Ændringer

Langt senere under sit tredje besøg nedfældede han disse tanker i sin dagbog, men der er dog næppe tvivl om, at det er ham, der gjorde broren[http://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Christian_Drewsen_ Johan Christian Drewsen] opmærksom på stedets store muligheder.

Han deltog bl.a. i familiens diskussion om, hvor deres nye privatbolig skulle opføres og vandrede derfor rundt i hele området for at finde et passende sted. Det var på tale med en placering på bakkerne ovenfor fabrikken, men det frarådede A. L. Drewsen på det kraftigste. Han argumenterede derimod for en placering nordvest for fabrikken - i tæt forbindelse med "Klosterhaven", d.v.s. [[Slotsholmen]]. Nevøen synes at have lyttet til ham, idet det netop var her han opførte sin statelige [[Drewsens Villa|villa]] i 1847-48. A. L. Drewsen kom forbi Silkeborg et par år senere på en Jyllandsrejse, men dette besøg varede kun en halv dag.

Næste gang A. L. Drewsen aflagde et længere besøg i Silkeborg, var i 1850, hvor han tog var på rekreationsophold hos nevøen og dennes familie fra 16. juni frem til 25. juli. Kun ti dage tidligere havde [[H. C. Andersen]] forladt byen og egnen efter et længere ophold.

Under dette besøg var han dagligt på ture rundt omkring på hele Silkeborg-egnen og nedskrev omhyggeligt stort og småt om sine oplevelser i sin dagbog. I 1921 forærede hans datterdatter, Astrid Stampe Feddersen, dagbogen til overretssagfører [[Otto Bisgaard]] i Silkeborg. Den befinder sig i dag i [[Silkeborg Arkiv]]. De samlede dagbogsoptegnlser blev i 1944 udgivet af [[Silkeborg Centralbiblioteks Forlag]] med titlen "Fra og om Silkeborg. Justitiarius Adolf Ludvig Drewsens dagbog under hans ophold på Silkeborg fra 16. juni til 25. juli 1850"- A713.

==Dagbogsnotater om folkesagn og en opvoksende by og fabrik==Et De samlede dagbogsoptegnelser blev i 1944 udgivet af de tilbagevendende temaer for hans samtaler [[Silkeborg Centralbiblioteks Forlag]] med de folk, som han mødte på sin vej eller direkte opsøgte, er de mange lokale titlen "[[http://www.wikisilkeborg.dk/index.php5?title=Kategori:Sagn&action=edit| sagnFra og om Silkeborg]] eller overleveringer, som endnu . Justitiarius Adolf Ludvig Drewsens dagbog under hans ophold på det tidspunkt indgik i den lokale fortælletraditionSilkeborg fra 16. Også disse nedskrev han, så snart han kom tilbage juni til Silkeborg, ofte endog før25. juli 1850".

I dagbogen kan vi opleve ham som en opmærksom iagttager==Dagbogsnotater==Et af de tilbagevendende temaer for A. L. Drewsens samtaler med de folk, der objektivt refererer som han mødte på sin indsamlede videnvej eller direkte opsøgte, er de mange [http://da. Formen gør wikipedia.org/wiki/Sagn| sagn] eller overleveringer, som endnu på det muligt for læseren at følgetidspunkt indgik i den lokale fortælletradition. Disse nedskrev han, hvordan så snart han langsomt får spurgt ind kom tilbage til kernen i beretningerne og forhører sig hos flere kilder for at sikre sigSilkeborg, at han har forstået det fortalteofte endog før. På den måde Han har han været medvirkende til at så dog også videregivet mange midtjyske folkesagn er blevet bevaret for eftertidenfine iagttagelser om steder og stednavne, samt naturoplevelser fra skove og heder.

I dagbogen kan vi opleve ham som en opmærksom iagttager, der objektivt refererer sin indsamlede viden. Formen gør det dog også vanskeligt muligt for læseren at få hold på de enkelte sagnfølge, hvis indhold korrigeres efterhånden som interviewene skrider fremhvordan han langsomt får spurgt ind til kernen i beretningerne og forhører sig hos flere kilder for at sikre sig, at han har forstået det fortalte. Det råder Drewsen imidlertid selv bod på ved efter hjemkomsten Dermed har han været medvirkende til at sammenskrive sine så mange notater til et samlet afsnit med de lokale sagnmidtjyske folkesagn er blevet bevaret for eftertiden.

Dagbogsoptegnelserne ender temmelig brat og uden en egentlig afslutning. Han synes Formen gør det dog også vanskeligt for læseren at have haft få hold på de enkelte sagn, hvis indhold korrigeres efterhånden som interviewene skrider frem. Det råder Drewsen imidlertid selv bod på ved efter hjemkomsten til hensigt København at sammenskrive optegnelserne sine mange notater til yderligere tre et samlet afsnit med overskrifter som: Krigen i 1848-50, forsåvidt den nåede Silkeborg-kanten; Beretning om fabrikkens anlæg; Silkeborgs historiede lokale sagn.

A. L. Drewsen synes at have haft til hensigt at sammenskrive sin dagbogsnotater til yderligere tre afsnit med overskrifter som: Krigen i 1848-50, forsåvidt den nåede Silkeborg-kanten; Beretning om fabrikkens anlæg; Silkeborgs historie. Afsnittet om sagnene er dog det eneste, der tilsyneladende blev gjort færdigt. Der er tale om et eventyrligt og romantisk stof, som sikkert ville være gået tabt, hvis Drewsen ikke havde indsamlet og nedskrevet det.

A. L. Drewsens Vej/København, der er en sidevej til Rosenvængets Hovedvej på Østerbro i København, er opkaldt efter A. L. Drewsen og . [[Kategori:Personer|Drewsen, A. L.]]