samme sted til justitiarius. Et embede som han beklædte frem til 1879, hvor han tog din afsked. I 1869 var han tillige blevet udnævnt til konferensråd.
Drewsens store interessse var naturen, men han var også optaget af sociale, politiske og filantropiske spørgsmål. Han holdt meget af at rejse rundt i landets forskellige egne for at studere naturen og menneskene.
I sommeren 1835 besøgte han for første gang Silkeborg sammen med sin svigerfar, Jonas Collin, og godsinspektør [[Johan Henrik Bindesbøll]]. Ved synet af [[Gudenåen]]s betydelige vandkraft, der kun blev udnytte til at drive en simpel melmølle, slog det ham, at den kunne anvendes til fabriksdrift. Han fantaserede om, hvordan han som ejer ville bygge fabrikker, anvende skovene og opdyrke de golde jorder.
Langt senere under sit tredje besøg nedfældede han disse tanker i sin dagbog, men der er dog næppe tvivl om, at det er ham, der gjorde broren [http://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Christian_Drewsen_ J. C. Johan Christian Drewsen] (hans bror og [[Michael Drewsen]]s far) opmærksom på stedets store muligheder.
==Andet besøg 1844==
A. L. Drewsen kom tilbage til Silkeborg i efteråret 1844 sammen med Aron David. De opholdt sig flere dage hos Michael Drewsen, som netop havde fået rejst de imponerende bygninger til den første fabrik og gik og ventede på, at papirmaskinen skulle blive leveret fra England.
Han deltog bl.a. i familiens diskussion om, hvor deres nye privatbolig skulle opføres og vandrede derfor rundt i hele området for at finde et passende sted. Det var på tale med en placering på bakkerne ovenfor fabrikken, men det frarådede A. L. Drewsen på det kraftigste. Han argumenterede derimod for en placering nordvest for fabrikken - i tæt forbindelse med "Klosterhaven", d.v.s. [[Slotsholmen]]. Nevøen synes at have lyttet til ham, idet det netop var her han opførte sin statelige [[Drewsens Villa|villa]] i 1847-48. A. L. Drewsen kom forbi Silkeborg et par år senere på en Jyllandsrejse, men dette besøg varede kun en halv dag.
==Tredje besøg i 1850==
Næste gang A. L. Drewsen aflagde et længere besøg i Silkeborg, var i 1850, hvor han tog var på rekreationsophold hos nevøen og dennes familie fra 16. juni frem til 25. juli. Kun ti dage tidligere havde [[H. C. Andersen]] forladt byen og egnen efter et længere ophold.
Under dette besøg var han dagligt på ture rundt omkring på hele Silkeborg-egnen og nedskrev omhyggeligt stort og småt om sine oplevelser i sin dagbog. I 1921 forærede hans datterdatter, Astrid Stampe Feddersen, dagbogen til overretssagfører [[Otto Bisgaard]] i Silkeborg. Den befinder sig i dag i [[Silkeborg Arkiv]]. De samlede dagbogsoptegnlser blev i 1944 udgivet af [[Silkeborg Centralbiblioteks Forlag]] med titlen "Fra og om Silkeborg. Justitiarius Adolf Ludvig Drewsens dagbog under hans ophold på Silkeborg fra 16. juni til 25. juli 1850"- A713.
I dagbogen kan vi opleve ham som en opmærksom iagttager, der objektivt refererer sin indsamlede viden. Formen gør det dog også vanskeligt muligt for læseren at få hold på de enkelte sagnfølge, hvis indhold korrigeres efterhånden som interviewene skrider fremhvordan han langsomt får spurgt ind til kernen i beretningerne og forhører sig hos flere kilder for at sikre sig, at han har forstået det fortalte. Det råder Drewsen imidlertid selv bod på ved efter hjemkomsten Dermed har han været medvirkende til at sammenskrive sine så mange notater til et samlet afsnit med de lokale sagnmidtjyske folkesagn er blevet bevaret for eftertiden.
A. L. Drewsen synes at have haft til hensigt at sammenskrive sin dagbogsnotater til yderligere tre afsnit med overskrifter som: Krigen i 1848-50, forsåvidt den nåede Silkeborg-kanten; Beretning om fabrikkens anlæg; Silkeborgs historie. Afsnittet om sagnene er dog det eneste, der tilsyneladende blev gjort færdigt. Der er tale om et eventyrligt og romantisk stof, som sikkert ville være gået tabt, hvis Drewsen ikke havde indsamlet og nedskrevet det.
Alt i alt har eftertiden fået et værdifuldt stemningsbillede af egnen i midten af 1800-tallet, og desuden et værdifuldt indtryk af den tidlige fabriksdrift og af nybyggerbyen, der netop var ved at skyde op.
Det var A. L. Drewsens optegnede folkesagn og folkeminder fra Silkeborg-egnen, der gav H. C. Andersen materiale til rejseskitsen [[Silkeborg 1854| "Silkeborg"]] og romanen "[[At være eller ikke være]]" fra 1857.
==Arkiv==
I [[Silkeborg Arkiv]] findes A.L. Drewsens originale dagbogs- og andre optegnelser fra hans ophold i byen - A713.
==Andet==
A. L. Drewsens Vej/København, der er en sidevej til Rosenvængets Hovedvej på Østerbro i København, er opkaldt efter A. L. Drewsen og . [[Kategori:Personer|Drewsen, A. L.]]